Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morbilli ... - Ordbøgerne: S - silveriness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865
Morbillî—Moreau
866
sil veriness - simoun
mundingerne, 7092 km.^ 600 000 indb. Fire
arrondissementer: Vannes, Lorient, Ploërmel, Pontivy.
Hovedstad Vannes.
Morbilli, se Meslinger.
Morbus (lat.), sygdom.
Morbærfamilien (moraceœ), tofrøbladet og frikronet
plantefamilie, besiegtet med neslefamilien og bestaaende
af trær og buske med melkesaft. Bladene er spredte og
har akselblade, blomsterne er enkjønnede og sidder i
raklelignende eller hovedformede stande. Det oftest
fire-tallige blomsterdække bliver hos flere kjødagtigt og saftigt
ved frugtmodningen og omgiver da den lille frugt.
Omtrent 900 arter, især i troperne og subtropiske egne.
Herhen en hel del nyttevekster, som brødfrugtræet,
figentræet, morbærtræet og gummiplanten.
Morbærfigentræ, sykomor (ficus sycomorus), stort
træ af morbærfamilien med graahvide, spiselige frugter,
som er beklædt med lyserøde skjæl (ægyptiske figener,
æselfigener). M. findes i Ægypten og havde især i
oldtiden stor anvendelse; saaledes arbeidedes mumiekister
af veden. Tørrede frugter findes ofte i gravene.
Morbærtræ (morus nigra), et indtil 30 m. høit træ
af morbærfamilien med tæt, mørkegrøn krone. De
kortstilkede blade er hjerteformede, blomsterne er smaa og
uanselige, enbo; hunblomsterne
sidder i korte og tætte stande.
Ved frugtdannelsen bliver hver
blomsterstand et «morbær», idet
blomsterdækket bliver saftfuldt
og sort-rødt omkring den lille
frugt. M. dyrkedes allerede i
oldtiden af grækerne og romerne,
nu dyrkes det ogsaa i mere
tempererede lande, i Europa helt op
til Danmark og det sydlige
Skandinavien, hvor bærene kan modnes
ved Kra. Bærene spises især syltet.
Af det hvide m. (m. alba) anvendes den haarde ved
paa forskjellig maade i haandverksindustrien. Dets blade
tjener til føde for silkeormen.
Mord, en nu ikke længere i loven brugt betegnelse
for overlagt drab (s. d.).
Mordbrand. Den, som forvolder ildebrand (hvormed
den n. lov sidestiller sammenstyrtning, sprængning,
oversvømmelse, sjøskade eller jernbaneulykke), hvorved tab af
menneskeliv (eller udstrakt ødelæggelse af fremmed
eiendom) let kan foraarsages, straffes efter straffelovens § 148
med fængsel fra to aar indtil paa livstid, men ikke under
fem aar, hvis nogen derved omkommer eller faar
betydelig skade paa legeme eller helbred.
Morde’nt, en musikalsk forsiring, som bestaar i, at
hovednoten faar et raskt forslag bestaaende af
hovednoten og undersekunden. Betegnes med om
nødvendigt med Jf, 1? eller [j over, for at afmerke en
kromatisk forandring af hjælpenoten.
Mordt, Gustav Adolph (1826—56), n.
landskabsmaler. Studerede i Kjøbenhavn og Düsseldorf. Nogle
mindre billeder af ham i Kunstmuseet, Kristiania, viser
adskillig koloristisk sans ; men sygdom og vanskelige
kaar hindrede hans talent i at udfolde sig.
Mordviner, stamme af den finske folkerace, bosat
Hunblomsterstand (
frugtstand («morbær
af morbærtræet.
i de sydøstlige guvernementer i det europæiske Rusland
fra Nisjnij Novgorod sydover. De er sterkt opblandet
med russisk blod og har for største delen opgivet sit
sprog. De har bevaret de mongolske ansigtstræk med
fremspringende kindben, men er oftest blonde og
blaa-øiede. Det er flittige folk, ivrige akerdyrkere, men driver
ved siden deraf fiskeri og biavl. Hovedmængden er
græsk-katolsk; kun de nordlig ved Kasan bosatte m. er
muhammedanere.
More/måa7, Hannah (1745—1833), eng. forfatterinde,
debuterede med nogle dramaer: «Percy» og «The fatal
falsehood», som hun gjennem Garrick fik bragt til
opførelse. Garrick indførte hende tillige i Samuel Johnsons
kreds. Hendes øvrige skrifter er af religiøs og
opbyggelig karakter: «Hints to form the character of a young
princess» (skrevet til prinsesse Charlotte), «Practical piety»
og «Cheap repository», en samling fortællinger. Fra sin
eiendom Barley Grove udførte hun et stort filantropisk
arbeide.
More [måd], Sir Thomas (1478—1535), eng.
statsmand og forfatter; uddannet i Oxford i datidens
klassiske lærdom, blev en glimrende repræsentant for
humanismen i England, skrev 1516 «Utopia», en skildring
af en kommunistisk idealstat paa en ø i Sydhavet, og
forfegtede deri religiøs tolerance i forbindelse med en
skarp og aandrig kritik af Englands sociale og kirkelige
forhold. Vandt stor yndest hos Henrik VIII og anvendtes
fra 1518 i diplomatiske sendelser, 1523 formand i
underhuset, 1529 kansler efter Wolseys fald, nedlagde embedet
1532 paa grund af uenighed med kongen om skilsmissen
fra Katharina. 1534 fængslet, og da han negtede at
aflægge suprematseden, henrettet efter en skjendig proces.
Var en aandfuld og ædelttænkende personlighed. Bedste
oversættelse af «Utopia» ved Kautsky (Stuttgart 1887).
Morëa(det nyere slaviske navn) el. Peloponnes (-os,
det ældre græske navn), den sydlige del af Grækenland,
kun ved det smale eid ved Korinth forbundet med
Mellem-Grækenland, 22 200 km.^ 900 000 indb., 41 pr. km.^
Se Grækenland.
Moréas [måreås], Jean (1856—1910), fr. digter,
græker og hed oprindelig Papadiamantopulos, levede
i Paris. Optraadte som symbolisternes fører; gik siden
over til den saakaldte «École romane». Hans digtsamling
«Le Pèlerin passioné» gjorde opsigt og lykke; en anden
er «Les Syrtes». Skrev en temmelig uforstaaelig roman
og bearbeidede Euripides’ «Iphigenia i Aulis», som blev
opført paa Odéonteatret.
Moreau [mårå’], Gustave (1826—98), fr. maler, elev
af Picot, i sin ungdomsproduktion paavirket af
romantikerne. Efter studier i Italien slog han i 1864 igjennem
med «Ødipus og sfinxen». M.s billeder, der søger sine
emner i den klassiske mytologi, staar med sin ofte
arkaiserende form, livlige farvepragt og sit
eiendommelige, ikke sjelden bizarre stemningsindhold fjernt saavel
fra tidens akademiske som fra dens impressionistiske
kunst og er først i hans senere leveaar naaet frem til
at øve en ikke ringe indflydelse. M. har testamenteret
sit hus og sine samlinger til den franske stat som et
særligt M.-museum.
Moreau [mårå’J, Hégésippe (1810—38), fr. digter
og bogtrykker, begyndte med et «Epître sur l’imprime-
siiveriness © sølvfarve,
-klarhed.
silvering © forsølving.
silver-plate © plettere,forsølve,
silver-tissue © sølvpapir,
silver-wire © sølvtraad.
silvery © sølv-, sølvfarvet,
-glinsende; -klar.
Silvesterabend (t) m, -nacht
f, nytaarsaften, -nat.
simagrées (f) f pl, skaberi;
dikkedarer.
simarre © &® f,slæbkjole,talar,
simbleau (|) m, cirkelsnor.
sime se reb, snor.
simla © abe.
Simial © abeagtig, abe- =
simien, simiesque
similaire (f), similar ©
ensartet, lignende, lig.
similarité (f) f, similarity ©
ensartethed, lighed,
simile © lignelse,
similitude © & ® f, lighed;
lignelse; (mat.) ligedannethed.
similor © & (?) m, similor,
prinsmetal, halvguld.
simious © abeagtig, abe-,
simle - ® Renntierkuh f - ©
female reindeer — (^ renne femelle f.
simmer @ (lade) smaakoge,
putre; smaakog(ing), putring.
simoniacal (e), simoniaque
® (m), simonisk; (en) som driver
simoni.
Simonie (t) f, simonie ® f,
simony @ simoni, handel med
prestekald.
simoun (D m, samum, hed
ørkenvind.
28 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
