Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moresnet ... - Ordbøgerne: S - simple-hearted ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
simulateur—Sinau
Morgen, ældre tysk markmaal, i Baden = 3600,
Bayern 3407, Hannover 2621, Preussen 2553, Holland
8129 m.’^ o. s. V.
Morgenbladet, n. politisk dagblad, grundlagt 1819
af sin første redaktør (indtil 1821) publicisten Niels
Wulfsberg, der overdrog bladet til sin faktor R. Hviid,
som lod det redigere nærmest som et nyheds- og
under-holdningsblad. 1831—57 var den senere bankdirektør
og stortingsmand A. B. Stabeli redaktør og gjorde M. til
en politisk magt som organ for oppositionen. Wergeland
skrev oftere i det. 1837 udvidedes M.s format fra kvart
til folio. 1837—47 skrev L. Kr. Daa i M. i engelsk liberal
aand. Fra 1850-aarenes begyndelse svinger bladet over
i en mere konservativ retning og knytter til sig
professorerne M. J. Monrad og T. H. Aschehoug. Efter Stabelis
fratræden var Aschehoug nogle maaneder chefredaktør,
men afløstes s. a. i denne stilling af bladets hidtilværende
stortingsreferent Chr. Friele (s. d.), som indtil udgangen
af 1893 ledede det med stor kraft og fast holdning fra
et udpræget konservativt standpunkt. Friele omgav sig
med en række talentfulde medarbeidere, foruden de to
forannævnte historikerne M. Birkeland og L. Daae,
juristerne L. M. B. Aubert, Carl Lie, H. Reimers, Evald Rygh,
og Ebbe Hertzberg. Samtidig forstod han videre at
udvikle bladet i den af Stabell forlængst anlagte retning
som landets hovedorgan for drøftelsen af næringslivet
og dets mangeartede interesser. Bladet fik ikke mindst
netop derigjennem betydelig indflydelse; «M. beherskede
hoire, og Friele beherskede M.» er der blevet sagt. Og
dette herredømme syntes længe at have en rent
diktatorisk karakter. I 1860—70-aarene var det omtrent
ene-raadende i Kra., og gjennem forretningsmændene og
embedsstanden øvede det sin indflydelse over det hele land,
men fik ogsaa mange fiender ved sin bitre og
nedrakkende tone. Julen 1885 begyndte M. at udkomme to
gange daglig. Fra nytaar 1894 fik M. i Nils Vogt (s. d.)
en redaktør, hos hvem der efterhaanden udviklede sig
et syn paa tidens krav og andre synsmaaders ret i flere
henseender forskjelligt fra det, som Friele og hans fæller
havde været talsmænd for. Under Vogts ledelse har
M. hævdet sin stilling som et af høires betydeligste
presseorganer, hvilket særlig kom tilsyne i 1905. [Litt.:
<M. 1819—94. Særaftryk af M.s jubilæumsnummer» (1894);
«M. 1819 — 90 aar — 1909» (1908).]
Morgenfrue, d. navn paa ringblomst (s.d.).
Morgengave, et af de flere navne, som i ældre tid
tillagdes brudgommens sedvansmæssige gave til bruden
morgenen efter brudenatten (nærmere i Hertzbergs glossar
til Norges gamle love under gjøf). N. L. 5—2—25
næv-nær endnu m., men var forlængst bortfaldt i praksis,
da arveloven af 1854 ophævede den.
Morgenposten, n. upolitisk dagblad, grundlagt 1861
som et udelukkende annonceblad under navn af «Chr.a
avertissementsblad», senere udvidet til «Chr.a
nyheds-og avertissementsblad» og endelig til «M.». Bladet, som
i de første 25 aar indeholdt adskillig politik, har siden
været helt neutralt.
Morgenrøde sees om morgenen ved solens opgang
og er i sit væsen det samme fænomen som aftenrøde (s. d.).
Morgenstern, Lina, født Bauer (1830—), t. jødisk
filantrop, virker i Berlin. Hun har oprettet og ledet en
Morgen—Morgenstierne
872
lang række samfundsgavnlige institutioner: barnehaver,
folkekjøkkener, fortsættelsesskoler, laboratorium for
undersøgelser af næringsmidler, sygepleiekurser o. m. fl.,
stiftet foreninger med sociale formaal og offentliggjort
en lang række skrifter, hvoraf kan nævnes «Das Paradies
der Kindheit» (1865), «Der Beruf des Weibes» (1869),
«Friedrich FröbeU (1882), «Universalkochbuch»,
«Ernährungslehre» og «Die Frauen des 19. Jahrhunderts» (3 bd.,
1888—91). Hun udgiver siden 1874 «Deutsche
Hausfrauenzeitung». [Litt.: G. Tschudi, «Tre nutidskvinder».]
Morgenstierne, von Munthe a f, n. siegt. Provst
i Gudbrandsdalen Otto Munthes (1659—1733) (se
Munthe) søn justitsraad Bredo Munthe til
Bekke-skov (1701—57) ophøiedes 19 dec. 1755 i den
dansknorske adelsstand under navnet v. M. af M. Fra to af
hans sønner nedstammer en ældre og en yngre dansk
linje og fra hans søn konferensraad Otto Ghristopher
v. M. af M. (1735—1809) en endnu eksisterende norsk
linje af siegten. Hans søn Bredo Henrik v. M. af M.
(1774—1835), sorenskriver i Bamle, var fader til
amtmand Vilhelm Herman Ludvig v. M. af M. (1814
—88), hvis sønner er de nedenfor nævnte professor
Bredo Henrik og oberst Wilhelm Herman Ludvig
v. M. af M., og til oberstløitnant, kabinetskammerherre
og toldkasserer N. K. O. v. M. af M. (1822—1908). [Litt.:
Hartvig Munthe, «Efterretninger om familien Munthe»
(Kra. 1883—88).]
Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe af
(1774 -1835), n. jurist og politiker. Født i Danmark,
student 1790, cand. jur. 1795, kom 1806 til Norge, hvor
han 1816 blev regjeringsadvokat, 1820—29 sorenskriver
i Bamble, senere medlem af lovkommissionen. Levende
optaget af samtidens politiske og sociale spørsmaal og
flittig forfatter. Foruden talrige historiske og juridiske
afhandlinger skrev han som forsvarsskrift en «Historisk
beretning om afg. generalløitnant Bernhard Ditlef v.
Staf-feldt’s forhold under det norske feldttog imod Sverrig»
(2 bd., 1827—29) og var medudgiver af «Juridisk
reper-torium» 1818—23 og «Juridiske samlinger» 1826—31.
Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe af
(1851—), n. retslærd, socialøkonom og æstetisk kritiker.
Student 1870, cand. jur 1874, studieophold i Tyskland
og Frankrige 1877—78. Kronprinsens guldmedalje for
en juridisk afhandling 1878; indtraadte s. a. i
justitsdepartementet, hvor han 1882 blev bureauchef. 1884
assessor i Kristiania byret. Tog 1887 den jur.
doktorgrad og blev s. a. udnævnt til professor i lovkyndighed,
statsøkonomi og statistik. Ved siden af i en lang
aar-række tilforordnet ekstraordinær assessor i høiesteret.
1901—07 formand i det akademiske kollegium. M. har
været sterkt benyttet til offentlige hverv, bl. a. 1889
medlem af den skandinaviske statsborger-lovkommission,
1896—99 formand i den norske handelslovkommission.
Siden 1909 formand i Statsøkonomisk forening. M.
har udfoldet en rig og mangesidig videnskabelig og
litterær produktion. Hans juridiske hovedverk er en større
«Lærebog i den norske statsforfatningsret» (1900, ny
helt omarbeidet udg. 1909). M. har desuden skrevet
talrige statsretslige og juridiske afhandlinger, spredt i
fag- og tidsskrifter. Paa socialøkonomiens og
socialpolitikens omraade har M. været en flittig bidragsyder til
skin af, foretage paa skrømt, hykle,
fingere.
simulateur ® m, simulator
© hykler, simulant; (adj)
simulerende, hykkelsk.
Simulation ® f, simulation
© & (f) f, (paatagen) maske,
forstillelse, hykleri.
simultané (f), simultaneous
© samtidig.
simultanéité (f) f,
simultaneity, simultaneousness ©
samtidighed.
Simultanschule ® f,
konfes-sionsløs skole.
sin — ® sein, ihr, der seinige
(ihrige); (hver til sit) jeder . . .
nach Hause; (til s.ne tider)
zuweilen ; zu Zeiten, dann und wann;
(paa s.ne Steder) an gewissen Orten
- © his, her, hers; its, one’s;
(i s. tid) sometime, once; at the
time, (om fremtiden) in due time;
(gjøre sit til) do one’s best for a
thing ; (til s.e tider) at times ; (paa
s.e steder) in places — (Dson; sa;
ses; le(s) sien(s), la sienne, les
siennes; leur(s); le(s) leur(s), la leur;
(sit) ogs. sa part; (i s. tid) dans le
temps; autrefois; (paa s.e steder)
en certains endroits; (til s.e tider)
quelquefois, parfois.
sin ©synd; forsyndelse; synde;
forsynde sig.
sinapiser ® lægge
senneps-plaster paa; lægge sennepsplaster
i, paa.
sinapism ©, sinapisme ®
m, sennepskage, -plaster, -omslag.
Sinau, Sinnau (t) m,marikaabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
