Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molin ... - Ordbøgerne: S - siderography ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
sidewalk—Sie
daarlig havn, men er af stor betydning, da den er
endepunkt for jernbanen til Andeshøilandet, til Gusco, Puno og
La Paz. Ogsaa en stor del af Bolivias handel gaar over M.
Moller, Georg (1784—1852), t. arkitekt og forfatter.
Virkede som hofbaumeister i Hessen, opførte bl. a.
hofteatret i Darmstadt, teatret i Mainz, residensslottet i
Wiesbaden. Udgav «Denkmäler deutscher Baukunst» og
har fundet frem vigtige gamle tegninger af Kölnerdomen.
Mollerup, Arthur William Julius (1846—), d.
historiker og museumsmand, har særlig behandlet
Danmarks historie i 16 aarh. M. var direktør for
Nationalmuseets anden afdeling, Rosenborgsamlingen, og formand
for bestyrelsen for Fredriksborgmuseet ; blev 1910
afskediget og straffet for underslæb.
Mollu’sca, se Bløddyr.
Molme^nti, Pompeo’^Gherardi (1852—), ital.
forfatter, jurist, litteraturhistoriker, foredragsholder,
politiker. Mest kjendt ved sine lærde bøger om det gamle
Venedig, dets historie, litteratur og kunst (fr. og t. overs.).
Udgav desuden nogle romaner og litterære studier.
Molnâr, Franz (1878—), ung. forfatter; har skrevet
romaner og noveller som «Magdolna» (1900), «Den
hungrige by> (1901), «En herreløs baads historie», «Jozsi»
og «Eva» samt et par lystspil.
Molo, bygverk i sjøen for at dække en havn eller
fuld-stændiggjøre den naturlige dækning. Alt efter de
stedlige forhold anvendes forskjellige dækningssystemer med
én, to eller tre m. De almindeligst forekommende
anordninger er én isoleret m., én landfast m., to landfaste
m. pegende mod hinanden med indløb imellem
m.-hovederne, enten saaledes at m.-hovederne ligger
ligeoverfor hinanden, eller at den ene forlænges udenfor
den anden for at dække indløbet, endvidere tre m., hvoraf
gjerne de to ligger i retning mod hinanden med løb
mellem m.-hovederne, medens den tredje anbringes isoleret
udenfor indseilingsaabningen for at dække denne. M.s
beliggenhed vil i det enkelte tilfælde være afhængig af
vind- og sjøforhold, strømretninger etc. Hovedtyperne
er jetéer, samt murede eller støbte m. Ligesaa anvendes
tildels bølgebrydere af træ samt flydende bølgebrydere.
Jetéer er bygget af naturlig raa sten med en bredde
i toppen fra 3—8 m. (iberegnet dækningsblokke). Siderne
Moller-Mölok
832
Jetémolo. (Andenes.)
gives en skraaning paa tiavnesiden af 1 : 1^4 og paa
sjøsiden overvands varierende fra 1 : IV4 til 1 :1 eller steilere.
Undervands er skraaningen fra 1 : l^A til 1 : 3, alt efter
sjøens styrke og materialets størrelse. Jetéernes top og
sjøside dækkes som regel med større blokke dels af naturlig
brudsten, dels af beton. Blokkenes størrelse varierer
el’ter sjøens styrke, for naturlige blokke fra 2—25 tons,
for betonblokke fra 10 tons og opover. I Norge er i
de senere aar fortrinsvis anvendt jetéer af brudsten efter
amerikansk forbillede. De er forholdsvis billige i anlæg,
lette at vedligeholde og forholdsvis modstandsdygtige.
Murede el. støbte m. bygges af tildannet sten eller
cementblokke, eller er helt eller delvis støbt i beton.
Muret molo. (Hovden, Vesteraalen.)
Hyppig er underbygningen udført af beton i sække eller
af jeté, som alt efter paagangen føres op fra bunden til
en dybde under vandfladen af 2—8 m. og alene
overbygningen muret eller støbt. Overbygningens bredde i toppen
varierer som regel fra 3—10 m. eller mere. Siderne er
Støbt molo.
steile. Overbygningen er hyppig forsynet med et smalere
brystvern til beskyttelse for den trafik, som foregaar
paa m. Paa enkelte steder i ferskt vand anvendes ofte
laftekar af træ, fyldt med sten. Ved liden paakjending
har man anvendt flydende bølgebrydere, bestaaende af
forankrede flaader eller pontoner.
Mologa, Rusland, tilløb fra venstre til Volga,
udspringer i øst for Valdai og munder ved byen M., Volgas
nordligste punkt, kort
ovenfor Rybinsk, 600
km. IsLUg.
Molok (kananæisk
«konge»), ammoniternes
gud, en tid ogsaa dyrket
af jøderne ved
barneofringer i Hinnoms dal
ved Jerusalem.
Molok (molocli li or
ricins), en ca. 16 cm. lang
eiendommelig øgle, som
tilhører agamernes
familie. Lever i centrale
og vestlige Australien i
Molok (moloch horridus).
sidewalk @ (amerik.) fortaug.
sideways, -wise (e) til siden,
side-whiskers (e) (amerik.)
bakkenbarter, kindskjeg.
siding (e) tagen parti; bredde,
af skibstømmer; sidespor, kort
sidebane.
sidle @ gaa til siden, skjæve;
ligge paa siden ; (trans.) bevæge til
(efter) siden.
sidst - (tj letzt; vorig; (adv)
zuletzt ; (i den s.e tid) seit einiger
Zeit; (sieh bis auf’s) äusserst e
verteidigen) - (e) last ; (den s.e. af to)
the latter; (i den s.e tid) lately, of
late ; (de s.e dages hellige) the
latter-day saints; (den s.e olje)
extreme unction; (til s) at last
-(f) (le) dernier ; (adv) dernièrement;
en dernier lieu; la dernière fois;
(venir, s’en aller osv.) le dernier;
(i den s.e tid) depuis quelque
temps; (dans) ces derniers temps;
(ligge paa det s e) être à l’agonie,
à toute (à la dernière) extrémité;
(til det s.e) jusqu’à la fin; (til s.)
à la fin; en dernier lieu; enfin;
pour finir.
sidstleden - ® j üngstverflossen,
vorig, letzt verstrichen — (ej last
past — (î) dernier.
sidstnævnte ~ (t) zuletzt
erwähnt, lezterer, ebengenannt - (ê)
the Jast-mentioned, (afto) the latter
— (f) le dernier; (den s.) ce
dernier; celui-ci.
sie (t) hun, den, det; de.
Sle ® f, hun (især om hunnen
af fugle).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
