Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mimik ... - Ordbøgerne: S - sharpen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
777
Mimikk—Mindremand
778
rerede lande om vinteren). Sneregionens beboere er
meget ofte hvide, ørkenens matgule; ligeledes er dyr, som
lever i det klare overfladevand, ofte krystalagtig
gjennem-sigtige. Ogsaa mange insekter har i hvilen en sterk
farvelighed med omgivelserne (pi. fig. 2). (Se pi. Mimicry.)
Mimi’k, den kunst at udtrykke sjælelige tilstande
gjennem miner og lader. I pantomimen og balletten
benyttes alene m. I skuespilkunsten ledsages den af
det sproglige udtryk for tilstandene (deklamation).
Mimne’rmos, græ. lyriker omkr. 600 f. Kr.,
grundlagde den erotiske elegi i elegier til sin elskede Nanno.
Mimöse (mimosa), siegt af mimosefamilien, urter,
buske eller trær med dobbelt finnede blade. Blomsternes
støvdragere er af samme eller det dobbelte antal som
blomsterbladene. 300 arter, især i Amerika. De fleste
arter har karakteristiske søvnbevægelser og er følsomme
for pirring; bedst kjendt er i denne henseende den
følsomme m. (m. pudica), en omtrent ^/s m. høi busk,
som er hjemmehørende i den gamle verdens troper, og
som tillige er en meget udbredt og almindelig prydplante.
Se Følsomme planter.
Mimosefamilien (mimosaceæ), en med belgplanterne
nærbeslegtet plantefamilie, bestaaende mest af trær eller
buske med spredte, finnede blade og ofte til torne
omdannede akselblade. De regelmæssige smaa blomster er
gjerne femtallige og altid forenet i tætte aks eller
hoveder. Støvdragerne er hos nogle slegter talrige og
giver blomsterne gul farve. Belgfrugten ofte leddet.
Omtrent 1350 arter, udbredt i troperne. De vigtigste
slegter er acacia og mimose.
Mimûlus, maskeblomstret planteslegt, urter eller buske
med modsatte blade og iøinefaldende enkeltsiddende eller
i klaser forenede blomster. Ga. 60 arter, de fleste i
Nordamerika. M. luteus er en flerårig art med
rund-agtige, tynde blade og vakre gule blomster i bladhjørnerne,
den er alm. dyrket som prydplante og paa enkelt steder
i Norge forvildet. Ogsaa flere arter dyrkes for sine vakre
blomster, saaledes m. cardinalis med mørkerøde og m.
cupreus med brunlige blomster, samt den storblomstrede,
forskjellig farvede m. tigrinus.
Mina, Francisco Espoz y (1781—1836), sp. general;
udmerkede sig i guerillakrigen mod Napoleon (fra 1808),
blev 1812 brigadegeneral og deltog i invasionen i
Frankrige. 1821 generalissimus for oprørshæren, men maatte
overgive sig i Barcelona til den franske hjælpehær og
reiste til England. Iverksatte 1830 et mislykket oprør;
hjemkaldt 1834 af dronning Christina (s. d.) for at dæmpe
opstanden i de Baskiske provinser, men udrettede ikke
synderligt.
Mina lobäta, énaarig slyngplante af vindelfamilien
med lappede blade og langstilkede samlinger af røde
blomster. Dyrkes som prydplante i haver.
Minamoto, japansk siegt, som beklædte shogunatet
1185—1334 (se Japan, historie, bd. IV, sp. 697).
Minaret (arab., fyrtaarn) er et høit, slankt taarn ved
en moské; fra m. kalder bønneudraaberen, muezzin (s. d.),
fem gange om dagen de troende til bøn. Der er gjerne
en til to m. ved mindre moskéer, ved de større derimod
flere, op til seks til syv.
Minas (de Rio tinto, s.d.), Spanien, bergstad i prov.
Huelva (Andalusien), endepunkt for jernbanen langs Rio
sharpen—she
tinto til Huelva; 2000 indb. Fra gammelt af berømte
kobberminer.
Minas Geraës [mfnazzeråiz], Sydamerika,
indlands-stat i det østlige Brasilien, n.v. for Rio de Janeiro;
574855 km.^ med 3594471 indb. (1900); ca. 7 pr. km.^
Tilhører det brasilianske plateau og gjennemstryges af
nord—sydlige fjeldrygge, blandt hvilke Serra do
Espin-haco med Itacolumi (1750 m.). Hydrografisk tilhører M.
væsentlig San Francisco-elven, som med sit øvre løb,
hvortil talrige bielve, gjennemstrømmer næsten hele M.
fra syd til nord. M. er for det meste campos, d. e.
græs-og busksteppe med ca. 1 m. høit græs og kaktus, mimosaer
etc. indimellem; paa fjeldsiderne og i elvedalene urskog.
M. er fra gammel tid bekjendt for sin rigdom paa
metaller (guld, bly, jern) og diamanter; især trivedes
bergdriften i 17 og 18 aarh. Ved siden heraf driver
især indvandrede europæere indbringende agerbrug (kaffe,
sukker, tobak, mais, vin) og fædrift (smør, ost).
Hovedstad Bello Horizonte ved Rio da Velhas’ øvre løb vest
for Serra do Espinhaco med ca. 15 000 indb. 1 syd
den forrige hovedstad O uro Preto, gammel bergverksby
med ca. 12 000 indb.
Mincio [mi’ntso], Italien, venstre tilløb til Po,
udløbet af Gardasjøen ved fæstningen Peschiera, gjennem
Solferino-aaslandet, forbi fæstningen Mantua, 80 km.
lang, løber farbar mellem høie dæmninger og er en
vigtig strategisk linje.
Minda el. M indlån det, 14.23 km.^ stor ø ved
mundingen af Vefsenfjorden, Tjøtta herred. Nordlands
amt. M. har en langstrakt form med længdeudstrækning
sydvest—nordøst. Den er smaaknauset i det indre med
høider op til 151 m., skogbar og myrlændt ved kysten.
I 1900 boede der 336 mennesker paa øen.
Mindanao, den sydligste ø af Filippinerne og næst
Luzon den største; omtr. 94 000 km.^ med 500 000 indb.
Det er en bjergfuld ø med fjelde op til 3200 m. (Apo
i syd); mange af dem er vulkaner, og jordskjælv er
hyppige. Befolkningen bestaar af malaier, som i det
indre af øen endnu er fuldstændig uciviliserede.
Minden, Preussen, regjeringsdistrikt og
distrikts-hovedstad i Westfalen. Byen M. (i Westfalen) ved Weser,
nedenfor dennes gjennembrud gjennem den sidste
udløber af Weser-aaslandet (Porta v^estfalica), og hvor den
skjæres af den planlagte Mittellandkanal (Rhin-Hannover),
og ved jernbanen Paris—Köln; 26 500 indb. I nærheden
store brud af udmerket byggesten, kul- og jernleier.
Forskjelligartet industri og handel. M., som har en
gotisk dom fra midten af middelalderen, var bispesæde
fra Karl den stores tid indtil den westfalske fred. 1816
—73 Westfalens hovedvaabenplads.
Mindöro, ø blandt Filippinerne, ligger syd for Luzon,
er omtr. 11000 km.^ og har henimod 200 000 indb., som
mest lever af jordbrug; de var for berygtet som sjørøvere.
Mindreaarig er den, som har fyldt 18, men ikke
21 aar. Til bindende retshandler kræves i almindelighed
samtykke af kurator (s. d.).
Mindre-Alv, se Alv Erlingssøn.
Mindremand var efter N. L. 1—22—15 (1687) den,
som dømtes for ran eller anden uærlig sag til at bøde
3 mark («tremarksmand»), altsaa en tillægsstraf, som
gik paa æren løs. M. kunde ikke paatale æresfor-
fiks; raffineret; (sb) (mus.) kryds
Cfli), dur; stryk (i elv); (pi) lange
naale; snyde, jukse.
sharpen (e) skjærpe, hvæsse;
spidse; (mus.) forhøie ved kryds;
skjærpes.
sharper © filur, bondefanger,
sharpness skarphed,
sharp-nosed @ spidsnæset,
sharpshooter (e) skarpskytter.
sharp-sighted @ skarpsynet,
sharp-witted @ skarpsindig,
shatter (e) splintre, sprænge;
oprive, ryste voldsomt; splintres,
gaa i stykker; (brud)stykke, splint,
stump.
shatter-brained, -pated (e)
flygtig, tankeløs, vimset.
shattery @ let brækkelig, skjør,
shave @ (af)skave ; barbere (sig);
rage af; flaa, udsuge; tynd skive,
spaan; barbering; (amerik.) ublu
diskonto; trækkekniv; snyderi,
humbug; frelse paa et hængende
haar.
shave-grass (e) (bot.)
skjæfte-snelde.
shaveling © egentl. mand med
tonsur, kronraget mand;
(ringeagtende) klerk, prest, munk.
shaver © barber; gløgg fyr (i
forretninger); bedrager, lurendreier ;
ung mand, mosjø.
shaving © skaving; barbering;
(høvl)spaan, høvlflis.
Shawl ® m, shawl ©
kaste-klæde, sjal; © ogs. hjælpe sjalet
paa.
shawm © skalmei.
she © hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
