Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moss herred ... - Ordbøgerne: S - sist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Moss herred—Mosterø
894
Moss herred i Smaalenenes amt omkring M. kjøbstad,
56.67 km.2 med 2891 indb.; 51 pr. km.^ Herredet, der
svarer til M. landsogn af M. prestegjeld, ligger omkring
kjøbstaden M. paa østsiden af Kristianiafjorden. Den
vestlige del af herredet udgjøres af den 19.23 km.^ store
Jelø, der ved det trange Mossesund og Verlebugten er
skilt fra fastlandet. Den største del af herredet bestaar
af store, flade skogstrækninger med høider omkr. 50 m.
Paa Jeløen naar Ramberghøiden 141 m. Af arealet
opgives 10.39 km.^ at være aker og eng, 35.85 km.^ skog
(naaleskog), resten er udmark, myr og vand; ferskvand
ialt 8.71 km.^ De vigtigste næringsveie er jordbrug,
skogbrug og industrivirksomhed. Torvstrøfabrik,
potte-mageri, kalkbrænderi, frørenseri, stenhuggeri. Lige ved
bygrænsen er M. verft og dykkerselskab. Paa Jeløen
ligger en række villaer; i den nordlige del Renneflot
sanatorium og Orkerød barnehjem. Antagen formue 1910
3 915 500 kr., antagen indtægt 877 973 kr.
Smaalens-banens ytre linje gaar gjennem distriktet.
Mossâmedes, Sydvest-Afrika, det sydligste distrikt i
den portug. koloni Angola, mellem distriktet Benguelle
og tysk Sydvest-Afrika i syd. Hovedstad er M. ved Lille
Fiskebugt med ca. 5000 indb.; herfra jernbane til Huilla
og Humbe i det indre.
Mosseelven har sit udspring fra Vansjø, straks øst
for Moss, flyder gjennem Moss og falder i Mossesundet.
Nedslagsdistrikt 705 km.^ M. danner Mossefossen,
der har en faldhøide paa 23 m., som for tiden (1911)
repræsenterer en vandkraft paa 1748 eff. hk.
Mossekonventiônen, se Konvention.
Mossel Bay [- hë], britisk Syd-Afrika, bugt af det
Indiske hav, paa Kapkoloniens sydkyst. M. kaldes ogsaa
det indenfor liggende distrikt, 1831 km.^ med 7300 indb.;
hovedstad M. eller Aliwal South med 2100 indb. er,
hvad handel angaar, nummer fire af Kapkoloniens
havne.
Mossencrone, n. adelsslegt. Peder Moss, kasserer
ved Veksel- og laanebanken i Kbh., der var gift med
Anna Maria de Blixenskiold, og som drev betydelige
trælastforretninger i Fredrikshaldsvasdraget, adledes 31
mars 1761 med dette navn. Siegten uddøde allerede i
1781 med hans søn Thomas M.
Mosseskogen benævnes den lange, temmelig flade
og meget sparsomt bebyggede skogstrækning nord for
Moss, mellem Mossesundet i vest og Vansjø i øst, paa
grænsen mellem Smaalenenes og Akershus amter.
Mossesundet, det ca. 10 km. lange og mellem 500
og 1500 m. brede sund, der skiller Jeløen ved Moss fra
fastlandet i øst. Ved kjøbstaden Moss kommer man
gjennem en dampskibskanal fra M. over i den
søndenfor-liggende Verlebugt,
Mossley [må’slij, England, by i Lancashire, kort
østenfor Manchester og Oldham; 13 500 indb.
Bomulds-industri, jernstøberier.
Mosso, Angelo (1846—1910), ital. læge, 1875 prof.
i farmakologi og 1878 i fysiologi i Turin. Bekjendt ved
sine undersøgelser med ergograf af de ydre momenters
indflydelse paa muskelydelsen, sportens fysiologi,
menneskets fysiologi i høifjeldene og stiftelsen af det
internationale laboratorium paa Monte Rosa for fysiologi,
fysik, meteorologi, botanik og patologi.
sist-sitteraal
Mosso, bevæget, lidt hurtigere, m en o m., mindre
bevæget, piu m., mere bevæget.
Moss Side [- said], England, sydlig forstad til
Manchester; 27 000 indb. Bomuldsvæveri.
Most, Johann Joseph (1846—1906), t.
socialdemokrat, oprindelig bogbinder, redigerede et blad i Berlin
og var 1874 — 78 medlem af rigsdagen, men opholdt sig
siden i London og Amerika. Gjennem hele sit liv
kjæm-pede han med fanatisme mod religion, moral,
fædre-landskjærlighed o. s. v. og idømtes talrige fængselsstraffe;
1880 blev han udstødt af det socialdemokratiske parti
paa grund af sine anarkistiske teorier.
Most, ugjæret druesaft.
Mostagänem, fr. Nordvest-Afrika, sjøby i den algeiske
provins Oran med ca. 20 000 indb. M., som er garnisonsby,
er ved en sidelinje forbundet med jernbanen Alger—Oran
og udfører vin, uld, kvæg, figen.
Mostar, Østerrige, hovedstad i Herzegovina, ved Narenta
og jernbanen gjennem Narentadalen over til Gravosa ved
Adriaterhavet; 17 000 indb. (mest serbo-kroater, 7000
muhammedanere). Forter, 30 moskéer, rom. kat. og græsk
ortodoks katedral. Hedt sommerklima (juli 26 ° G.,
aarlig op til 41 ° G.). Vin- og tobaksavl.
Moster el. M os ter øen. 1. 11.99 km.^ stor,
smaa-knauset ø nord for Bømmeløen, Finnaas herred. Søndre
Bergenhus amt. Sterkt indskaarne kyster. Den
væsentlige bebyggelse omkring kirken, et høist interessant
byg-verk, ifølge traditionen opført af Olav Trygvessøn, og
det gamle handelssted Mosterhavn paa øens
nordøstkyst. Ældre marmorbrud og kalkbrænderier. M. er ved
det trange, kanaliserede Røksund skilt fra Bømmeløen
i nord. I 1900 boede der paa M. 649 mennesker. —
2. 11.87 km.^ stor ø i herredet (s. d.) af samme navn
straks nordvest for Stavanger. M. bestaar egentlig af tre
øer: Askøen sydligst, den egentlige M. i midten og
Fjøl-øen med Utstein vestligst. Sundene mellem disse tre
øer er smale og stængt ved veidæmninger, saaledes at de
kan betragtes som en sammenhængende ø. Lave
skog-bare aaser (Mostervarden 142 m.), lyngheier og svagt
skraanende græsklædte bakker. I 1900 boede der paa
M. 325 mennesker.
Mosterø, herred i Stavanger amt, straks nordvest for
Stavanger, 27.95 km.^ med 1149 indb. (1910); 41.1 pr.
km.^ Herredet, der svarer til M. og Kvitingsø sogne af
Rennesø prestegjeld, bestaar udelukkende af øer^
beliggende i den ytre del af Boknfjorden n.v. for Stavanger.
Blandt øerne nævnes den 11.87 km.^ store M. (s. d.) og
den af talrige holmer og skjær omkransede
Kvitingsø-gruppe (s. d.). Øerne er omtrent træbare med brune
lyngklædte heier og grønne græsmarker. Mostervarden
paa M. er 142 m. Af arealet opgives 6.66 km.^ at være
aker og eng, 1.15 km.^ løvskog, resten er udmark,
snau-fjeld og myr. Der opgives at være 2577 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i 1901—07 er der nyopdyrket
210 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug, fiskeri
og hummerfangst. For 1908 var udbyttet af
hummerfangsten 18 062 kr. og af fiskerierne 18 200 kr., deraf
5730 kr. for brislingfisket. Paa den ytterste del af M.
ligger det store jordegods Utstein kloster med
nyrestaureret klosterkirke (s. d.). To fyre, Fjeldøen (Fjøløen) paa
M. og Kvitingsø (s. d.). Livlig lokaldampskibsforbindelse
sist © (skotsk) (jur.) stanse,
udsætte; stansning, udsættelse(sordre).
sister @ søster,
sistieren ® anholde.
Sistierung ® f, anholdelse.
Sistine © sixtinsk.
sisymbre (Dm, (bot.) veisennep.
sit © sidde; ligge; ruge; holde
møde, være samlet; sidde paa.
sit-down ©: a s. supper en
siddende souper (mods. buflFet).
sitÄ @ beliggenhed; plads, tomt.
plan of s. situationsplan.
site (f) m, egn, landskab, bygd.
sitfast © sadelklem.
sit(i)ology © diætetik.
sitôt ® saa snart,
sitre — (t) zittern beben - ©
tremble,quiver — (f)vibrer; trembler.
Sitte ® f, sed, skik (og brug);
høviskhed, anstand.
sittelle (D f, (zool.) nødvække.
Sitten-, Sitten- ® moral-;
sedelig, sedernes.
Sittenbild (t) n, kulturskildring
= Sittengemälde n,
-Schilderung f.
Sitteneinfalt (t) f, sedeligt
enfold.
sittenlos ® usedelig.
Sittenlosigkeit®f,usedelighed.
Sittenpolizei ® f,
sedeligheds-politi.
sittenpredigen (g præke
moral, moralisere.
sittenrein (t) sedelig (ren),
sitter© en som sidder, siddende;
(levende) model; liggehøne, rugefugl,
sitteraal — (t) Zitteraal m -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
