Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molosser ... - Ordbøgerne: S - Sieb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Molosser—Moltke
834
sandige og stenede fjeldegne. Den kaldes lokalt «mountain
devil> (fjelddjævel). Den er, som flere andre af agamerne,
merkelig ved uhyre udviklede hudtorne. Lever af myrer.
Molosser, i oldtiden folkestamme i Epirus, efter sagnet
indvandret fra Thessalien.
Molossos, versefod paa tre lange stavelser.
Mols, Niels Pedersen (1859—), d. maler. Omkr.
midten af 1880-aarene begyndte M. at vække
opmerksom-hed som dyremaler, og samtidig vandt han Neuhausens
præmie for «Saabye i sit atelier» og blev snart en høit
anseet kunstner. Statens museum, Kbh., eier flere
billeder af ham, deriblandt «Kjørne melkes».
Mols, se Molboer.
Moltesen, Laust Jevsen (1865—), d. kirkehistoriker
og politiker. Udgav, foruden doktorafhandlingen «De
avignonske pavers forhold til Danmark» (1896) og «Det
kristne munkevæsen» (1901), paa grundlag af studier i
Vatikanet et bind af «Acta pontificum Danica» (1904). I
«Folkenes historie» har han skrevet afsnittet om
renais-sancen og reformationen (1909). 1898—1908 var han
redaktør af «Dansk tidsskrift».
Moltke, gammel adelsslegt, oprindelig stammende fra
Mecklenburg, hvorfra den har bredt sig over Tyskland,
samt til Danmark, Sverige o. fl. st. Af dens mest
fremtrædende medlemmer i Danmark kan merkes: 1. Adam
Gottlob M., greve (1710—92), d. statsmand, blev 1730
kammerpage hos Fredrik (V), hvis venskab og
fortrolighed han vandt. 1743 blev han hofmarskalk og var efter
tronskiftet i 1746 faktisk landets mest indflydelsesrige mand
uden at beklæde nogen ministerstilling. M. var ikke nogen
stor begavelse, men praktisk og retsindig. 1750 blev han
lensgreve af Bregentved; har lagt grunden til den M.ske
malerisamling og bygget det nuværende Kristian VII’s
palæ paa Amalienborg.— 2. Joakim Godske M., greve
(1746 — 1818), d. statsmand, søn af A. G. M., var 1768—
71 deputeret i sjøetatens generalkommissariatskollegium,
indtraadte 1772 atter i administrationen og blev 1776
chef for finansforvaltningen, 1781—84 og efter 1813 var
han statsminister. M. var en fremragende, overlegen
statsmand, især paa finansernes omraade. — 3.
Frederik M., greve (1754—1836), d. statsmand, brodersøn af
A. G. M., traadte ung i hoffets tjeneste, blev 1781
amtmand i Bratsberg, 1788 stiftamtmand i Kristiansand,
1789 i Akershus amt. Den kunstnerisk og litterært
interesserede mand, der bl. a. understøttede Joh. Ewald,
vandt alm. hengivenhed i Norge, som han først forlod
1795; han var derefter 1799—1803 præsident for danske
kancelli og 1810—14 geheimestatsminister. Efter
Kieler-freden opfordrede han til at reise en sidste kamp for Norge;
et brev herom blev opsnappet, og kongen maatte lade
M. falde. 1815—24 var han stiftamtmand i Aalborg. —
4. Adam Vilhelm M., greve (1785—1864), d.
statsmand, søn at J. G. M., arvede Bregentved 1818, blev
1831 finans- og geheimestatsminister, 1845 præsident i
rentekammeret. Den retsindige, men lidet fremragende
mand har indlagt sig størst fortjeneste ved i mars 1848
under yderst vanskelige forhold at overtage dannelsen
af marsministeriet ; konseilspræsidiet beholdt han til 27
jan. 1852. Han afslog 1854 at danne en ny regjering;
var 1854—61 medlem af rigsraadet. — 5. Carl M., greve
(1798—1866), d. statsmand, sønnesøns son af A. G. M,,
Sieb—Sieden
1846 præsident for det slesvig-holsten-lauenburgske
kancelli. M., der var høit begavet, udstyret med vilje
og administrativ dygtighed, var ivrig stemt for
hertugdømmernes nære forening, men tillige for deres
tilknytning til Danmark. Jan.—mars 1848 var han
geheimestatsminister; juli—okt. 1851 og 1864—65 var han minister
uden portefølje, 1852—54 minister for Slesvig. M. var
afgjort absolutistisk og respekterede i sin administration
ikke de nationale krav, iøvrigt en sterk og skarptskaaret
karakter; han fordømte sine slesvig-holstenske
partifællers oprør 1848, men har trods sin faldkomne
troskab mod Danmark virket til skade for den danske sag
i Sønderjylland. — 6. Carl Poul Oscar M., greve (1869—),
d. gesandt, sønnesøn af ovenn., 1894 premierløitnant i
marinen, s. a. paa opmaaling i Grønland, 1895 — 97
tjenstgjørende i den franske marine, 1900—03 legationssekretær
i Berlin, 1903—08 chargé d’affaires i Rom, 1 dec. 1908
gesandt i Washington, hvor han har gjort meget for at
knytte det udvandrede Danmark nærmere til fædrelandet.
Moltke, Helmuth Carl Bernhard, greve (1800—91),
t. hærfører, søn af en d. generalløitnant, kom 1811 paa
landkadetakademiet i Kbh. og var 1818—22 d. løitnant
i det Oldenborgske
infanteriregiment i
Rends-borg, hvorefter han gik
1 preus. tjeneste, hvor
han snart blev ansat ved
generalstaben, som han
tilhørte indtil sin død.
Sendtes 1835—40 til
Tyrkiet som organisator for
den tyrkiske hær og blev
1857 chef for den store
generalstab, i hvilken
stilling han har indlagt
sig uforglemmelige
fortjenester ved dens
om-organisatiön og udvidelse
og ved den udmerkede
maade, paa hvilken han
forstod at uddanne
generalstabsofficererne. M.
udkastede planen til
felttoget mod Danmark og
ledede forberedelserne til overgangen til Als; han vandt
dog først sit ry ved sin glimrende krigsplan mod
Østerrige 1866 og sin geniale ledelse af de store
troppemasser 1870—71 mod Frankrige og sin sikre beregning
af marscherne. I begge krige ledsagede han sammen
med Bismarck og krigsminister Roon kongen og
fremkaldte ved sin fremragende dygtige ledelse af
operationerne det for tyskerne saa gunstige resultat. Til løn for
sine tjenester blev M. greve og generalfeltmarskalk og fik
baade 1866 og 1871 store statsdotationer. M. var
medlem af herrehuset og af rigsdagen. Tog 1888 afsked
som chef for generalstaben, men beholdt sine indtægter og
udnævntes til præses i kommissionen for landets forsvar.
[Litt.: Bigge, «Feldmarschall Graf M.» (München 1901,
2 bd.); Jahns, «Feldmarschall M.» (Berlin 1906, 2 bd.).]
Moltke, Helmuth Johannes Ludw^ig von, greve
(1848—), preus. officer, brodersøn af ovenn., blev 1902
Hehn Uth Carl Bernhard Moltke
Sieb ® n, sigt, saald; sil.
sieben ® sigte, sælde,
sieben (t) syv.
Sieben ® n, sigtning, sælding.
Sieben ® f, syvtal ; syv, syver,
eine böse S. en heks, furie,
havgasse, Xantippe.
Siebengestirn ® n, syvstjerne.
Siebenhügelstadt ®: die S.
byen paa de syv høie (»: Rom).
siebenjährig (t) syvaarig. der
S.e Krieg Syvaarskrigen.
Siebensachen (t) pi,
pakkenelliker.
Siebenschläfer ® m, syv-
siebente ® syvende,
siebzehn ® sytten,
siebzig ® sytti,
siech ® syg.
Siechbett ® n, svgeleie,
so:te-seng.
siechen ® være syg, skrante,
hensygne.
Siechenhaus ® n, sygehus.
Siechheit ® f, sygdom =
Siechtum n.
siècle ® m, aarhundrede,
hun-dredaar, sekel; tid(safsnit, -alder);
(fig.) en (hel) evighed; (rel.) denne
verden. îe S. futur det
tilkommende liv.
siedeheiss ® kogende hed.
Siedehitze ® f, koghede.
Siedelei, Siedelung ® f,
ny-bygd, koloni ; enebo, eremitbolig,
siedeln ® se ansiedeln,
sieden ® koge; syde, foskoge.
Sieden ® n, kogen, kogning;
syden, sydning.
konv
ati<
sleksikoii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
