Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milazzo ... - Ordbøgerne: S - seventhly ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sew-sextupler
767
Militærlægevæsen—Mill
768
distrikter og otte fristæder. Byer i den kroatisk-slav.
M. var bl. a. den overordentlig sterke fæstning
Peter-wardein, fristaden Karlowitz, Semlia, fristaden Brod
(ligeoverfor fætningén Tyrkisk-Brod), fristaden Karlopago,
ved kysten nedenfor Vellebit.
Militærlægevæsen, se Sanitet.
Militærmusik udføres af de til hæren knyttede
musikkorpser og har til formaal dels at regulere
troppernes bevægelser, dels at ildne deres iver og
udholdenhed under marsch og i kamp, dels at give forhøiet
glans ved fester, parader, revuer m. v. I Norge er der
et særskilt musikkorps for hver vaabenart : for artilleri,
kavaleri og ingeniøretaten hornmusik, for marine og
infanteri janitscharmusik. Hver infanteribrigade har sit
musikkorps i sin garnisonsby (første brigade paa
Fredriks-hald, anden brigade i Kristiania o. s, v.) og ledes af en
dirigent med løitnants rang. M.s øverste leder er en
armémusikinspektør med majors rang. Til
vaaben-øvelserne afgives et antal sergeanter til regimentet som
musikanførere. M. har havt en betydelig indflydelse i
Norge, idet dirigentstillingerne tildels har været indehavt
af fremragende udenlandske musikere som Sperati i Kra.
og Reissiger paa Fredrikshald. Flere af vore bedste
musikere er ogsaa udgaaet fra brigademusiken : Johan
Svendsen, Gudbrand Bøhn, Fredrik Ursin, cellisten Hans
Nielsen m. fl. De militære orkestre holder hyppig
offentlige koncerter, og særlig spiller anden brigades efter ordre
flere gange ugentlig ved det kgl. slot i Kra. eller under
kongefamiliens fravær i Studenterlunden ved Karl Johans gade.
Militâërret, se Krigsret.
Miliærtuberkulose. ^ledens tuberkulosens forløb
i regelen er udtalt kronisk, optræder den undertiden som
en akut almeninfektion, idet der omkring i de
forskjelligste organer dannes mængder af miliærtuberkler, smaa
knappenaalshovedstore, graalige knuder, opbygget af
tætpakkede rundagtige celler og indeholdende
tuberkelbaciller. M. sees navnlig hos børn og især lokaliseret
til hjernehinderne (se Meningitis). Oftest saaes
knuderne ud fra tuberkuløse kjertier.
Miljegræs (milium effusum), fleraarigt meterhøit græs
med temmelig mygt straa, mørkegrønne, slappe blade og
stor aaben top, som har meget fine grene og smaa trinde
smaaaks. Vokser i skoge og er i Norge især almindeligt
i fjeldlierne.
Milju’kov, Paul Nikolaj e vitsj (1859—), rus.
historiker, docent i Moskva, siden 1906 ledende medlem
af kadetpartiet i rigsdumaen. Har skrevet statsøkonomiske
afhandlinger, saasom «Die Staatswirtschaft Ruslands im
ersten Viertel des 18 Jahrh.s und die Reformen Peters
des Grossen», desuden talrige artikler i russiske
tidsskrifter og i det engelske s^Athenæum».
Mill. 1. James M, (1773—1836), eng. historiker og
filosof, født i Skotland, studerede teologi, som han opgav,
og kom 1802 som huslærer hos familien Stuart til London,
hvor han kjæmpede for at slaa sig frem som filosofisk,
statsvidenskabelig og historisk forf. Hans «History of
British India» (6 bd., 1817—18) skaff’ede ham en
indbringende stilling i det Indiske kompanis administration,
India house i London, skjønt han i sit verk havde øvet
en skaanselsløs kritik over dennes brøst. Hans hjem
var mødestedet for mange af samtidens mest bekjendte
politikere og forfattere, og han fik ved den idealistiske
radikalisme, som her forkyndtes, indflydelse paa den
første store parlamentsreform. Hans «Elements of
political economy» (1821) har nu kun historisk interesse,
navnlig ved hans udformning af lønningsfondteorien.
M.s hovedverk er tAnalysis of the phenomena of the
human mind» (2 bd., 1829), hvori han vil paavise, at
sjælelivet udfolder sig gjennem en association mellem
de forestillinger, som mødes i bevidstheden. [Litt.:
Sønnens autobiografi og A. Bain, «J. M.» (1882).] —
2. John Stuart M. (1806—73), foreg.s søn, blev af
faderen opdraget i fuldkommen religionsløshed og med
ensidig
forstandsudvik-ling, saaledes at han 14
aar gammel kunde
forbause en mand som
Jeremy Bentham ved sin
filologiske, filosofiske og
statsvidenskabelige
lærdom. Han fuldendte sin
uddannelse i Frankrige.
20 aar gammel stod han
som den rigt rustede og
lovende fører for den
kreds af unge radikale,
som samledes om hans
far og om Bentham, hvis
«utilitarisme» M. optog
og videre udviklede. 1823
—58 var M. som faderen
embedsmand i den
indiske forvaltning. Sit ry
som filosof skylder M.
særlig sit hovedverk
«System of logic», skrevet 1832—41 (London 1843). Han
bygger sin grundanskuelse paa empirismen; erfaringen
er den ledetraad, han aldrig slipper, hans metode den
induktive slutning fra en enkelthed til en anden enkelthed,
saaledes at almensætningerne kun er generalisationer af
vore enkeltslutninger og udledet af disse ved faste og
uopløselige tankeassociationer. M.s lære var i sine
grundtræk færdig, da han lærte Comte (s. d.) at kjende og blev
en begeistret tilhænger af dennes positive filosofi, som
han gav en afklaret form i «Auguste Comte and the
positivism» (1865), et verk der i høi grad bidrog til at
gjøre den epokegjørende franske tænker kjendt i Europa.
M.s tredje filosofiske hovedverk er «An examination of
Sir William Hamilton’s philosophy» (1865). Sine radikalt
frisindede religionsfilosofiske anskuelser fremlagde M.
navnlig i «Nyttemoralen» («Utilitarism», 1863, i dansk
overs, ved G. Brandes 1872). Vidtrækkende betydning
fik M. som politisk-teoretisk forfatter. Hans vigtigste
herhenhørende arbeider, der gav liberalismen et
righoldigt rustkammer, var «Thoughts on parliamentary reform»
(1859)^ «On liberty» (1859) og «On representative
government» (1861), indeholdende bl. a. et glimrende indlæg
for forholdstalsvalgsystemet. Hertil kan ogsaa regnes
hans «The subjection of women» (1869; dansk udg. ved
G. Brandes, Kbh. 1869), der fik afgjørende betydning for
kvindereisningens sag i den hele kulturverden som et
magna charta for kvindens sociale og politiske rettig-
John Stuart Mill.
sew ©sy.
sewage @ kloakindhold, -skarn;
-væsen; kloaker.
sewer (e) syer(ske); kloak;
forsyne med (anlægge) kloaker,
sewerage @ kloakanlæg,
sewing @ syning; sytøi.
sex sexe (f) m, kjøn.
sexagénaire (?) (m, f),
sexagenarian sekstiaarig (mand, kone).
sexagenary © seksti-, (antal
af) seksti.
Sexagesima ©, Sexagésime
(D f, sexagesima, søndag før faste,
sexagesimal (e) seksti-,
sex-digitaire ® (m, f), (en som
er) født med séks fingre, tær),
sex-digital ® med 6 fingre, tær.
sexennal (?), sexennial ©
seksaar(l)jg.
sexennalité (g f,
seksaar(l)ig-hed.
Sexta ® f, sjette klasse,
sextain @ sekslinjet strofe.
Sextaner ® m, elev af sjette
klasse.
Sextant (t) m, sextant © &
(f) m, sekstant.
Sexte ® f, sekst,
sexte ® f, middagsbøn.
Sextett (t) n, sextet(to) ©,
sekstet.
sextidi ® m, (dekades) sjette dag.
sexton © sakristan, kirketjener,
graver.
sextuor (?) m, (mus.) sekstet,
sextuple © & (?) seksdobbelt,
-foldig; seksdelt.
sextupler ® fordoble sek?
gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
