Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorcykle ... - Ordbøgerne: S - situé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897
Mötorcykle—Motzfeldt
898
situé- Sitzungsperiode
akselen; akselens blade var tidligere for det meste
om-stilbare for at kunne bakke farkosten; i den senere tid
konstrueres maskinen til at kunne omskifte selve
akselens omdreining som paa almindelige dampskibe. M. el.
motorfartøier har i løbet af de sidste 10 aar fundet en
meget hurtig og stor udbredelse som fiskerbaade; i
regelen er de da ogsaa udstyret med seil; ombord i
almindelige fragtefartøier er motoren endnu lidet benyttet, noget
mere i færger og skydsbaade. Efterat de danske fiskere
havde begyndt at benytte motorer i sine større og mindre
baade, har de norske fulgt eksemplet fremfor noget andet
lands fiskere og med en hos os overraskende hurtighed,
saaledes at Norge ved udgangen af aaret 1909, ifølge
fiskeristatistiken, havde i brug til fiskeri 1736
motorfartøier og 238 aabne baade med motor. Den raske
udvikling af motorfiskerfarkoster staar i nøie sammenhæng
med de senere aars hyppige skandinaviske
motorudstillinger i forbindelse med fiskerimøder, saaledes i Kbh.
(1903), i Marstrand (1904), i Bergen (1907), i Trondhjem
(1908) og flere andre mindre og lokale opvisninger. I
enkelte fiskeridistrikter i Norge mener fiskerne, at motorens
larm under fiskeriet foruroliger fiskestimene
(vinter-skreiens) i deres vanlige gang og opsig paa fiskebankerne,
navnlig i selve gydetiden. (Jfr. Fiskerfartøier, afsn.
Motorkutter.)
Mötorcykle, en cykle, som kan drives ved en til
stativet fæstet motor. Motoren er som oftest en
benzinmotor med elektrisk tænding. Drivkraften overføres fra
motorakselen til baghjulet ved en snor eller kjede.
Oftest bibeholdes pedalerne som reserve for det tilfælde,
at motoren skulde svigte, undertiden sløifes de.
Motorisk (lat.), som fremkalder bevægelse.
Motor kutter, se Fiskerfartøier.
Motorvogn. Paa grund af den sterke udvikling, som
m. har havt, siden art. Automobil (s. d.) blev trykt,
meddeles følgende supplerende oplysninger: Man har
efter ganske faa aar fundet en standardtype, hvorefter
alle m. fabrikeres. Der benyttes omtrent udelukkende
firetakts (jfr. G a s m a s k i n e r) benzineksplosionsmotorer
med lodretstaaende cylindre (1, 2, 4 eller 6). De
elektriske vogne er hidtil blevet en skuffelse. Efter flere
forsøg og eksperimenter med store vogne med mange
hestekræfter er man kommet til det resultat, at en vogn
af middels størrelse med rimeligt antal hestekræfter er
det mest økonomiske. M. benyttes nu i omtrent alle
turistruter i Norge, og de er godt likt, tiltrods for at
lovgivningen og administrationen af og til lægger
hindringer iveien for benyttelsen. Der indføres (1909—10)
til Norge ca. 80 m. aarlig. Indførselen sker
væsentligst over Kristiania. Vognene maa indregistreres af
politimyndighed og faar hver sit nummer. Ved
slutningen af 1911 vil der være ca. 450 m. i Norge.
Den overveiende del heraf er personvogne, men
varevognenes antal stiger stadig. M. maa hvert aar faa sin
tilladelse til kjøring (certifikat) fornyet og maa derfor
hvert aar fremstilles hos politimyndighed til besigtigelse.
Forøvrigt er der foreløbig ingen afgifter i Norge. Den
største ulempe ved m.-kjørsel er støvet, som hvirvles op
fra veilegemet. Til bekjæmpelse af støvplagen er der
bragt i forslag mange midler, uden at der endnu er
opfundet noget, som baade er billigt og effektivt.
Motrïl, Spanien, by i provinsen Granada, 2 km.
indenfor Middelhavskysten (hvor ankerplads), 18000 indb.
Sukkerrør- og bomuldsplantager. 6 km. østligere ligger
havnepladsen Gaiahonda.
Mottl, Felix (1856—), østerr. dirigent og komponist,
tidligere generalmusikdirektør i Karlsruhe, nu direktør
for hofoperaen i München og direktør for det kgl.
musikakademi samt fast meddirigent ved festspillene i
Bayreuth. Operaen «Agnes Bernauer», festspillet «Eberstein»,
dansespillet «Pan im Busch», strygekvartet, sange og
meget andet.
Mottlau, Preussen, venstre tilløb til Weichsel, flyder
gjennem Danziger Werder, optager fra vest Radaune og
strømmer gjennem Danzig ud i en arm af Weichsel,
farbar 37 km.
Motto, italiensk tankesprog, valgsprog til overskrift
over en bog eller en afhandling.
Motu proprio (lat., «af egen drift»), en vending, der
benyttes i pavebreve som udtryk for, at paven har taget
den paagjældende bestemmelse, uafhængig af ydre hensyn.
Motzfeldt. 1. Peter Nicolay M., n.-d. krigsmand,
var en raadmandssøn fra Kjøbenhavn. Han kom 1718
til Norge som chef for det Nordenfjeldske dragonregiment,
som han førte mod Armfelts tropper i krigen med
Sverige. Han fik afsked som generalmajor 1730 og døde
i Jylland omkr. 1735. Fra ham nedstammer en norsk
familie, fra hvilken der er udgaaet mange mænd i
administrative, særlig høiere militære stillinger, og flere
fremragende politikere. — 2. Peter M. (1777—1854),
eidsvolds-mand, militær, embedsmand og politiker. Artilleriofficer
1795, premierløitnant, senere kaptein i Vestindien 1802
—07. Vendte efter to aars fangenskab i England tilbage
til Norge 1809 og fik station i Bergen. 1814 medlem af
rigsforsamlingen som Artilleribrigadens deputerede, var
vicepræsident 17 mai 1814; repræsenterede Bergen paa
det første overordentlige storting 1814, hvor han stemte
mod foreningen med Sverige. Statsraad 1814—37.
Medlem af unionskomitéen 1839—41 og nedlagde sit mandat
her, da en gjennemgribende revision af rigsakten
forlangtes. Interessante «Breve og optegnelser» af ham er
udgivet af sønnen K. J. M. M. 1888. — 3. Fredrik M.
(1779—1848), eidsvoldsmand, embedsmand og politiker.
Gand. jur. 1801, konstitueret byfoged i Molde 1802 og
sorenskriver i SøndreSøndmør,høiesteretsassessor 1814. Medlem
af rigsforsamlingen 1814, repræsentant for Kra. paa
stortinget 1830, statsrevisor 1821—45, medlem af rigsretterne
1821—22, 1827 og 1836 og af deputationen til Sthm. 1828.
— 4. Ulrik Anton M. (1807—65), n. jurist og politiker.
Søn af statsraad Peter M., født i Vestindien. Student
1823, cand. jur. 1826. Efter at have holdt
prøveforelæsninger, hvad han var den første til at gjøre ved Kra.
universitet, 1829 lektor, 1834 konstitueret professor i
lovkyndighed. 1842 høiesteretsassessor, 1847—52 sorenskriver i
Rakkestad, 1852 —65 paany høiesteretsassessor. Sad paa
stortinget 1851 fra Smaalenene, 1854—60 fra Kristiania;
var præsident i stortinget 1857—58 og i lagtinget 1859
—60. Medlem af en række betydningsfulde
lovkommissioner, hvoriblandt som formand i jurykommissionen
af 1854 og medlem af jurylovkommissionen af 1860. M.
udrettede et stort arbeide for statholderpostens ophævelse;
hans grundlovsforslag herom, vedtaget 1854, førte til den
situé (f) beliggende,
situer (g lægge, anbringe,
situeret - (î) situiert, gestellt
— (g) situated - (f) situé; (vel s.)
dans l’aisance; (daarlig s.) dans
l’embarras.
sit-upons (g pl, permissioner,
bukser.
situs (e) (bot.) stilling.
Sitz m, sæde, plads, auf
(in) einem S. paa én gang, i ét
træk i træk
Si’tzarbeit ® f, stillesiddende
arbeide.
Sitzbad ® n, sitz-bath @
sæde-, siddebad; © ogs. badekar.
sitzen ® sidde. s. bleiben
blive siddende; sidde igjen; sidde
over (under dans); blive gammel
jomfru; blive hængende. mit
etw. s. bleiben brænde inde
med noget.
Sitzfleisch ® n : er hat kein
S. han har kviksølv i enden, ingen
S^itzgeliegenheit ® f, sidde
plads.
Sitzgerät ® n, stol.
Sitzleben ® n, stillesiddende
liv.
Sitznachbar ® m, sidemand,
nabo (i teater osv.).
Sitzplatz ® m, siddeplads.
Sitzredakteur ® m,
straa-mand,
Sitzung ® f, sidden; møde.
Sitzungslokal ® n,
forsamlingslokale,
Sitzungsperiode ® f,
tingperiode, session.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
