Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montgomery ... - Ordbøgerne: S - silberrein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Montgomery—Montmorency
858
ballonen, efter opfinderen kaldt m. Den første
opstigning med en saadan foretoges 5 juni 1783 i Annonay.
En m. er en ballon fyldt med varm luft, der
tilveiebringes ved forbrænding af fugtigt straa, halm o. 1. paa
en rist ophængt under ballonen. Joseph M. er opfinderen
af stødhæverten.
Montgomery[måntgr)’meri], James (1771—1854), eng.
digter, var søn af en hernhutisk missionær og blev knyttet
til redaktionen af et blad i Sheffield. I denne egenskab
sad han en tid fængslet paa grund af nogle politiske
artikler. Blandt hans samlinger af naturbeskrivende digte
skal nævnes: «The wanderer in Switzerland», <^The West
Indies», «Greenland». Særlig bekjendt er nogle af hans
salmer: «For ever with the Lord», «Hail to the Lord’s
anointed».
Montgomery [måijtgå’meri], Robert August von
(1834—98), finsk statsmand, af en adelig, fra Normandiet
stammende siegt, 1870 professor i retsvidenskab i
Helsingfors, 1882—86 senatsprokurator, 1887—90 og 1896—98
medlem af regjeringen, fra 1863 af landdagen. Han var
en af førerne for de liberale svecomaner og en af
Finlands mest anseede politikere; ogsaa som juridisk forfatter
havde han betydning.
Montgomery [måntgv’meri], Wales, grevskab
indenfor midten af Gardiganbugten, 2064 km.^ 54 000 indb.
(I5V2 pet. kelter). Hovedstaden Welshpool nær Severn,
som har sit udspring i den sydvestlige del af grevskabet.
Montgomery [måntgv’meri], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Alabama, ved Alabamaelven, 40 808 indb.
(1908), deraf halvparten farvede. Var i 1861 de
kon-fødereredes hovedstad og blev indtaget og ødelagt af
unionstropperne 11 april 1865.
Montgomery-Silfverstolpe [måijtgå’meri-], M a 11 a
(1782—1861), sv. memoireforfatterinde. Med sin mand,
ritmester Silfverstolpe, flyttede hun 1812 til Upsala, hvor
hun blev boende, ogsaa efterat hun 1819 var blevet enke.
Hendes hjem var et samlingssted for den lille
universitetsbys «fosforistiske» og konservative kreds. Af betydelig
tidshistorisk værdi er hendes «Memoarer», af hvilke 4 bd.
omfattende tiden 1782—1830 er udkommet (1908 — 11).
De har mere psykologisk end historisk interesse.
Montholon [môtoîô], Gharles Tristan de, greve
af Lee (1783—1853), fr. officer, steg under
Napoleonskrigene til general og fulgte Napoleon til St. Helena og
fik sammen med general Gourgand det hverv at udgive
Napoleons memoirer, for en stor del dikteret af keiseren
selv. De udkom i 8 bd. 1822—25. 1840 dømt til 20
aars fængsel, fordi han mentes at være medvider i Louis
Napoleons forsøg paa at reise oprør i Frankrige. Han
sad fængslet i Ham til 1847 og skrev her memoirer om
Napoleon I paa St. Helena. 1849 medlem af den
lovgivende forsamling, men vilde, til Louis Napoleons
skuffelse, ikke have noget med statskupet 1851 at gjøre og
fik derfor ingen stilling under keiserdømmet.
Mo’nti, Vincenzo (1754—1828), ital. digter, en af
klassicismens størrelser; førte et temmelig bevæget liv,
blandede sig i politiken, hvor han forstod at stelle sig
godt med magthaverne. Antirevolutionær er han i digtet
om den franske gesandt Basvilles død, men jakobiner i
«11 fanatismo», «La superstizione», «Il pericolo». 1799
flyttede han til Paris. Napoleon, som han havde feiret
silberrein—sildesyner
i «Musogonia» og «Prometeo», gjorde ham til
litteraturprofessor i Pavia. Fra 1801 er digtet om matematikeren
Mascheroni. Da østerrigerne kom til magten, smigrede
han dem. Oversatte Homer, optraadte mod
Crusca-akademiet og mod romantiken. M. skrev ogsaa tragedier,
«Aristodemo», som gjorde mest lykke, «Galeotto
Man-fredi», «Gajo Gracco».
Monticelli, Adolphe (1824—86), fr. maler, af ital.
familie. Paavirkedes under et ungdomsophold i Paris
af Diaz, levede senere ukjendt i sin fødeby Marseille.
Hans billeder søger først og fremst at vække farveglæde;
han sætter sine glødende farveflekker uformidlet ved
siden af hinanden; emnet (landskaber, festtog,
elskovshaver etc.) er af underordnet betydning.
Montignies [motifiV] (M.-sur-Sambre), Belgien,
landsby i prov. Hennegau, ved Sambre og jernbanen kort 0. f.
Gliarleroi; 21 000 indb. Kulgruber, masovne, staalverker.
Montignoso [möiinöso], grevinde, seFredrikAugust,
konger af Sachsen 3.
Montigny [môtini’J, Tyskland, landsby i Lothringen,
kort s. f. Metz; 12 000 indb. Jernbaneverksted (2000 arb.).
Montijo [monti’lio], Spanien, by i prov. Badajoz, ved
jernbanen Badajoz—Mérida; 7600 indb. Greverne af M.s
(se Eugenie, keiserinde af Frankrige) stamslot.
Montilla [monti’lja], Spanien, by i prov. Cordoba,
ved jernbanen Cordoba—Malaga; 13 600 indb. Væverier,
vinavl.
Montluçon [mölysö’], Frankrige, by i depart. Allier,
ved Cher, jernbanekrydspunkt; 34 000 indb.
Fabrikation af glas- og jernvarer o. a.
Montmartre [möma’rtrd] (Buttes-M.), Paris,
høitlig-gende bydel i nord, 128 m., med stenbrud og kirken
Sacré-Cœur, 1860 indlemmet i Paris. — M. hed «Mons
martyrum» efter halshugningen af den hellige Dionysius
(St. Denis). Erobringen af M. 30 mars 1814 fremtvang
Paris’ overgivelse til de allierede. Fra M. udgik mars
1871 kommunens herredømme.
Montmédy [momedV], Frankrige, by i depart. Meuse,
nær den belgiske grænse; 2250 indb. (1901). Byen har
under en række krige (senest 1815 og 1870) været
beleiret og erobret af Frankriges fiender.
Montmorency [momoråsi’], gl. fr. adelsslegt, der kan
følges tilbage til ca. 950. 1. Anne de M. (1493 — 1567),
Frans I’s fostbroder, deltog i slaget ved Marignano 1515,
blev marskalk 1522, deltog i slaget ved Pavia 1525 og
toges til fange sammen med kongen. Fra 1526 ledende
statsmand i Frankrige og ivrig for den absolute
kongemagt. 1538 connétable. Faldt senere i unaade, men fik
indflydelse igjen under Henrik II, dog under stadig
rivalisering med Diana af Poitiers (s. d.) og guiserne (s. d.).
Under religionskampene under Karl IX var han ivrig
katolik, skjønt Coligny var hans nære frænde. Sammen
med guiserne seirede han 1562 over hugenotterne ved
Dreux, men blev selv fanget. — 2. Henri de M. (1595
—1632), sønnesøn af foregaaende, blev 17 aar gl. admiral.
Kjæmpede under Richelieu mod hugenotterne, saaledes
ved La Rochelle. Da han senere tog sig af kongens
opi jrske broder Gaston af Orléans (imod Richelieu), blev
han domt som høiforræder. Marskalk Schömberg tog
ham til fange, og under sterkt tryk fra Richelieu dømte
I parlamentet i Toulouse ham til døden, og han blev hals-
silberrein ©sølvklar; klokke-
silberschillernd ®
sølvglinsende = silberschimmernd.
Silberschimmer (t) m,
sølv-sk j ær.
Silberschnalle®f,sølvspænde.
Silberschrank ®m,spind(e)
n (f), sølvskab.
Silberschuppe ® f, sølvskjæl.
Silberstickerei ® f,
sølvbroderi.
Silberstoff ® m, sølvmor.
Silberumlauf ® m,
sølvcirkulation.
Silberwährung ® f, sølvfod.
Silberweide ® f, hvidpil.
-silbig ® -stavelses,
sild - ® Hering; (røget) ogs.
Bückling m ; (død som en s ) mause-
tot - © herring; (as dead as a)
door-nail - ® hareng m; (død
som en s.) raide mort,
silde se sen.
sildeblink, -glimt se
sildesyner.
sildefangst, -fiske - ®
Heringsfang m, -fischerei { - @
herring fishery - (î) pêche (f) du hareng,
sildefisker - (t) Heringsfischer,
-fänger m - (ê) herringer - ®
pêcheur (m) de harengs.
sildesalat - ® Heringssalat
m - (g) herring salmagundi - ®
salade (f) de harengs.
sildestørje — ® Thunfisch m
- (e) tunny - ® thon m.
sildesyner - ® Heringsblick
m — (g glimmering light of a
school of herrings; appearances
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
