- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
859-860

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montgomery ... - Ordbøgerne: S - silberrein ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sildîg-silicle

859

Montmorency—Montrose

860

hugget. — 3. Matthieu Jean Félicité, hertug af
M. Laval (1760—1826), deltog i den nordamer,
frihedskrig og sluttede sig i nationalforsamlingen 1789 til
reformkravene, men blev snart utilfreds med revolutionens
forløb, flygtede til Schweiz og opholdt sig længe hos madame
de Staël paa Goppet. 1814 ivrig legitimist. 1821
udenrigsminister, deltog i Veronakongressen, men gik kort efter af.

Montmorency [momåråsi’], Frankrige, by i depart.
Seine-et-Oise, 15 km. n. f. Paris; 5500 indb. Her laa
hertugerne af M.s stamslot. I omegnen den prægtige
M.-skog og det af Rousseau beboede ^Eremitage».

Montoro, Spanien, by i prov. Cordoba, ved
Guadal-quivirs vestlige bred ovenfor Cordoba og jernbanen langs
elven; 15 000 indb. Mauriske ruiner. Oliven-og frugtavl.

Mont Pelée, vulkan paa Martinique.

Montpelier [måntpe’lid], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Vermont; 6266 indb. (1900), med kapitol
og museum.

Montpellier [mopælje’], Frankrige, hovedstad i depart.
Hérault, ved Lez, 12 km. fra Middelhavet, med jernbane
linjer saavel ned til dette (Cette o. a. st.) som østover
(til Nîmes); 65 000 indb. Bispesæde. St. Peterdom fra

Montreal: Dominion Square.

14 aarh., fæstningsrester, universitet (grundet 1289),
observatorium. Fabriker for kemikalier, hansker, vin- og
kornhandel. M., det romerske Mons puellarum, senere Mons
pessulanus, tilfaldt 1204 Aragonien, 1349 Frankrige, blev
1538 bispedømme, tilhørte senere hugenotterne, som
her sluttede freden 1622 med Ludvig XIIL

Montpensier/TTîôpàsze’y. 1. Anne Marie Louise
d’Orléans, hertuginde af M. (1627—93), datler af Gaston
af Orléans, Ludvig XIlI’s broder, kjendt under navnet
«den store mademoiselle». Deltog energisk i Fronden og
fik pariserne til at modtage den oprørske prins af Condé
og skyde paa de kgl. tropper under Turenne (1652).
Først 1657 fik hun lov til at komme til hoffet, hvor
hendes høie vekst, mandhaftige væsen og skarpe tunge
gjorde hende til gjenstand baade for latter og frygt.
Da hun var 42 aar gl., forelskede hun sig i den næsten
dvergagtige, unge, vittige greve af Lauzun og drev ivrig
paa egteskab med ham. Ludvig XIV negtede imidlertid
sit samtykke og lod Lauzun fængsle og først frigive ti aar
efter. Det hed sig, at hun derefter blev hemmelig gift
med ham. [Litt.: Kristine Holsen, «La grande
mademoiselle, en fransk prinsesse» (Kra. 1908).] — 2. Antoine

Marie Philippe Louis d’Orléans, hertug af M. (1824
— 90), yngre søn af kong Ludvig Filip; 1846 gift med
dronning Isabella af Spaniens søster Fernanda (d. 1897),
hvorved huset Orléans fik udsigt til Spaniens trone, hvis
Isabellas egteskab blev barnløst hvad det ikke blev, se
Alfons XII). Levede derfor i Spanien og deltog i flere
felttog i Afrika. Da Isabella blev forjaget 1868, søgte
han at blive valgt til konge i Spanien, men forgjæves.
Levede siden i Frankrige.

Mont Perdu [mô pœrdy’], Spanien, top i Pyrenæerne,
V. f. Maladettagruppen, 3352 m., med Rolandspasset
(La Brèche du Roland\ 2804 m., vestenfor.

Montreal [måntrVdl], den største by i Canada, ligger
ved sammenløbet af Lorenselven og dens bielv Ottawa,
225 km. n. f. Quebec; 267 730 indb. (1901). Den falder
i to dele, en fransk del ved elven med gamle, fattige
huse og trange gader og en engelsk, høiereliggende bydel
med brede gader og vakre pladser og huse. Ved sin
beliggenhed er M. blevet Canadas største handelsby.
Lorenselven er seilbar for meget store skibe lige til byen,
og ovenfor byen er den kanaliseret, saa at M. staar i
ubrudt forbindelse med de store sjøer. Indførselen og

udførselen er meget
stor (i 1903 over
550 mill. kr. tils.,
nu meget mere), og
skibsfarten er
betydelig; 211
norske skibe paa tils.
412 442 tons anløb
M. i 1909.
Skibsfarten hindres ved,
at elven er islagt
optil fem
maane-der af aaret. M.
er sæde for en
katolsk erkebiskop og
en anglikansk
biskop, har et stort
protestantisk universitet (MacGill-universitetet), museer,
observatorium, kunstskole etc Norsk konsulat. — Jacques
Cartier naaede i 1535 det sted, hvor M. nu ligger. Et fjeld
lige ved kaldte han Mont Royal, deraf navnet M. Byen
var franskmændenes sidste besiddelse i Canada og blev
taget af engelskmændene i 1760.

Montreuil [motrøj’J (M.-sous Bois), Frankrige. 1. By
i depart. Seine, 8 km. ø. f. Paris; 36 000 indb. Porcellæn-,
glas- og papir- samt ferskenhandel. — 2. M. (M.-sur-Mer),
by i depart. Pas-de Calais, ved Canetre, 15 km. fra havet
(Kanalen), ved jernbanen langs elven; 3500 indb. Kirken
St. Saulue. Læder- og papirindustri. Indtil 1665 hansestad.

Montreux [moirø], Schweiz, ved østenden af
Genfersjøen, meget benyttet som kursted for druekur (s. d.).
Tildels og^aa yndet opholdssted for brystsyge.

Mont Rosa, se Monte Rosa.

Montrose [måntroz], James Graham, marki af
(1612—50), kjæmpede i trediveaarskrigen paa
protestantisk side, 1644 chef for Karl I’s tropper i Skotland
rykkede ind i England, blev slaaet og flygtede til
Tyskland. Forsøgte 1650 en reisning i Skotland til gunst for
Karl II, blev fanget og henrettet.

(signs) of herring - (f) éclair (m)
de harengs.

sildig se sen.

sile — ® seihen ; (s. ned, regn)
in Strömen (Massen) herabkommen,
-fallen, giessen — (e) filter,
percolate, strain; (s. ned) pour (down),
(det s. r ned) it pours (with rain)
—• ® passer, couler; (af, bort, fra)
filtrer; (s. ned) pleuvoir à verse;

(det s.r ned) la pluie tombe à
torrents, il pleut à seaux.

silence (g & ® m, taushed,
stilhed ; ogs. bringe til taushed,
maalbinde. passer SOUS S. (f)
forbigaa i taushed; fortie.

silencieux silent @ taus,
stille, tyst.

Silesia (g) Schlesien; schlesisk
lærred.

Si I esian (g) schlesisk; schlesier.
silex (e) & ® m, (minerai.) flint,
kisel.

Silhouette ® f, silhouette

© & (f) f, skyggerids, silhuet.

silhouetter (f),
silhouettie-ren ® silhuettere.

Silhouetteur ® m,
silhouet-teur (f) m, silhuettegner,-klipper,
silica (ê) kiselsyre.

silicate © & ® m, silikat,
kiselsurt salt.

silice (î) f, kiseljord.
siliceous ©, siliceux (^ kisel
agtig, -holdig.

silicic ©, silicique ® kisel-,
silicium © & (g m, silicon
© (elementet) kisel.

silicle ©. silicule © & ® f,
(bot.) smaaskulpe (skolm).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free