Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moser ... - Ordbøgerne: S - Sinnbild ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
Moser—Mosjøen
886
polemiske skrifter mod den absolute fyrstemagt: «lieber
Regenten, Räthe und Regierung» (1784), «Politische
Wahrheiten» (2 bd., 1796).
Moser, Koloman (1868—), østerr. maler, hvis
hovedvirksomhed dog falder paa kunstindustriens omraade,
idet han er en af foregangsmændene for den moderne
stilbevægelse, der lægger hovedvegten paa det
hensigtsmæssige, det konstruktive og paa en rolig, monumental
virkning, uden overflødig dekoration, en stilbevægelse,
der for tiden (1911) er nøie knyttet til Wien. M.s
udstillingsrum (som f. eks. til Gustav Klimtudstillingen)
hører til hans bedste arbeider.
Moser (musci, bryophyta), gruppe af grønne,
kulsyre-assimilerende sporeplanter med tydelig generationsveksel.
Af den spirende spore vokser der først frem en forkim og
af denne opstaar den egentlige mosplante, der enten kun
er et thallus eller en med stængel og blade udstyret
plante, hvis udvikling ender med frembringelsen af
antheridier og archegonier. Forkimen og mosplanten
med archegonierne og antheridierne repræsenterer den
kjønnede generation. Efter befrugtningen vokser der op
af archegoniets egcelle den ukjønnede generation, som
bestaar af sporehuset med sporerne. Forkimen er hos
halv-m. ubetydelig, hos blad-m. kan den derimod være
stor; den er grenet og traadformet og er grøn paa de
dele, som er belyst. Mosplanten bestaar hos det
overveiende flertal af m. af en grenet stængel, som bærer
blade i bestemt stilling, og som fæstes til undergrunden
ved rhizoider, medens virkelige rødder altid mangler.
Rladene er hos næsten alle m. dannet af ét cellelag; hos
blad-m. har bladet gjerne en midtribbe og undertiden
ogsaa randribber. I stængelens midte findes en
ledningsstreng af langstrakte celler, som dels transporterer vand,
dels eggehvidestoffe, og som saaledes er at opfatte som
en karstreng om end af ringe udvikling. Kjønsorganerne
sidder hos de fleste m. i spidsen af stænglerne.
Antheridierne er stilkede og ofte kølleformede beholdere
med enlaget væg og i det indre tæt fyldt af smaa
terningformede celler; i hver af disse dannes der et
sper-matozoid, som er skruesnoet med to svingtraade,
hvormed de kan bevæge sig i vand. Archegonierne er
flaskeformede og indeholder i sin nedre udvidede del egcellen,
medens halsen i sit indre har en række celler,
hals-kanalcellerne, hvis skillevægge før befrugtningen bliver
til slim. I fugtighed svulmer slimet og træder ogsaa
som en draabe frem foran archegoniehalsen. Denne
slimdraabe opfanger spermatozoiderne, som derpaa ledes
ned gjennem halsens slim til egcellen. Efterat egcellens
kjerne er smeltet sammen med spermatozoidet, omgiver
egcellen sig med en væg og udvikler sig ved lovmæssig
celledeling til en kim, som saa atter efterhaanden
uddannes til et sporehus med en fod nederst, en stilk og
øverst en sporedannende beholder, der ved sporernes
modning oftest springer op af sig selv, men paa en for
de forskjellige slegter forskjellig maade. Hos saagodtsom
alle blad-m. er der i sporehusets midte en saakaldt
ko-lumella eller søile, omkring hvilken det sporedannende
væv danner en hætte eller en hul cylinder. Sporerne
opstaar fire i hver modercelle og er omgivet af en
dobbelt væg. M. deles i to klasser halv-m. eller lever-m.
og blad-m. (s. d.).
Sinnbild—sinnober
Moserske dugbilleder. Streger man paa en glat
overflade af glas, metal e. 1. og derpaa aander paa fladen,
bliver stregen synlig i duggen. Paa samme maade gjøres
billedet af en mynt e. 1., som i nogen tid har hvilet paa
fladen, synlig. Fænomenet forklares ved, at det
adsorberede luftlag (se Adsorption) fjernes fra fladen ved
berøring med det andet legeme, hvorfor vanddampen i
aanden fortættes i forskjellig mængde paa de berørte og
uberørte steder. Først beskrevet af L. Moser 1842.
Moses, Israels befrier og nystifter, er født i Ægypten,
sandsynligvis under 10 dynasti, af Levi stamme, som begge
forældrene tilhørte (2 Mos. 6, 20). Ad underlige veie
(2 Mos. 2) kom barnet til Faraos hof. I hans ungdom
vaagnede hans kjærlighed til sit folk og gav sig et saa
kraftigt udslag (2 Mos. 2, 11), at han flygtede bort til
Midians land (d. e. Sinaihalvøen) til presten Jethro, hvis
datter Zippora han egtede. Efter lang tid (Ap. gj. 7, 30,
40 aar) blev M. ved en teofani (2 Mos. 3, 1) kaldet til at
føre folket ud af Ægypten, hvad der efter mange
for-giæves forhandlinger med Farao (Ægyptens plager)
lykkedes. Mindet herom bevares i paaskefesten.
Overgangen over det Røde hav (2 Mos. 14), hvor forfølgerne
druknede, er Israels fødselsstund. Ægyptiske kilder giver
ingen sikre efterretninger herom. Paa Sinai blev ved
M.s mellemkomst pagten sluttet mellem Gud og folket
(2 Mos. 19—23). Derefter fulgte den 40-aarige
ørkenvandring, hvor M. indrettede gudstjenesten og beseirede
baade folkets modløshed og dets oprør, af hvilke det
værste var Korahs (4 Mos. 16). Gjennem mange kampe
førte M. folket til Moabs sletter ved Jordan, indsatte
Josva til sin eftermand, sang sin svanesang (5 Mos. 32—33)
og døde paa Nebo bjerg (5 Mos. 34). M. staar som
monoteismens ubøielige forkjæmper overfor al slags
hedenskab. Hans magtfyldte personlighed skaffede Israel
friheden og gav folket dets teokratiske præg. M. er ofte
fremstillet i bildende kunst (freskomalerier af Perugino,
Botticelli, Signorelli; statue af Michelangelo (gjengivet
bd. V, sp. 743). [Litt.: A. S. Poulsen, «M.» (1903).]
Moses, John (1781—1848), eidsvoldsmand, n.
kjøb-mand i Kristiansund, medlem af rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814. Straks efter gik han konkurs og bosatte
sig i London som mægler.
Mosjøen, ladested i Nordlands amt ved bunden af
Vefsenfjorden ; 1701 indb. (1910). M. ligger paa en flad
sandmo ved østbredden af Vefsenelvens udløb i
Vefsenfjorden og syd for elven Skjerva. Gaderne er regelmæssige
og delvis beplantet, med retninger parallelt med og lodret
paa elveretningen. Kun træhuse. Langs elven kai med
flere brygger for baade og mindre dampskibe. Større
skibe kan ikke lægge til, da her er for grundt, og elvens
løb stadig forandrer leie. Paa elvens vestside hæver
det 814 m. høie Øifjeld sig brat og stængende i veiret,
i øst er fjeldene slakere og skogklædt. Fra langt tilbage
i tiden har bønderne opefter Vefsenelvens lange dalføre
havt sine sjøboder ved elvens udløb i havet. Her samlede
de sine husflids- og andre udførselsvarer, og herfra rustede
de sig til fisket. I 1825 var der foruden nøst og boder
otte vaaningshuse. 1 1865 boede der 370 mennesker, i
1875 774. Ved lov af 11 april 1874 fik M. fra 1 jan.
1875 ladestedsrettigheder. Paa grund af de lidet
tilfredsstillende havne- og bryggeforhold foregaar tømmertrafiken
Sinnbild (t) n, sindbillede,
allegori, symbol.
Sinnbildern ® allegorisere,
symbolisere,
sinnbildlich (t) sindbilledlig,
allegorisk, symbolsk.
sinne — (t) heftiger Zorn m —
© temper, anger - (f) colère f.
sinnen ® tænke, gruble, grunde,
auf etw. S. pønse paa.
Sinnen ® n, tænken, grublen,
grunden; pønsking. S. und
Trachten higen og tragten.
sinnen-, Sinnen-, sinnes-,
Sinnes- (t) sanse-.
sinnenfällig ® slaaende =
sinnfällig,
sinnengemäss (t) tilsvarende,
sinnentstellend ®
meningsforstyrrende.
sinner @ synder.
Sinnesänderung ® f,
sinds-forandring = Sinneswechsel m.
Sinnesart ® f, tænkemaade =
Sinnesweise f.
Sinngedicht ® n, epigram,
sinngetreu ® efter meningen,
sinnieren ® grublisere,
spekulere.
sinnig ® sindrig; aandrig.
Sinnigkeit ® f, sindrighed;
aandrighed.
sinnlich ® sanselig.
Sinnlichkeit ® f, sanselighed,
sinnlos ® sansesløs; afsindig,
vanvittig; taabelig, meningsløs.
Sinnlosigkeit ® f,
sansesløs-hed; afsind(ighed), vanvid;
taabe-lighed, meningsløshed.
sinnober — ® Zinnober m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
