Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mobilier ... - Ordbøgerne: S - show-rooms ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
shrinkage—shudder
barneføderske og moder beskyttelse og støtte ved
pengebidrag, pleie og lægehjælp. Den ugifte kvinde vil som
regel i saa henseende være endnu værre stillet end den
gifte; forsikringen tager derfor sigte paa modereii, uanseet
om denne er gift eller ikke. Hensyn til barnet kommer
først i anden række; det nyfødte barn kræver en
videre-gaaende omsorg (se Spædbarnsbeskyttelse). De fleste
kulturstaters fabriklove fra den sener^te tid har
bestemmelser om beskyttelse af mødre. Men da en mængde
mødre ikke kommer ind under disse, er der krav oppe om
indførelse af en særforsikring for mødre under en bestenat
indtægtsklasse uanseet livserhverv; navnlig er dette
tilfældet i Tyskland, hvor Bund für Mutterschutz arbeider
for denne reform. I Frankrige og Italien arbeider
frivillige, private hjælpekasser for et lignende formaal.
[Litt.: Else Lüders, «Das Problem der
Mutterschaftsversicherung» (Berlin 1905); A. Fischer, «Die
Mutterschaftsversicherung in den europäischen Ländern»
(Leipzig 1907); Alice Salomon, «Mutterschutz und
Mutterschaftsversicherung» (Leipzig 1908).]
Moderät, maadeholden, er i statslivet betegnelsen for
en forsigtig, undertiden klerikalt anstrøgen politik, som
gjerne vil gaa for at være fremskridtsvenlig, men som ikke
sjelden er havnet i reaktion. Betegnelsen blev først
benyttet i Spanien («moderados») i tiden efter 1820 om
en gruppe af liberale. I Danmark dukkede navnet op
1877 om den af F. Bojsen og grev Holstein Ledreborg
anførte venstregruppe som skilte sig fra Christen Bergs
radikale venstre; gruppen bestod indtil 1894, da den ved
det saakaldte «forlig» smeltede sammen med høire. I
Norge opstod i midten af 1880-aarene en gruppe m.,
som udsondrede sig fra det i rigsretten 1884 seirende
venstreparti. Det afgjørende brud fandt sted 1887 paa
spørsmaalet om menighedsraad. Gruppen havde sin
støtte overveiende hos Vestlandets kirkefolk. I stortinget
lededes den af Jac. Sverdrup og Haugland, i pressen
af Lars Oftedal (s. d.). Den talte efter valget 1888 23
repræsentanter i stortinget. Den forsvandt praktisk talt
ved valgene 1900.
Moderato. Allegro m., maadelig hurtig,
musiktempo mellem allegro og allegretto.
Moderatørlampe, se Lampe.
Moderere (lat.), holde maade; mildne, dæmpe.
Moderkagen (placenta) er et blødt, kjødet, blodrigt
organ, der ved et fuldbaarent foster veier ca. 500 gram,
har en diameter paa ca. 15 cm. og en tykkelse paa
2—3 cm. Den er dannet dels af fosterets hinder, dels
af den del af livmoderens under svangerskabet forandrede
slimhinde (decidua), hvor egget har sat sig fast. Den
danner forbindelsen mellem fosteret og moderen, idet
navlesnorens blodkar, gjennem hvilke fosteret ernæres,
udbreder sig i m. og her gaar over i moderens blodkar.
Naar barnet er født, løsner m. sig fra livmoderen og
udstødes kort efter fødselen sammen med de
sønderrevne hinder.
Moderlud, den opløsning, som bliver tilbage, naar et
opløst stof delvis er fjernet af en opløsning ved
udkrystallisation.
Modermerker (nævi), medfødte, større eller mindre,
skarpt begrænsede pletter i huden, der paa grund af en
abnorm afleiring af pigment faar en brun eller sortagtig
Moderat—Modum
812
farve. Undertiden er de vorteagtige, undertiden sterkt
haarbevokset. Som m. benævnes ogsaa de medfødte
røde pletter eller svulster, der dannes af blodkar
(angi-omer). Disse kan ogsaa være behaaret.
Mode’rne, stemmende med moden; modernisere,
rette til efter moden.
Moderskeden (skeden), se Kj ønsorgan er.
Modersyge, d. s. s. hysteri.
Mode’st (lat.), sedelig, ærbar, beskeden.
Modgift, et stof, der kan ophæve eller formindske
virkningen af et indtaget giftstof, enten ved at indgaa en
ugiftig kemisk forbindelse med giften (kogsalt, helvedessten,
difteribacillens gift, difteriserum) eller ved at
vanskeliggjøre dets optagelse i organismen (eggehvide, fosfor) eller
ved at gjøre individet mere modstandsdygtigt (de
forskjellige Stimulantia).
Modica, Sicilien, by i prov. Siracusa, inde i landet i
syd ved jernbanen Siracusa—Licata, 47 000 indb.
Sydfrugtavl. kvægavl, handel.
Modificere (lat), lempe, indrette efter, ændre,
formilde; modifikation, tillempning efter
omstændighederne, forandring, nærmere bestemmelse.
Modpave er en pave, som er opstillet af et parti blandt
kardinalerne mod den lovlig valgte.
Modreformation kaldes den bevægelse i den
rom.-kat. kirke, som gik ud paa dels at vække nyt liv i kirken
efter reformationen, dels at erobre det tabte tilbage for
katolicismen. Den orden, der her gjorde kirken de største
tjenester, var jesuiterne (s. d.), men ogsaa kapucinerne,
theatinerne og karmeliterne bør nævnes. Grundlaget for
m. er Tridentinerkoncilets beslutninger, der vel
reformerede adskillige misbrug, men ingen indrømmelser
gjorde reformationen i lære og kultus. De lande, hvor
m. efterhaanden lykkedes, var Böhmen, Østerrige, Polen
og Frankrige. De i m. virksomste paver var Paul III og
IV, Pius III og V, Gregor XIII.
Modregning, se Kompensation.
Modstand, se Elektrisk modstand.
Modugno [moduno], Italien, by i prov. Bari, ved
jernbanen fra Bari 10 km. inde i landet, 10 000 indb.
Abbedi fra 12 aarh.
Modulation er overgang fra en toneart til en anden,
veksling af tonalitet, hovedklangbetydningens overførelse
paa en anden klang. Er bruddet med den oprindelige
tonalitet kun flygtigt og forbigaaende, kaldes det
bort-vigelse. M. bruges ogsaa om nuancering, afstrygning
af toner i spil, modulere.
Modulus (mat.) til et komplekst (s. d.) tal a + hi er
tallet I a^ Ved et logaritmesystems (s. d.) m.
forstaaes den konstante faktor, hvormed tallenes naturlige
logaritmer maa multipliceres for at give logaritmerne i
vedkommende system; den er lig 1 divideret med
grundtallets naturlige logaritme.
Modum, herred i Buskerud amt nordvest for
Drammen, 519.17 km.2 med 10530 indb. (1910); 20.3 pr. km.^
Herredet, der svarer til M. prestegjeld med Heggen,
Nykirke og Snarum sogne, er et indlandsdistrikt omkring
den øvre del af Dramselven og den sydvestre del af
Tyrifjorden. Hoveddalføret begrænses i øst af bratte
skogaaser; mod nordvest fører Si moas dalføre opover
svinde (ind); (fig.) vige, gyse
tilbage (for); krympen, krympning;
tilbagegysen.
shrinkage ©krympning;
sætning, synkning; (ind)svinding.
Shrinker @ en som viger
(gyser) tilbage.
shrinking © sky.
shrinkless © krympefri,
shrite © trost.
shrivel (e) (lade) skrumpe (sig),
skrumpes.
shroff (e) (indisk) bankier,
vekseler; skatmester, kasserer;
fuldmægtig.
shroffage (e) undersøgelse af
mynter.
shroud beklædning, hvile;
ligskjorte; (pi, sjøudtr.) vant; (vb)
klæde, hylle, dække; skjule.
shrove (e) fastelavns-,
shrove-money (e) afladspenge.
Shrovetide @ fastelavn.
shrove-Tuesday (e) fedetirsdag
(nærmest svarende til vor
fastelavns nandag).
shrub (g busk(plante) ; skrub
(slags drik); afbuske, rydde.
shrubbery @buske, kjær,
busk-verk.
shrubbiness (e) buskethed.
shrubby ® busket (fuld af
buske, kjærret; buskagtig); busk-,
krat-.
shrug (e) skuldertræk, s. his
shoulders trække paa skuldrene.
shuck (e) belg, kapsel, skolm,
især hams.
shudder @ skjæl ve, gyse, grøsse;
skjæl ven, gys(ning), grøs(sing).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
