Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgenstierne ... - Ordbøgerne: S - since ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sindig—sindsforvirring
875
Merits—Morny
876
af Brandenburg, slog ham ved Sievershausen, men blev
saaret i slaget og døde.
MoritS (1696—1750), greve af Sachsen, i regelen kaldt
marskalk af Sachsen, fr. feltherre, uegte søn af August II
af Sachsen og Aurora Königsmarck, gik efter kampe i
Nederlandene, T^^^skland og Ungarn i fransk tjeneste og
deltog med berømmelse i flere krige, blev 1744 marskalk
af Frankrige. Efter 1748 levede han paa slottet Ghambord.
Moritüri te salûtant, se Ave, imperator.
Moritz, Karl Philipp (1757—93), t. forfatter. Efter
en bevæget ungdom var han 1778—86 lærer i Berlin, da
en ulykkelig kjærlighedshistorie fik ham til igjen at begive
sig ud paa vandring. I Italien traf han Goethe, som tog sig
af ham og skaffede ham hertug Karl Augusts protektion.
Ved hjælp af denne blev han 1789 professor i arkæologi
og kunstteori ved akademiet i Berlin. Han har skrevet
et par romaner, «Anton Reiser» (4 bd., 1785—90) og
«Andreas Hartknopf» (1786), der henter sit emne fra
hans eget ungdomsliv. De rummer megen værdifuld
virkelighedsiagttagelse og aabenbarer en betydelig
sjæle-granskende evne, men er skrevet i et tungt og indviklet
latinskpaavirket sprog.
Morkekoldedalen, se Koldedalstinderne.
Morkel (morchella), soppe, hørende til ascomyceterne.
De fleste arter er spiselige; frugtlegemet er stilket og
opret, paa overfladen forsynet med netformige ribber
med mellemliggende gruber, som paa sin overflade bærer
sporeleiet. Spiselig m. (m. esculenta) er ca. 10 cm.
høi med rundagtig eller egformet, graagul hat og hvid
stok. Vokser i skoge tidlig om vaaren. Nær besiegtet
med denne er den kegleformede, brune m. conica.
Morkinskinna (bog; det «morkne», smuldrede skind),
et islandsk pergamenthaandskrift fra ca. 1280 paa det
Kongelige bibliotek i Kbh. (i Gamle kongelige samling
1009 fol.), indeholdende en samling norske kongesagaer
fra tiden 1035—1157, idet slutningen (1157—1177) mangler.
I sagateksten er indskudt mange fortællinger om
islændinger, som er kommet i berøring med norske konger.
Navnet skyldes Torfæus. Udg. i Kra. 1867 ved G. R. Unger.
Morlaix [mårlæ], Frankrige, by i departementet
Fini-sterre, ved Dossen et stykke övenfor mundingen i Kanalen
og ved jernbanen fra Brest østover; 16 000 indb.
Tobaks-manufaktur, kornhandel, kystskibsfart, fiskeri.
Hydrografisk skole.
Morley [måoli], John, viscount Blackburn (1838—),
eng. statsmand og forfatter; dyrkede oprindelig litterære
og politiske studier, 1867 redaktør af «Fortnightly review»,
1880—83 af «Pall Mall gazette»; 1883 medlem af
parlamentet, beundrer af Gladstone, 1886 og 1892—95
minister for Irland i dennes kabinet og energisk
talsmand for home-rule. Optraadte 1899 mod Ghamberlains
imperialistiske politik i Syd-Afrika og Ægypten. 1905
minister for Indien, i hvilken egenskab han 1909—10
indførte store reformer ved at give indfødte
repræsentanter plads og indflydelse i centralstyrelsen, men har
dog maattet tillade tvangsforanstaltninger i Bengalen og
Punjab paa grund af den sterke uro og de mange mord
paa englændere. 1908 peer som Lord M. of Blackburn.
Har bl. a. skrevet biografier af Burke, Voltaire, Rousseau,
Cobden, Gromwell og sidst «W. E. Gladstone» (3 bd., 1903).
Mormon, hyppigt navn paa lundeslegten.
Mormoner, «de sidste dages hellige» eller «lammets
brud», en amer, religiøs sekt, der skylder Joseph Smith
(1805—44) sin oprindelse. Smith paastod 1823 ved
aaben-barelse at være kommet i besiddelse af de guldplader,
der udgjorde Mormons bog», som han ved hjælp af
«profetbriller» blev sat istand til at tyde. Denne bog
er en absurd beretning om indianerne som efterkommere
af de 10 Israels stammer; den har vist sig at være et
plagiat af en roman af den reformerte prest Spaulding.
Bogen nedskreves af Mart. Harris efter diktat af Smith,
der var skjult bag et teppe. 1829 fik Smith og hans
ven Gowdery en aabenbarelse om at oprette et
preste-skab; hermed træder m. ind i religionernes tal. 1830
organiseredes den første menighed i staten New York.
Siden dreves m. længere mod vest, først til Kirtland,
Ohio, hvor Brigham Young sluttede sig til dem, derfra til
Missouri, derfra til Nauvou, Illinois, hvor det første
tempel byggedes og en militær organisation oprettedes.
Her fremsatte Smith 1843 sin «aabenbaring» om
flerkoneriets tilladelighed. Da han selv blev beskyldt for
hor, opstod der tumulter, og Smith og hans broder
blev lynchet. Nu traadte Young frem som fører, samlede
1847 de 10 000 pilgrimme og grundlagde Salt Lake Gity
i Utah, der siden er m.s hovedkvarter. Landet
opdyrkedes, templer (for de indviede) og tabernaklet byggedes.
M. gjorde ivrig propaganda, især i de skandinaviske lande.
Blandt de 350 000 m. i Utah er ca. 30 000 danske. Den
norske kontingent er neppe over 5000. M.s lære, foruden
i «Mormons bog» indeholdt i «Den kostelige perle» og
«Lærdommens og pagtens bog»^ gaar ud paa, at m.s
preste-dømme i kraft af den nye, umiddelbare åabenbaring skal
redde den fordærvede kirke. Optagelse i m.s samfund sker
ved neddykkelsesdaab. Arvesynd negtes. Mennesket er
præeksisterende; dets aand er avlet af en eller anden (!)
gud, inden den ved fødselen faar sit jordiske tabernakel.
Det er saa «de helliges» pligt at sørge for forøgelse af
«Herrens folk». Young havde saaledes 23 hustruer. Da
Utah 1890 indlemmedes i Fristaterne, maatte m. love at
afskaffe flerkoneriet, men det trives stadig i smug. Youngs
uhyggelige lære om «blodforsoningen» (visse synder kan
kun sones ved blodsudgydelse) betragtes som opgivet.
For tiden (1911) er der en sterk opinion mod m. I flere
lande, bl. a. i Norge, tages der tilorde for udvisning.
[Litt.: iMortensen, «Fra mit besøg blandt mormonerne»
(1887); Schreiner, «Mormonerne» (1911).]
Mornay [mornæ], Philippe de, kaldt Duplessis-M.
(1549—1623), fr. hugenottisk adelsmand. Han skulde
været dræbt Bartholomæusnatten, men undkom til
England. Gik 1576 i Henrik af Navarras tjeneste.
Medvirkede til Nantes-ediktet (s. d.) og nød stor anseelse
blandt hugenotterne («hugenotternes pave»). Søgte under
Ludvig XIII at faa hugenotterne til at holde fred, men
forgjæves. Skrev en række teol. arbeider og er maaske
forfatter til det berømte skrift «Vindiciæ contra tyrannos».
Morning post [må’dnin post], Londons ældste af de
nu (1911) eksisterende aviser, begyndte at udkomme i
1772. Aristokratiets særlige organ. Konservativt. Har
navnlig siden 1850-aarene stor indflydelse.
Morny [movni’], Charles Auguste Louis Joseph,
hertug af (1811—65), uegte søn af dronning Hortense
(af Holland) og hendes staldmester grev Flahaut, altsaa
(towards); (dansk s.) of the Danish
party; (kongelig s.) loyal — (f)
disposé; (hvorledes er han s.)
quelles sont ses opinions (ses
intentions)?
sindig — ® besonnen, ruhig,
bedächtig — temperate,
considerate; sedate — (£) réfléchi,
calme; posé; lent.
sindighed - (t) Besonnenheit,
Ruhe, Bedächtigkeit f—©temper,
considerateness, composure — (f)
réflexion f; calme m; lenteur f.
sindrig — (t) begabt,
erfinderisch, geschickt; (om ting)
sinnreich, fein erdacht, gut ausgeführt;
(bemerkning) geistreich - @
ingenious - (f) ingénieux.
sindrighed — (t) Verstand m,
Begabung f, Scharfsinn m, Findig-
keit f; (om ting) sinnreiche Art,
dass Sinn-, Geistreiche — @
in-geniousnses, ingenuity - (f)
ingéniosité f.
sindon ® m, (Kristi) ligklæde,
sindsbeskaffenhed — ®
Gemütszustand m, -Verfassung,
Sinnesart, Gesinnung f — (^ disposition,
temper — (?) naturel, caractère,
tempérament m.
sindsbevægelse — (t)
Gemütsbewegung, Aufregung f — (e)
emotion, excitement, agitation —
® émotion, agitation f.
sindsforvirret - (t) geistesirre,
verrückt, geistesverwirrt — (ê)
deranged, distracted — (f) fou; confus.
sindsforvirring — (t)
Geisteszerrüttung, -irre f - (e)
derangement (of intellect), insanity, un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
