Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralolje ... - Ordbøgerne: S - sheep ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781
Mineralolje—Mineralvande
782
sheep—sheet-anchor
held, men omkring midten af det 18 aarh. udkom der
i Sverige to arbeider, som blev af langt større betydning
for m., nemlig J. G. Wallerius’ «Mineralogia» (1747) og
A. F. Gronstedts «Forsøk till en mineralogie» (1758). I
disse arbeider rettedes først opmerksomheden paa et af
de vigtigste forhold ved mineralerne, nemlig deres
kemiske sammensætning. Noget senere fremkom
franskmændene Romé de l’Isle og den bekjendte Haûy med
opdagelsen af krystallografiens grundlove, og herigjennem
fik m. et epokegjørende nyt hjælpemiddel. Af andre
forskere, som i slutten af det 18 aarh. leverede betydelige
bidrag til kjendskabet af mineralerne, maa særlig
nævnes tyskeren A. G. Werner. 1 det 19 aarh. gjorde m. store
fremskridt. Blandt de betydeligste forskere i begyndelsen
af dette aarhundrede maa især nævnes tyskerne
Mit-scherlich, som i 1819 opstillede læren om isomorfien, samt
Mohs og Breithaupt. Stor betydning for m. havde ogsaa
den berømte svenske kemiker Berzelius, som i 1815
opstillede et kemisk mineralsystem, der i lang tid blev
almindelig benyttet. Af andre samtidige, som indlagde
sig særlig fortjeneste af udforskningen af mineralernes
krystallografiske egenskaber, maa fremhæves tyskerne
Weiss. Naumann og v. Rath samt englænderen Miller.
Omkring midten af forrige aarhundrede udvikledes m.
videre under ledelse af en hel del fremragende forskere
som Brewster, Haidinger, Des Cloizeaux m. fl., og særlige
fremskridt gjorde den, efterat englænderen Sorby i 1858
havde indført brugen af mikroskopet. Af de
videnskabsmænd, som senere har havt størst betydning for m., maa
især fremhæves af russere: Kokscharov; af tyskere og
østerrigere: Bauer, Tschermak, Groth; af franskmænd:
Michel Lévy, Lacroix og af amerikanere: Dana og Penfield.
Mineralolje er fællesnavn for en stor række
forskjellige oljer, der ikke som de oljer, der udvindes af planter
eller dyr, bestaar af fedtsyrer i forbindelse med glycerin,
men derimod indeholder saavel mættede som umættede
kulvandstoffe. M. kan dels være naturlige (jordolje),
dels kunstig fremstillet ved tørdestillation af bituminöse
skifere, ozokerit (jordvoks), torv o. s. v. M. er farveløse,
har en eiendommelig lugt, har sp. v. mindre end vand,
er uopløselige i vand, men gode opløsningsmidler for
fedtstoffe, harpikser o. s. v. De lettest flygtige er ofte
meget ildsfarlige. Mest bekjendt er de ved fraktioneret
destillation af raapetroleum (se Petroleum) vundne
produkter petroleumæter, petroleumsnafta,
benzin, solarolje, paraffinolje o. s. v., der har stor
anvendelse som opløsningsmidler og til forfalskning af
terpentinolje, malerolje (de benævnes ogsaa
mineralterpentin, white spirit) o. s. v. M. med høit
kogepunkt benyttes meget som smøreoljer, da de bl. a. har
den fordel ikke at blive harske, som fedoljerne let bliver.
De høiest kogende dele af den raa jordolje er vas el i
n-olje, vaselin, der er salveagtig, og paraffin, der er
fast. Det i handelen gaaende karbolineum bestaar
for en stor del af raaolje. Det benyttes til impregnering
af trædele for at beskytte dem mod forraadnelse, mark m. v.
Minerälsyrer kaldes de syrer, der ikke regnes til de
organiske. M. er f. eks. svovlsyre, saltsyre, salpetersyre,
fosforsyre og kiselsyre.
Mineralvande kaldes kildevande, der paa grund af
fra jordbunden eller Qeldet opløste specielle bestanddele
eller paa grund af en høiere temperatur har faaet
medicinsk anvendelse til indvendig eller udvendig brug, eller
benyttes som forfriskende nydelsesmiddel. De opløste
stoffe kan i et m. være mange og af meget forskjellig
art, hvorfor m. i medicinen anvendes med større eller
mindre held mod de mest forskjelligartede sygdomme.
M. kan naturlig inddeles efter deres kemiske
sammensætning, efter den eller de bestanddele, der er mest
fremherskende, enten nu dette er faste, uorganske substanser,
organske stofl’e eller gasarter (oftest kulsyre): 1.
Alkaliske m. indeholder mest af soda og kulsyre, kulsur
kalk, kulsur magnesia o. s. v. (Apollinaris, Wichy^ Emser,
Selters o. s. v.). 2. Glaubersaltvande indeholder
hovedsagelig kulsurt og svovlsurt natron (Karlsbad,
Marienbad o. s. v.). 3. Jernvande indeholder mere eller
mindre jernforbindelser, særlig kulsurt jernoksydul, der
holdes opløst paa grund af fri kulsyre (Schwalbach,
Franzenbad, Pyrmont, Modum, Sandefjord o. s. v. o. s. v.).
4. Kogsaltvande (Kissingen, Wiesbaden, Nauheim
o. s. v.). 5. Bittervande indeholder hovedsagelig
svovlsurt magnesia og svovlsurt natron (Pyllna, Hunyadi o. s. v.).
6. Svovlvande lugter af svovlvandstof og indeholder
svovlmetaller opløst, 7. Thermerne er fattige paa
faste stoffe og gasarter, har en høi temperatur, indtil
40 à 50° G. og mere. — M. drikkes ofte paa stedet
(brøndkure) eller benyttes til bad (badekure) eller
inhaleres; de forsendes hyppig paa krukker eller flasker.
Det gjælder da at bevare kulsyren for holdbarhedens
skyld. — Kunstige m. fabrikeres med det maal
saa-vidt muligt at træffe de naturliges sammensætning. Ofte
mener man at kunne forbedre de naturlige ved ikke at
medtage de substanser i disse, der kan have ubehagelige
bivirkninger. Det mest bekjendte m. hos os i det
daglige liv er s el ter s vand. Dette fabrikeres ved at
opløse kogsalt, klorkalcium og klormagnesium for sig og
soda for sig. Ved blanding af disse opløsninger og ved
samtidig indpiskning af kulsyregas under et tryk af 3 à
4 atmosfærer faaes den almindelige handelsvare.
Sodavand indeholder mere soda. — Den medicinske
virkning af m. er dels af almen^ dels af speciel natur: De
varme m. virker paa nervesystemet, mod reumatisme,
neuralgi, gigt, hudsygdomme o. s. v. Bittervandene
er bra for fordøielsen. Jernvande virker mod
blodfattigdom, svovl van de mod hudsygdomme o. s. v. o. s. v.
I den sidste tid har man troet, at den medicinske
virkning af m. i mange tilfælde tildels skyldes deres
radioaktivitet (s. d.). Denne maales nu paa den maade, at
man iagttager den udladende virkning paa et
elektro-meter af vandets emanation inde i en blikbeholder.
Elektricitetstabet omregnes i elektrostatiske enheder og
multipliceres med 1000, hvorved m.s radioaktivitet findes
i saakaldte «mache-enheder», f. eks.:
Bad Gastein, Grabenbäckerquelle 155.0 mache-enheder.
Baden-Baden, Bûttquelle.....126.0 —
Karlsbad, Eisenquelle....... 47.0 —
Marienbad, Bärenquelle...... 2.27 —
Wiesbaden, Kochbrunnen..... 1.23 —
Ischia, Lacco Ameno....... 372.0 —
Prisen er meget forskjellig; for de naturlige m. ofte
særdeles høi; vel ikke sjelden betydelig opskruet.
sheep (g) faar, sau.
sheep-berry @ slags krossved.
sheep-cot (e) sauekvi, -grind,
sheep-farmer, -master (ê)
saueopdræUer.
sheep-farming (e) saueopdræt,
-hold.
sheepish, sheepy ©
faare-agtig; undselig, blyg.
sheep-path (e) sauevei, -rekster.
sheep-run, -walk © sauehavn.
sheep’s-beard @ (bot.)
gjete-skjeg.
sheep-shearer © saueklipper,
sheep-shearing ©
saueklip-ning(stid).
sheep-shears © pl, sauesaks,
sheepskin © saueskind;
(dagligtale og vulgært) pergament; diplom,
sheep’s-sorrel © smaasyre.
sheer © ren (og skjær),
absolut, ubetinget; klar, tynd
(musselin); (sjøudtr.)gire; styre(s); vige
ud, til side; spring (i dæk); gir.
s. the ship to her anchor
skjære skibet til ankeret, (a pair
of) S.S (ogs. sjøudtr.) buk, til
løftning. masting s.s mastebuk.
sheer-hulk © kranfartøi,
kranskib.
sheer-strake © (baad)rip,
raa-holt.
sheet © vidde, flade, plade;
lagen; ark (papir); (pi) bog. skrift;
tavle, plade; (sjøudtr.) skjøde;
forsyne med lagen(er); indhylle. S.
of ice islag; isflak, s. of fire
flammehav, three S.S in the
wind paa en gir, paa en kant
sheet-anchor © pligtanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
