Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskusrotte ... - Ordbøgerne: S - sinueux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
siren—sisselrod
den kort ovenfor Kreml optager Jausa og munder, 490
km. lang (190 km. farbar), ved Kolomna. «Slaget ved M.»,
d. e. slaget ved Borodino. «Fyrsten af M.>, se Ney.
Moskøstrømmen, d. s. s. Moskenstrømmen.
Moslem, se Muslim.
Mosquitokysten [moski’to-], Mellemamerika, kaldes
en del af republiken Nicaragua’s Atlanterhavskyst mellem
12° 30’ og 14° n. br. Den er lav, flad, sumpig og har
flere strandsjøer, bl. a. den store Lagune de las Perlas.
Den usunde M., som bestaar af savanner og urskog langs
elvene, beboes af næsten uafhængige indianere og sambo
samt endel europæere. M., som før var indianerreservation,
danner nu et depart. Zelaya. Hovedstaden Bluefields
med ca. 5000 indb. har betydning for frugthandelen.
Mosquitos, se Moskitoer.
Moss, kjøbstad ved østbredden af Kristianiafjorden,
8676 indb. (1910) mod 8930 i 1900. M. ligger omkring
Mosseelven, der kommer fraVansjø og falder i Mossesundet.
Moskøstrømmen—Moss fogderi
892
Kart over Moss omegn.
Den væsentlige bebyggelse er paa elvens sydside. Byens
sydvestlige parti, Verlesanden, er flad med regelmæssige
gader og bebyggelse. I denne bydel ligger
jernbanestationen, toldboden og gasverket. I den øvre, østre
bydel. Raet, er gader og bebyggelse uregelmæssig. Kirken
med middelskolen, raadhuset m. fl. bygninger ligger
centralt i den nordre bydel. Nord for Mosseelven laa det
gamle jernverk, i hvis hovedbygning, «Konventionshuset»,
Kristian Fredrik boede under de forhandlinger, som
afsluttedes med konventionen til M. af 14 aug. 1814. Fra
Jeløen er M. skilt ved en kanal, der tillader passage af
middelsstore dampskibe. Kanalen aabnedes for seilads i
1856. Den væsentlige bebyggelse er af træ, dog er der
i de senere aar bygget en del murhuse. M. har altid
været en fabrikby, og byens tilblivelse og blomstring
skyldes Mosseelvens billige og let tilgjængelige vandkraft.
Industrien er efterhvert omlagt, men fremdeles er der
mange fabriker. Tidlig var stedet kjendt, og længe før
Kristiania anlagdes, foregik fra M. en betydelig
trælastudførsel. I 1560 findes stedet nævnt som ladested. I
1607 fik M. egen kirke. Som ladested hørte den først
under Oslo, siden under Fredrikstad. I 1720 fik M.
egen magistrat, og fra den tid regnes den at være
kjøbstad, omend afhængighedsforholdet til Fredrikstad
vedvarede lige til 1775. Allerede saa tidlig som i 16 aarh.
var der en mængde sagbrug i Mosseelven; ved slutningen
af aarh. opgives der at have været 31 sage. Senere
voksede der op en betydelig brænderibedrift. I 1833 var
der saaledes 14 brænderier, der tilsammen i dette aar
producerede 1 mill, potter brændevin; i 1852 gik
produktionen endog op til 2V2 mill, potter. Paa den tid
var der endnu 21 sagbrug. Da brænderibedriften aftog
ved midten af forrige aarh., tog møllebedriften et
betydelig opsving. En væsentlig rolle i byens historie har
ogsaa M. jernverk spillet. Det anlagdes i 1704. Til
verket hørte ca. 100 gruber rundt omkring i landet. I
1781 sysselsatte det 300 arbeidere. Verket eiedes fra
1776 af Bernt Anker, i hvis tid byen og verket hyppig
var centrum for en betydelig selskabelighed. Under vore
krige i begyndelsen af forrige aarh. var M. sæde for det
norske hovedkvarter, og der kom flere gange til mindre
kampe om og ved M. Den herjedes ogsaa paa denne
tid, i 1807 og 1808, af store ildebrande; i 1807
nedbrændte omtrent en sjettedel af byen; i 1808 19 huse.
I 1815 var derfor ogsaa byens folkemængde gaaet ned
til 1247 mod 1488 i 1801. Omkring midten af forrige
aarh. begyndte brænderibedriften at gaa tilbage. Noget
senere, i 1864, voksede til gjengjæld hermetik- og
celluloseindustrien op. Af vigtigere fabriker kan for tiden
nævnes to cellulosefabriker, tre større møllebrug, to
herme-tikfabriker, ét mekanisk verksted og ét bjergnings- og
dyk-kerkompani, ét glasverk, ét brænderi, ét bryggeri m. fl. M.
havde i 1909 17 dampskibe og 21 seilskibe med en
tonnage paa 2706 og 2775 tons. Toldindtraderne beløb sig
i 1909 til 300 637 kr. Bygningernes assurancesum
udgjorde i 1910 9 629 460 kr., den antagne formue var i
1910 8188100 kr. og den antagne indtægt 2 346 880 kr.
Byen har vandverk, elektricitetsverk og gasverk. Der er
en kommunal høiere almenskole, en folkeskole og en
teknisk aftenskole. I M. udkommer tre aviser («M. avis»,
«M. aftenblad», «M. tilskuer»), hver tre gange i ugen.
Tre banker (M. sparebank, oprettet 1826, M. privatbank
og Rygge privatbank). M. er sæde for amtmanden i
Smaalenenes amt, og byen vælger sammen med Drøbak én
stortingsrepræsentant. Ved Smaalensbanen og en livlig
dampskibstrafik staar M. i forbindelse med Kristiania.
[Litt.: Sandberg, «Topografiske og statistiske meddelelser
om M.» (1897); Olsen, «Fra det gamle M.» (1901).]
Moss fogderi, omfattende dele af Fredrikstad og
Moss politimesterdistrikter, udgjør den vestlige del af
Smaalenenes amt, ialt 990.94 km.^ med 45 765 indb.
(1910) mod 39 281 i 1900, altsaa en tilvekst i folketal
for 10-aaret 1900—1910 paa 6484 indb. Den største
befolkningsvekst af landets samtlige fogderier næst efter
Aker og Follo. Fogderiet bestaar af herrederne Tune,
Glemminge, Kraakerøy, Onsø, Raade, Vaaler, Hobøl,
Rygge, Moss og Moss kjøbstad.
siren @ sirene ; nordamerikansk
fiskepadde.
sirene - ® Sirene f- © (havfrue)
siren ; (instr.) sirene - ® sirène f.
siriasis @ solstik,
siris — d) Grille f, Heimchen
n - © cricket - (?) grillon m.
siritch © sesamolje.
sirlig - (t) zierlich, fein — ©
elegant, graceful - (î) élégant.
sirlighed — ® Zierlichkeit f
- © elegance - ® élégance;
propreté f.
sirloin © oksemørbrad,
-ryglund.
sirocco ©, siroco ® m, si-
rokko, hed sydøstvind i Italien,
sirop ® m, frugtsaft; sirup,
siroter ® nippe til, slurpe
langsomt i sig.
sirrah © din knegt! far!
sir(t)s — ® Zitz, Kaliko, Kattun
m - © chintz, printed calico
-® indienne f.
sirup — ® Sirup m — ©
treacle, (sugar house) molasses ;
(apoteker-) syrup — ® mélasse f,
sirop m.
sirupeux ® sirupsagtig.
sirvente, sirventès (D m,
sir-vente (slags provencalsk digt),
sis ® beliggende,
sisik - (t) Zeisig m - © siskin
- ® serin m.
siskiwit © siskiwitlaks (i
Øvre-sjø, Nordamerika).
sisselrod - (t) gemeiner
Tüpfelfarn, Engelsüss m — © common
polypody — ® polypode m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
