Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgenstierne ... - Ordbøgerne: S - since ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873
Morgenstierne—Merits
874
(Fot. af L. Forbech.)
Bredo Henrik von Munthe
af Morgenstierne.
dagspressen og som
foredragsholder, foruden at
han har samlet sine
herhen hørende studier
i «Forelæsninger over
socialøkonomiens
grundtræk» (Kra. 1909). Sin
socialpolitiske opfatning
har han fremlagt i en
vækkende udredning af
«Det kristelîg-sociale
program» (Kra. 1911). M. har
betydelige fortjenester
som administrator af flere
af hovedstadens vigtigste
institutioner og
foreninger med socialt og
kunstnerisk program : Kra.
samlag, Dampkjøkkenet,
Kra. folkebiblioteker,
Se-delighedsforeningen, Nationalteatret etc. Han er
en af Norges faa sagkyndige i numismatiske spørsmaal. I en
udstrækning som meget faa i hans samtid har M. deltaget
i den litterære og politiske diskussion i dagspressen,
som medarbeider i «Aftenbladet» 1878—81 og fra 1874 i
« Aftenposten > og i andre blade foruden i talrige
tidsskrifter. I universitetets festskrift i anledning af
hundred-aars-jubilæet 1911 leverer M. dets administrative historie.
Morgenstierne, Wilhelm Herman Ludvig von
Munthe af (1855—), n. officer, tjenstgjorde i
generalstaben, hvor han 1903 blev oberstløitnant, var 1891 —
1907 lærer ved krigsskolen (øverste afdeling) i
krigshistorie og taktik, var udsendt som krigsstipendiat til
den tyrkisk-græske krig 1897, militærattaché i Paris
1899. M. var fleraarig formand i foreningen Norsk
husflids venner (senere den Norske husflidsforening) og havde
som saadan væsentlige fortjenester af den store
lands-husflidsudstilling i Kristiania 1890; mangeaarig sekretær
i den Norske turistforening; har i pressen
(«Morgenbladet» og «Aftenposten») deltaget meget i behandlingen
af militære spørsmaal. Udgav den norske
militærkalender i 26 aar (indtil 1910). Adjutant hos kronprins
Gustaf 1900—1905. Han blev oberst 1907 og chef for
Vesterlen regiment 1 jan. 1911.
Morgenstjerne er et haandvaaben, bestaaende af en
træklubbe eller kølle, i hvis hoved er fæstet udstaaende
pigger; formerne varierer endel, saaledes er der m., som
bestaar af en med pigger forsynet kugle, som ved en
kortere lænke er forbundet med en stav eller skaft. M.
var let at forarbeide og let at bruge, blev derfor i
middelalderen et almindelig vaaben for fodfolket, især for
bønderne, sjeldnere benyttet af rytteri. M. var de gamle
nattevegteres vanlige verge.
Morgenstjernen (Phosphorus) betegner planeten
Venus, naar den kommer vest for solen og altsaa skinner
paa østhimmelen før solopgang.
Morghen [mårgen], Raffaello (1758—1833), ital.
kobberstikker, tilhører den klassiske skole, der strengt
holder sig til krydsskraffering, og hvis verker derfor
virker temmelig karakterløse og kolde paa nutiden. Bedst
since—sindet
kjendt er hans stik efter Leonardo’s «Nadver» og efter
verker af Raffael; høiest naar hans kunst i gjengivelse
efter kunstnere som Guido Reni og Raffael Mengs. M.
har ogsaa raderet portræter.
Morgue [mårg], La (fr.), anstalt, hvor man til mulig
gjenkjendelse foreløbig anbringer lig af ukjendte personer.
Moria kaldes 2 Krøn. 3, 1 tempelbjerget i Jerusalem.
Moriän, se Mor.
Morier [må’rjd], John Philip (1776—1853), eng.
diplomat. 1799 jarlen af Elgin’s privatsekretær ved
ambassaden i Konstantinopel og senere betroet flere
vigtige politiske missioner. 1803 generalkonsul i
Albanien. Gik 1811 til spansk Amerika i diplomatisk erende.
Efter sin tilbagekomst opholdt han sig med udstrakt
fuldmagt fra mai til juli 1814 i Norge for at undersøge
alle forhold, som stod i forbindelse med den af
stormagterne besluttede oprettelse af unionen mellem Norge
og Sverige. 1816 minister i Dresden. [Litt.: Yngvar
Nielsen, «Aktstykker vedk. stormagternes mission til
Kjø-benhavn og Kristiania i aaret 1814» I række (Kra. 1896).]
Morild (marild) kaldes det fænomen, at de øverste
lag af havvandet ved mørkets indtræden viser sig lysende,
naar de er i bevægelse. Skyldes tilstedeværelsen i vandet
af selvlysende organismer (se Fosforescens); for m.
kommer væsentlig encellede planktonorganismer i
betragtning, saaledes bakterier, flagellater (væsentlig den
kugleformede noctiluca) og i vore farvande i første række
encellede alger (peridineer).|’
Morin [måræ’], Jean (1590—1650), fr. maler og
kobberstikker, elev af maleren Philippe de Champaigne,
har især raderet portræter, der inden sin kunstart hører
til det bedste i fransk kunst i det 17 aarh., og som
ud-merker sig ved en særegen teknik, en kombination af
kold naal og etsning.
Moring (sjøudtr.), d. s. s. fortøining (s. d.).
Morioka, by i Japan, paa Hondo langt i nord; 31861
indb. (1903). Bomuldsindustri, jern- og kobbergruber.
Morion, se Kvarts.
Mori^sker, se Maurer.
Morits (1567 — 1625), prins af Oranien, greve af Nassau,
nederlandsk statholder, søn af Vilhelm den tause og en
datter af kurfyrst M. af Sachsen, blev statholder i Holland
og Zeeland 1685, i Utrecht, Overyssel og Gelderland 1690;
hans hovedinteresse var militærvæsenet, og med genial
feltherrekunst kjæmpede han mod spanierne bl. a. ved
Nieuwpoort og Ostende. De heftige indre kampe mellem
aristokrater og republikanere holdt han sig derimod saa
vidt mulig udenfor
Morits (1521—53), hertug af Sachsen 1541—47,
kurfyrste 1547—53, søn af Henrik den fromme af den
alber-tinske linje, blev hertug i dennes lande 1541. Han var
en høit begavet herskernatur, besad ærgjerrighed og klar
politisk forstaaelse og kunde udfolde mægtig energi.
Han forstod at benytte sig af den bevægede tids mange
muligheder, men var ganske hensynsløs i valg af midler
og standpunkter. I forbund med keiser Karl V mod sine
protestantiske trosfæller erobrede han 1547
kurfyrsteværdigheden fra Johan Fredrik, men faa aar efter vendte
han sig mod keiseren, sluttede 1551 forbund med
Frankrige og tvang Karl til forliget i Passau 1552, der gav
religionsfrihed. Kort efter kom han i kamp med Albrecht
since © siden.
sincere @, sincère (?)
oprigtig, sand, ærlig; uforfalsket,
uskrømtet.
sincérité (Î) f, sincerity ©
oprigtighed.
sincipital © forhoved-, isse-,
sinciput © & (g m, forhoved,
isse.
sind — ® Gemüt n, Sinn m;
Gesinnung f; (i mit stille s.) in
meinen Gedanken, für mich, bei
mir; (lægge en paa s.e) eim. etw.
ans Herz legen; (til s.s) gesonnen
— © mind, temper, disposition;
(a light) heart ; (change one’s) mind;
(i sit stille s.) mentally, privately,
within himself; (faa i s.e) take into
one’s head; (have i s.e) intend,
design, purpose — (Î) esprit, carac-
tère m; âme f; cœur m; (humør)
humeur f; (changer de) sentiment,
(d’)avis m ; (efter ens s.) au gré de
q; (i mit stille s.) à part moi;
intérieurement; (faa i s.e) ogs. se
mettre en tète; (have i s.e) avoir
en vue; méditer (qc); penser à
(mal), compter (faire qc), avoir
l’intention de (faire qc).
sindbillede — (h Sinnbild n
— @ emblem, symbol — (f)
symbole m.
sindbilledlig - ® sinnbildlich
— © emblematical — ®
symbolique.
sindelag - ® Gesinnung f —
© disposition, temper - ®
sentiments m pl.
sindet - ® gesinnt, gesonnen
— © minded, disposed, affected
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
