Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralolje ... - Ordbøgerne: S - sheep ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
783
sheet-cable—shell-fish
Minering. Arbeidet ved minering bestaar i, at der
i det, som skal sprænges, frembringes cylinderformige
huller, hvori anbringes ladninger af et sprængstof, som
bringes til at eksplodere. Hullet bores paa forskjelligt
vis (se Boring i jord og sten). Det sprængstof, som
nu almindeligst anvendes, er dynamit; før i tiden
anvendtes udelukkende krudt i mere end 200 aar (se
Sprængstof fe). Antændelsen af ladningen sker nu som regel
ved en lunte (s. d.) forsynet med knaldhætte; forinden
brugen heraf blev indført, sørget man for ved hjælp af
den saakaldte rømmenaal at holde en aabning gjennem
forladningen ind i krudtet, og i denne aabning anbragtes
en «tænder», som f. eks. enten kunde være et grovt
halm-straa fyldt med krudt, eller ogsaa bestod af koniske
papir-tutter, som var besmurt med krudt udrørt i en
gummiopløs-ning og derpaa tørret. I tilfælde det gjælder at faa flere
ladninger til at eksplodere samtidig, anvendes elektrisk
antændelse. I grubetekniken begyndte m. at afløse de ældre
bergbrydningsmetoder i begyndelsen af det 17 aarh. M.
indførtes saaledes i gruberne paa Harzen 1632, og 1683
blev den første gang anvendt ved Kongsberg.
Mine’rva, en olditalisk gudinde, svarende til
grækernes Athena, med hvem hun senere indentificeredes. Hun
dyrkedes i det kapitolinske tempel sammen med Jupiter
og Juno, hvoraf fremgaar, at hun tidlig nød den største
anseelse. Hun antoges at verne om al god, særlig huslig
og hjemlig syssel, kunst og haandverk. Opfindelser som
spinding og vævning tilskreves M. Kunstnere, digtere
og videnskabsmænd (læger) saa i hende sin særlige
skytsgudinde; ligesaa forskjellige haandverkslaug. Ved
slutningen af republikens tid overførtes ogsaa Athenas’
krigerske idrætter paa M. Gudindens hovedfest var
quinquatrus, fra 19 mars i fem dage, en stor folkefest,
hvori navnlig laugene deltog. Af billeder af gudinden
var der i oldtiden mange. Et særlig gammelt træbillede
blev opbevaret i Vestatemplet og antoges opr. at være
fra Troja. Mænd maatte ikke se det; da ypperstepresten
Metellus reddede det fra brand, blev han blind.
Forskjellige statuer er bevaret, bl. a. «Pallas Giustiniani»
i Vatikanet (lang folderig dragt, hjelm og spyd), «Athena
Velletri» (Louvre); en statue i Villa Albani, Rom.
Mînervïno Murge [- mûrdze], Italien, by i provinsen
Bari (Apulien), ved jernbanen Barletta—Spinazzola, 445
m. o. h., 17 000 indb.
Minespil, se Mimik.
Minesystem, et net af underjordiske gange, der
mangesteds i udlandet er anlagt udenfor de udadgaaende vinkler
ved permanente befæstninger for at tvinge beleireren til
at optage en tidsspildende minekrig. Minegangene
(gallerierne) udgaar fra fæstningsgravens kontreeskarpe og
gaar gjerne 80—100 m. ret ud, under glaciset. Fra
gallerierne udgaar til begge sider grene, der yderst ender
i minebrønde (ovne), hvori en sprængladning anbringes.
Ved at tilstoppe mineovnens aabning (fordæmme minen)
paa en bestemt maade kan man faa minens sprængning
til at foregaa i forønsket retning, saa at beleirerens
arbeider ødelægges. M. ved kystbefæstninger, se Mine.
Mine’tte er en syenitisk gangbergart, som væsentlig
bestaar af ortoklas og biotit. Forekommer i Tyskland
og hos os i Kristianiafeitet.
Ming, kinesisk dynasti 1368—1644, se Kina, historie.
Minering—Miniatur
784
Minghetti [minge’tti], Marco (1818—86), ital.
statsmand. 1847 medlem af pavestatens consulta og 1848
minister for offentlige arbeider, men tog faa maaneder
efter afsked og drog til Karl Albert af Sardinien. 1848
deltog han i krigen mod Østerrige, levede derpaa et par
aar stille i Rom og traadte senere i nær forbindelse med
Gavour, som 1856 kaldte ham til Pariserkongressen, og
under hvem han 1859 blev generalsekretær i
udenrigsministeriet. 1860—61 var han indenrigsminister, 1862
finansminister, og mars 1863 blev han kabinettets chef,
i hvilken egenskab han afsluttede
«Septemberkonventionen» 1864 om regjeringens flytning til Florens. S. a.
gik han af og drog som gesandt til London, var mai—
nov. 1869 landbrugsminister, 1870 gesandt i Wien og
dannede 1873 et koalitionsministerium, hvori han selv
overtog finansministerposten. Udadtil arbeidede han
paa Italiens tilknytning til det t3^sk-østerrigske forbund.
Gik af mars 1876. En række økonomiske og politiske
skrifter skyldes hans pen.
Mingrëlien, landskab i Kaukasus ved Sortehavet syd
for fjeldene og nord for elven Rion, var før et
selvstændig fyrstendømme, men blev i 1804 erobret af
Rusland. Mingrelierne, som tæller omtr. 240 000, er besiegtet
med georgierne. — M. er det gamle Kolchis.
Minho [mi’nu]. 1. Elv i Spanien (Mino) og Portugal
(oldtidens Minius, efter den rige forekomst af mønje),
udspringer i Sierra de Meira (Galicien), danner i sit nedre
løb grænsen mellem Spanien og Portugal og munder ved
Caminha i Atlanterhavet, 250 km. lang (deraf 40 km.
farbar), vanddistrikt 41000 km.^ — 2. Entre Douro
e M., Portugal, den nordvestligste og folkerigeste provins,
7273 km.^ 1 070 000 indb., falder i tre distrikter: Braga,
Porto, Vianna do Gastello. Hovedstad: Porto.
Miniatûr, miniaturmaleri (af lat. minium, mønje).
Miniator var oprindelig betegnelsen for en, der med
rød farve malte initialer i de haandskrevne bøger; senere
betegnede det alle, som beskjæftigede sig med at male
ornamenter og illustrationer i haandskrifterne. Ved en
misforstaaelse er ordet m. senere sat i forbindelse med
latin minor, mindre, og m. faar de^-igjennem en noget
anden betydning i 17, 18 cg 19 aarh. — M.-maleri (i
betydningen malet udsmykning af hEandskrifter) kjendes
hos ægyptere, grækere og romere, naar adskillig høide
hos byzantinere (særlig i 10 aarh.), væsentlig med
figurbilleder; Ornamentiken spiller derimod hovedrollen hos
irer og angelsachser. Gjennem middelalderen staar m.
paa sit høieste, dyrkedes væsentlig i klostrene;
hovedlandene er Tyskland, Nederlandene og Frankrige, i
renais-sancetiden Italien. I romansk tid er udsmykningen af
væsentlig dekorativ karakter; med gotiken vinder dog
den realistiske illustration mere og mere indpas. Her staar
Nederlandene i første række, særlig i det 15 aarh., da deres
m.-maleri kan fremvise et arbeide som det «Grimani’ske
breviar». Ved siden af dem staar franskmændene, der
kan opvise m.-maleriets betydeligste kunstnernavn, Jean
Fouquet (midten af 15 aarh.). — De middelalderske m.
har betydelig kulturhistorisk interesse, giver ofte
væsentlige bidrag til kjendskabet om middelalderens liv. Da
bogtrykkerkunsten for alvor trænger igjennem, taber m.
lidt efter lidt terræn. — M., saaledes som det blomstrede
især i det 18 aarh., betegner smaa malte billeder, oftest
sheet-cable © pligtankertaug.
sheet-copper @ kobberblik,
plade-, valsekobber.
sheetful @ ark (fuldt),
sheeting @ lagenlærred,
sheet-iron (i) jernblik.
sheet-lead © valsebly.
sheet-lightning @ fladelyn.
sheet-metal © blik.
sheet-music @ musikalier i
hefter.
sheet-songs @ «viser trykte i
dette aar».
sheik(h) @ ældre mand, olding;
høvding, herre, stormand.
shekel @ sekel, hebraisk vegt
og mynt.
sheldrake @ gravand, -gaas.
shelduck @ fagergaas.
shelf © hylde, (pi) ogs. reol ;
afsats; révisé, i
skibsbygningskun-sten; revle, baae ; jevntliggende lag
(i grube).
shelfy © fuld af revler, baaer.
Shell © skal; skjæl, konkylie;
yderkjerne; tømmerverk (uden
ind-redning og klædning); (mil.) bombe,
granat; simpel (lig)kiste; (poet.)
lyre; (sjøudtr.) blokhus; mellem-
klasse (i skole); tage skallet,
hamsen af; bombardere; falde (skalle)
af; falde ud af skallet (akset,
hamsen). S. out (dagligtale) rykke
ud med (pengene), spytte i bøssen.
shel(l)ac © schellak,
shell-almond © krakmandel.
Shell-button © hul blikknap.
shell-fish © skaldyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
