Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modum bad ... - Ordbøgerne: S - shudes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Modum bad—Moe
814
mod Sigdal og Snarumselvens dalføre mod Krøderen.
Dalbunden er sterkt bakket og gjennemfuret af talrige
smaabække. Langs Dramselven flere husansamlinger og
fabrikstrøg (Vikersund, Gjeithus, Aamot). Fjeldene naar
i øst høider paa over 600 m. (Hestaasen er 643 m.). Af
arealet opgives 65.19 km.’^at være aker og eng, 369.61 km.^
skog (væsentlig naaleskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; ferskvand ialt 46.61 km.^ Der opgives at
være 2988 maal udyrket til dyrkning skikket jord. I
tidsrummet 1901—1907 nyopdyrkedes der 1054 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug, skogdrift og
industrivirksomhed. 4 meierier. En række store brug,
særlig træmasse- og papirfabriker ved Dramsvasdraget, ved
Aamot, Embretsfoss, Kongssagene m. fl.; ved Gjeithus
Kat-foss og Drammenselvens fabriker m. fl. Westad
armatur-fabrik, Modums blaafarveverk (s. d.), Vikersund
uldvare-fabrik, Drammens og Vikersunds elektricitetsverker m. fl.
Inden herredet ligger det kjendte M. bad (s. d ). M.
sparebank, oprettet 1841. Antagen formue 1910 16969000
kr., indtægt 2 633 950 kr. Jernbanen Drammen—Hønefoss
med sidegren til Krøderen passerer gjennen herredet.
Modum bad, St. Olavs bad, anlagt 1857 af H. A.
Thaulow (s. d.), benyttes paa grund af sin jernkilde og
sin styrkende, rolige luft som et udmerket kursted for
blodfattigdom, nervøsitet o. a. Kurstedet er ogsaa
forbundet med medicinske bad, bl. a. Nauheimerbad (for
hjertelidelser), myrbad etc.
Modum blaafarveverk, et nu nedlagt bergverk, der
dreves paa endel koboltforekomster i Skutterudaasen paa
Modum. Ertsleiestedet, der er et fallbaand, som fører
koboltglans sammen med en mindre mængde tesseralkis
og koboltholdig arsenkis, opdagedes i 1772 og dreves
først en tid for statens regning. Til drivkraft indkjøbtes
Haugsfossen i Si moa. I 1811 gik verket over til andre
eiere, og en tid efter blev det kjøbt af et tysk
interessentskab. I slutten af 1830 og begyndelsen af 1840 aarene
var M. b. landets største bergverk, som en tid
beskjæf-tigede omkr. 1000 arbeidere. Efter opdagelsen af
ultramarin indtraadte imidlertid et saa sterkt prisfald paa
koboltfarver, at verket maatte indskrænke driften meget
betydelig. Senere indkjøbtes det af et sachsisk selskab,
som holdt verket i drift med vekslende held og under
temmelig daarlige konjunkturer, til det helt nedlagdes i
1898. Gruberne strækker sig over en længde af ca. 3
km. og udgjør i antal mellem 25 og 30. De ved verket
udvundne koboltertser anvendtes til fremstilling af farver,
som især havde anvendelse i porcellænsindustrien.
Firmaet M. b. benytter nu sin vandkraft i Simoa til
drift af træsliberi og sagbrug.
Modus (gramm.), maade, betegnelse for de verbalformer,
som angiver sætningens forhold til virkeligheden
(kjends-gjerning, ønske, befaling, mulighed).
Modus vive^ndi (lat.), «maade at leve paa>, d.e. aftale
om, hvorledes to overfor hinanden uvenlig staaende
parter foreløbig kan fortsætte sit forhold.
Moe, Bernt (1814—50), n. personalhistoriker,
assistent i Rigsarkivet fra 1837 til sin død. Hans
hovedverker er: «Tidsskrift for den norske personalhistorie»
(1840—50, 2 bd.), som endnu er en vigtig kilde, samt
«Actstykker til den norske krigshistorie under Fredrik IV»
(1838—40). 1839 udgav M. et energisk, men resultatløst
shudes—shy
opraab om reorganisation af det Deichmanske bibliotek.
Hans merke «m» træffes stadig i datidens periodiske presse.
Moe, Ingebret Moltke (1859—), n. folklorist, søn
af nedennævnte Jørgen M. Efter at have taget
andeneksamen studerede han i tre aar teologi, særlig
religionshistorie, men gik saa over til studiet af folketraditioner.
Begyndte allerede 1877 sit arbeide som traditionssamler
i bygderne, fortsatte dermed til ud i 1890-aarene og
samlede et særdeles rigt og værdifuldt materiale, særlig
i Telemarken. I 1886 blev M. udnævnt til professor i
norsk folkemaal med forpligtelse til at læse over norsk
folketradition. Siden oprettelsen af professoratet i
lands-maal 1899 er M. professor i folketradition og
middelalderlig litteratur, derunder indbefattet den oldn.-isl. M.
besidder grundige og alsidige kundskaber paa alle
om-raader af sin videnskab. Hans gjengivelser af eventyr
og sagn og hans folkeviseredaktioner er mønstergyldige.
M har besørget flere reviderede udgaver af Asbjørnsens
og Moes « Folkeventyr » og af Asbjørnsens «Huldreeventyr».
Af folkeviser udgav han allerede 1877 et hefte «Norske
fornkvæde og folkevisur»
(sammen med I.
Mortens-son). 1899 trykte han
10 «Norske folkeviser til
brug ved universitetets
sommerkursus», med
anmerkninger. Fra tid til
anden har han udgivet
enkelte folkeviser i
forskjellige tidsskrifter. Hans
egen litterære produktion
bestaar for en del i
selvstændige afhandlinger,
men særlig i
medarbeider-skab med andre. Han
har bl. a. skrevet
«utgrei-dingar og upplysningar»
til Jansons
«Folkeeventyr» (1878), indledningen
til Qvigstad og
Sandbergs «Lappiske eventyr
og sagn» (1887),
«Æven-tyri paa vandring» («Syn og segn» 1895), «Hellenske
og norske folketraditioner» («Nordisk tidsskrift» 1879).
Store bidrag har han ydet til Helland, «Norges land
og folk», om alt som vedkommer folketraditioner
blandt meget andet «Finnerne i gamle historiske sagn»
(Finmarkens amt II), «Sagn» og «Eventyr» (Nordlands
amt II). I Gerhard Grans «Nordmænd i det 19 aarh.»
har han skrevet «Det nationale gjennembruds mænd».
Han har ydet bidrag til arbeider af S. Bugge, A. Chr.
Bang. Nansen, Caspari, S. Grundtvig, Kaarle Krohn o. m.
fl. M. har interesseret sig meget for dansk-norskens
udvikling i norsk retning, særlig for en norsk
retskrivning. Om denne sag har han bl. a. skrevet
«Retskrivning og folkedannelse» og «Norsk og dansk sprogdragt».
M. har deltaget i udgivelsen af mange vigtige verker,
læsebøger etc., har været medlem af en række bestyrelser
og er sterkt benyttet af administrationen som konsulent.
Moe, Jørgen (1813—82), n. geistlig, digter og samler
og udgiver af norske folkeeventyr. Født og opvokset paa
(Fot. af Gustav ßüigen.)
Ingebret Moltke Moe.
shudes @ (pl), piilemel.
shuffle (e) skyve, skyde (fra den
ene til den anden); blande (ihop) ;
skifte stilling, slaa om; bruge
(alskens) kneb, søge udflugttr;
vakle, rave, sjangle; blanding (om
hverandre); omslag; skrabud;
udflugt, kneb, kunstgreb. S. away
praktisere bort.
shuffler (e) blander; en som
bruger kneb, kunstgreb, lurendreier,
shumac (e) sumak, smak.
shun @ sky, søge at undgaa,
holde sig fra. S. the day sky
dagens lys, være dagræd. S.ning
the light lysræd, dagsky.
shunt @ dreie til side(n);
(skifte(s) ud paa et) vigespor, kort
sidespor; ^slang) gaa af veien for,
ho’de sig unda.
shut (e) lukke (igjen); stænge,
sperre; lukke sig, lukkes; lade sig
lukke; lukning, sveisning.
shut-mouth (e) en (noget) som
stopper munden.
shutter (e) lukker; luge, lem;
forsyne med luge(r),.]em(mer).
shuttle © (væv)skyttel ; gaa
(som en skyttel).
shuttlecock ©fjærbold; kaste
(lade gaa) frem og tilbage.
shwan-pan © kinesisk
regne-bret.
shy © ængstelig, undselig,
tilbageholden, sky; folkesky; snau
(om vind); forsigtig; mistænksom;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
