Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mimik ... - Ordbøgerne: S - sharpen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
shea-butter—sheen
Mindretalsvalg—Mineralogi
780
nærmelser, kunde ikke betroes offentlige tillidshverv,
selv prestens deltagelse ved hans begravelse var ham
negtet. Straffen hævedes ved kongens benaadning. Denne
æresstraf afskaffedes hos os ved straffeloven af 1842, i
Danmark i 1866.
Mindretalsvalg, se Valg.
Mindste kvadraters metode kaldes en af Gauss
udfunden metode til bestemmelse af det sandsynligste
resultat af en række observationer (se Feillære).
Mine. 1. Se Grubedrift og Minering. — 2. (Mil.)
Et sprængstof, indesluttet i et hulrum eller hylster og
bestemt til ved sin eksplosion at øve ødelæggende
virkning paa modstanderens tropper, fartøier eller materiel.
Antændelsen kan foranlediges af forsvareren ved hjælp
af elektrisk ledning eller ved lunte (fladder-m.), eller den
kan foregaa, idet angriberen træder paa jorden over m.
S j ø-m. udlægges gjerne i flere rækker tvers over et
seil-løb, som skal sperres, og bestaar af store flydende
metalbeholdere med sprængstof, der forankres i vis afstand
fra hinanden og i en vis dybde under vandfladen. Stød-m.
springer, naar et fartøi støder paa dem. Andre m. kan
ved elektricitet affyres fra land, saasnart et skib er
indenfor deres virkningssfære, hvilket bestemmes ved hjælp
af sigteapparater; denne sort m. kaldes sigte-m.
Kombinerede m. forener i sig baade stød-m.s og sigtem.s
egenskaber. Til afsperring af et farvand anvendes et
større antal m , der anbringes i en vis indbyrdes afstand
enten flydende, idet de faar en tilstrækkelig opdrift og
holdes paa plads af anker med taug, eller, hvor
dybdeforholdene tillader det, nedsænket paa havbunden eller
fæstet til pæler o. 1. Der eksisterer ogsaa driv-m., der
i nogen tid kan holdes flydende under vandfladen uden
forankring. M.-sperringer indgaar i almindelighed som
et led i kystbefæstninger, men m. er ogsaa et vigtig
vaaben i krigsflaadernes tjeneste, dels til forsvar af egen
ankerplads, dels til blokade af fiendtlig havn eller
ankerplads. I disse øiemed er m., der ofte benævnes
blokade-m., konstrueret med særligt hensyn paa hurtig
udlægning fra krigsskibene eller fra særskilte,
hurtig-gaaende «mineudlægningsfartøier», der fører et stort
antal m. ombord. — En udlagt m.-sperring søges af en
angriber tilintetgjort ved hjælp af kontra-m. eller ved
at anvende m.-slæb, et slags vad; i begge tilfælde er
det hensigten at faa de i farvandet udlagte m. sprængt,
istykkerslaaet eller løsrevet fra sin plads. — Da den
udstrakte anvendelse af m., særlig selvvirkende undervands
stød-m., under den sidste krig mellem Rusland og Japan
medførte stor forstyrrelse for den neutrale skibsfart, blev
spørsmaalet om anvendelse af saadanne m. behandlet
paa den anden fredskonference i Haag 1907. Det blev
her vedtaget en overenskomst, som indskrænker brugen
af saadanne m. Art 1 forbyder 1) at udlægge
selvvirkende stød-m., som ikke er forankret, medmindre de
bliver uskadelige senest en time, efterat kontrollen over
dem er tabt, 2) at udlægge forankrede selvvirkende
stød-m., som ikke bliver uskadelige, saasnart de har
brudt sin forankring. Art. 2 forbyder at udlasgge
selvvirkende stød-m. foran modstandernes kyster og havne
alene i hensigt at afskjære skibsfarten. — Naar saadanne
m. anvendes, skal der tages alle mulige forholdsregler
til den fredelige skibsfarts sikkerhed.
Mine (græ. juvct), gammelgræsk mynt =^ 6o talent (s. d.);
som vegt = 100 drakmer = 436.6 gram. Nygræsk m.
= 1500 drakmer = IV2 kg.
Minekrig, kamp under jorden udenfor en permanent
befæstning, oftest foranlediget ved at denne, permanent
eller provisorisk, er udstyret med et minesystem, der
tvinger beleireren til at gaa frem fra de sidste løbegrave
med minegange under jorden for at naa frem til
fæst-ningsgraven og derefter kunne skride til den endelige storm.
Mineraler kaldes de uorganiske, homogene, faste
bestanddele af jordskorpen. De udmerker sig ved bestemte
fysiske egenskaber og har et fast, bestemt kemisk
indhold. Af de bergarter, som danner jordskorpen, er der
nogle (som f. eks. kalksten og gips), som helt igjennem
bestaar af et enkelt m.; de fleste bergarter (granit,
gabbro, gneis o. 1.) er opbygget af flere forskjellige slags m.
Man kjender ialt noget over tusen forskjellige arter af
m., men de fleste forekommer meget sjelden, kun nogle
faa kan regnes som egentlig bergartdannende. M.
optræder i regelen kun som smaa og lidet anselige korn,
men paa enkelte lokaliteter kan de findes i større stykker.
Paa de egentlige m.-findesteder, som f. eks. paa enkelte
pegmatitgange eller hulrum i jordskorpen, pleier m. i alm.
at optræde selskabelig i et stort antal saavel af arter
som individer, og de enkelte individer er her ofte meget
smukke og iøinefaldende med veludviklede krystalflader.
De vigtigste egenskaber, som tjener til adskillelse af de
forskjellige m. er krystalform, kløvningsforhold,
haard-hed, egenvegt, farve, glans, brud, gjennemsigtighedsgrad
og deres kemiske indhold og sammensætning ; videre maa
der ved bestemmelse af m. tages i betragtning deres
forhold til varme, lys, magnetisme og elektricitet.
Minerälfarver kaldes en del væsentlig uorganiske
farvestoffe, der dels forekommer i naturen (kridt,
cinno-ber, okker, bolus, terra di siena, kobberlazur, umbra,
kasselerbrunt o. fl.) og dels fremstilles kunstig (blyhvidt,
zinkhvidt, litopon (zinkhvidt + baryumsulfat),
permanent-hvidt, mønje, cinnober, guldsvovl, kromrødt,
kadmiumgult, ultramarin, berlinerblaat, smalte, schweinfurtergrønt,
manganbrunt o. s. v.). De bruges blandet med olje el.
vand som dækfarver og er som regel meget bestandige.
I farveriet bruges enkelte m., der ved passende
dekompositioner fældes i tøiets fibre. Saaledes jernchamois
( jernoksydsalt og natronlud), manganbrunt (manganklorid,
natronlud og paafølgende oksydation), berlinerblaat
(jernoksydsalt og ferrocyankalium), kromgult (blynitrat og
kaliumbikromat).
Minerälkilder, se Mineralvande.
Mineralogi, læren om mineralerne, har til opgave at
kjende de forskjellige mineraler, deres egenskaber,
optræden og tilblivelse i naturen. Allerede flere af
oldtidens forskere gjorde stenene til gjenstand for studium,
og især Plinius den ældre har i sin «Historia naturalis»
efterladt adskillige værdifulde mineralogiske optegnelser.
Nogen egentlig videnskabelig udformning fik imidlertid
ikke m. før i det 18 aarh. Vistnok findes i Agricolas
verk «De natura fossilium» fra 1546 en hel del gode
og delvis selvstændige mineralogiske iagttagelser, men
ellers savnedes noget større bemerkelsesværdigt m.-arbeide
lige til efter midten af det 18 aarh. Heller ikke Linnés forsøg
paa at opstille et eget mineralsystem kronedes med videre
shea-butter © vegetabilsk talg.
sheafl^neg, kornbaand; bundt,
kknippe; binde (neg).
sheafy @ neg , knippe-,
sheal (e) (skotsk) koie, hytte.
Shealing @ skal, belg, skolme,
shear (ej klippe; klipning, (a
pair of) s.s stor saks.
shear-bill © (zool.) sort
saks-neb.
shearing @ klipning; afklippet
uld; afklip; sau som er klippet én
gang; raffinering, af staal.
shearling (e) sau i andet aar.
shearsteel (e) sakse-, garve-,
raffineret staal.
sheath @ skede; vingedække,
sheathe @ stikke i skeden;
forsyne med skede; (sjøudtr.)
forhude; fore, belægge, overtrække.
sheathing @ hud, forhudning;
overtræk, belæg.
sheath-knife (^ tollekniv,
sheath-winged® vingedækket,
shea-tree (g) smørtræ.
sheave (e) (blok)skive.
sheave-hole @ skivgat,
she-bear @ hunbjørn, binne,
she-cat @ hunkat, kjætte.
shed (^ udgyde (blod); fælde;
sprede, kaste (lys) ; (af)kaste, skyde
(takker, ham); udgydelse; skur,
skjul.
shedder © udgyder; hunlaks.
shedding © afkastning,
fæl-ding, skydning; udgydelse; skur.
shedding-roof © halvtag,
sheen © (poetisk) skinnende,
blank; skinne; glans, skin; (slang)
falske penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
