Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montrose ... - Ordbøgerne: S - siliculeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863
Mora—Morbihan
864
silk-throw(st)er—silver-grain
1 et stenhus. Her skal have været sveakongernes
valg-og hyldingssted i ældre tider. — 4. M. Strand
(tidligere kun kaldt M.), koping i M. sogn, ved nordenden
af Siljansjøen, Østerdalarnes gamle midtpunkt, 1200 indb.
Øst for kirken, hvis slanke taarn er opført 1G73 efter
tegning af Nie. Tessin, staar Zorns statue af Gustaf Vasa,
som her julen 1520 talte til morakarlene. 2 km. syd for
M. ligger «Utmelandskällaren», vasamonumentet,
Dalarnes betydeligste historiske mindesmerke, opført efter
Scholanders tegning, over kjelderen, hvor Margit Mats
Larssons gjemte Gustaf Vasa.
Mora (jur., lat., ophold, forhaling) kan finde sted fra
skyldneres side (m. solvendi) gjennem retsstridig forhaling
i henseende til opfyldelsen af en forpligtelse. Man kan
vel sige, at saadan forhaling i almindelighed medfører
erstatningspligt, delvis med ret for den anden part til
at fragaa kontrakten. Derhos taler man om m. accipiendi
(kreditors m.), hvor den berettigede ikke vil modtage
en til rette tid og sted tilbudt ydelse. Følgerne heraf
vil stille sig høist forskjellige i de forskjellige forhold.
Eksempelvis kan nævnes, at yderligere rentepligt
ophører, og at resikoen for en gjenstand kan gaa over paa
den berettigede.
Mora (el. m orra), et fra oldtiden kjendt fingerspil,
som er meget yndet af de bredere lag i Italien og ogsaa
forekommer i Kina og paa Sydhavsøerne. M. spilles af
to personer, som staar mod hinanden med lukkede
hænder; med en rask bevægelse strækker de paa samme
gang frem et antal fingre og raaber samtidig ud, hvor
mange fingre de anslaar, at der ialt er fremstrakt. Den,
som har truffet det rette tal, har vundet ; nævner ingen
af spillerne det rigtige antal, er spillet uafgjort.
Moracéæ, se Morbærfamilien.
Moradabad, by i Indien, Nordvestprovinsen, ved
Ram-ganga, 160 km. øst for Delhi; 75128 indb. (1900).
Amerikansk mission. Hovedstad i et distriktet af samme navn
med 1 200 000 indb.
Moraës Barros [moråizPrudente de (1841 —
19Ü2), brasiliansk præsident 1894—98, alm. afholdt paa
grund af sin dygtighed og retsindighed, havde mange
militære uroligheder at bekjæmpe, men skaffede
efter-haanden ro til veie.
Moral (lat.), hvad der angaar sederne (mores).
M.-filosofi er det samme som etik. Ved etik forstaar man
altid m.-teori, ved m. som regel den praktiske, faktiske
handlen som gjenstand for vurdering. M. kaldes ogsaa
den lære, som kan uddrages af en fortælling eller et digt
(f.eks. Wessels fortællinger). Moralsk, stemmende med m.
Morales, Luis de (omkr. 1510—86), sp. maler. Skjønt
sterkt paavirket af nederlandsk kunst, viser hans arbeider
i sit ekstatiske stemningsindhold for første gang spansk
egenart. Hans felt er andagtsbilledet, ofte med emner
fra lidelseshistorien. I Madridermuseet bl. a. «Ecce
home» og «Mater dolorosa», i Louvre «Kristus bærer sit
kors», i_kirker i Asturien og Kastilien alterbilleder o. s. v.
Moralfilosofi, d. s. s. etik.
Moral insanity [må’rdl insæ’niti] (eng., fr. folie morale)
er en fællesbetegnelse for de sindssygdomstilfælde, i
hvilke mangelen af ansvarsfølelse er sterkt fremtrædende.
Morali^st, en som forkynder moral.
Moralitet (lat.), forhold til moral, sedelighed.
Moraliteter, se Mysterier.
Moran [må’idn], eng.-amer. kunstnerfamilie. 1.
Edward M. (1829—1901), landskabsmaler. Af ham bl. a.
«Leiv Erikssons landing». — 2. Thomas M. (1837—),
landskabsmaler, raderer og tegner, paavirket af Turner.
Paa Washingtons kapitol findes bl. a. hans «Canon of the
yellow stone». — 3. Peter M. (1842—), landskabs- og
d^^remaler, har udført arbeider som «Septembermorgen»,
«Stalddøren» (1886) o. s. v. Foruden disse tre brødre
har saavel Thomas M.s som Peter M.s hustru og Edward
M.s to sønner, Percy M. (1862—) og Léon M. (1863—),
vundet navn som kunstnere.
Mora’ndo, Paolo (kaldt il Gavazzola) (1486—
1522), ital. maler fra Verona. M.s kunst betegner en
overgang fra ungrenaissancens strengere til
høirenais-sancens friere stil. Blandt M.s verker, hvis udmerkede
landskabelige baggrunde viser ham som Paolo Veroneses
forløber, kan nævnes «Kristi passion» (1517) og «Madonna
med helgener» (1522), begge i Pinakoteket i Verona.
Mora-Stenene paa Mora eng, 3 km. sydøst for
Upsala, var ifølge Olaus Magnus tolv mindre stene og
en stor, flad sten, hvorpaa kongen blev løftet ved
svenskernes kongehylding. Stenene forsvandt i 16 aarh., og
stedet kan ikke med sikkerhed paavises, men man har
bevaret flere stene dels med figurfremstillinger dels med
indskrift til minde om hyldingen af kongerne Albrecht af
Mecklenburg, Erik af Pommern og Karl Knutsson.
Morat (lat. Moratum), se M urten.
Moratalla [-tålja], Spanien, by i den vestligste del
af prov. Murcia, 13 000 indb. Vin-, olivenavl.
Morati’n, Leandro Fernândez de (1760—1828),
sp. digter, søn af digteren Nicolâs Fernândez de M.
(1737—80), hvis «Siesta de toros en Madrid» endnu er
populær i Spanien. Baade fader og søn hørte til den
franskakademiske skole, som repræsenteres ved Luzan. Den
yngre M. fik anledning til at reise meget. Han beundrede
Molière og har selv skrevet gode komedier, saaledes «El
café» (litterær satire), «La mojigata», og, den bedste,
«El Sl de las ninas». Han var tillige sin tids første prosaist.
Moratorium, en bevilling, som for en vis tid fritager
skyldneren for de almindelige følger af ikke at indfri
sine forpligtelser. Denslags bevillinger kan ikke efter
norsk ret gives, jfr. grundlovens § 95. Under den
fransktyske krig udstedtes i Frankrige alm. m. gjældende for
visse fordringer efter veksler m. v.
Moräva. 1. Serbien, hovedelv, høire tilløb til Donau,
udspringer (som Binacka M.) paa Kara Dagh (nord for
Skoplje (Yskyb) i Kossovo), optager Nisjava fra Balkan
og (ved Stalac) den serbiske M. (med Ibor) og munder,
420 km. lang, farbar fra Cuprija, nedenfor Smederevo
(Semendria). — 2. Mähren, slavisk navn paa March.
Moray [må’ri], ældre navn paa Elgin (s. d.).
Moray Firth [må’ri-fdp], Skotland, havbugt i n.ø.,
inderst forgrenet i Invernessfirth (Beaulyfirth) og
Gro-martyfirth.
Morbakke, se Marbakke.
Morbiditet (lat.), sygelighed, graden og hyppigheden
i almindelighed og om en enkelt sygdom.
Morbihan [mårUå’], Frankrige, depart, indbefattende
den sydlige del af halvøen Bretagne indenfor bugterne
La Vilaine, M. med Baie de Quiberon, Etel- og Blavet-
silk-lhrow(st)er @
silketvinder.
sill © svill, grundstok;
bundkarm, f. eks. i en dok; dørstok,
terskel; brysting (i vindu,
skyde-skaar).
sillabub © vinost.
sillage (?) m, kjølvand; fart.
siller (f) skyde fart, kløve
bølgerne.
sillet (?) m, sadel (paa fiolin),
silliness © enfoldighed,
taabe-lighed.
sillometer © (M’oudtr.)
fart-maaler, loggemaskine.
sillon ® m, (plog)fure;
(hjul)-spor; rynke; (lys, lyn)straale;
stribe, strime; (pl) marker.
sillonner ® fure, ploie; (de rides)
fure (ens pande); kløve (bølgerne).
silly © enfoldig, taabelig, dum.
silo @ & (f) m, (grønf0r)grube,
kule, silo.
silre se risle.
silt ©mudder; grunde op; sive,
tyte.
silty © mudret; mudderagtig,
silure (f) m, (zool.) slidre, malle,
silurisk - ® silurisch - ©
Silurian - (f) silurien.
Silva © digtsamling;
skogtrær-nes naturhistorie; skogbevokset
slette, i Sydamerika.
silvan © skog-; skogbevokset.
silver©sølv. s. mines,works
sølvverk. S. things sølvtøi.
silver-fir © hvidgran.
silver-gilt © sølvforgyldt.
silver-grain © (bot.)
marv-straaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
