Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorcykle ... - Ordbøgerne: S - situé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899
Sitzungstag—size
bitre statholderstrid 1860. Grundlægger, sammen med
C. Fougstad og A. Schweigaard, af dagbladet «Den
consti-tutionelle» 1836 og indtil 1840 for det meste chefredaktør.
Hans øvrige forfatterskab er for størstedelen nedlagt i
stortingsdokumenter. — 5. Carl Fredrik M. (1808
—1902), n. embedsmand og publicist, foreg.s broder.
Student 1827, juridisk eksamen 1838 med praktisk prøve
1849. Kopist i revisionsdepartementet 1834, fuldmægtig
1843. Sekretær i unionskomitéen 1839. Medredaktør
af «Den constitutionelle», hvor han skrev meget om
unionelle spørsmaal, 1841—42, af «Departementstidende»
1847—54. 1854—57 stiftamtmand i Tromsø og amtmand
i Finmarken, 1857—94 stiftamtmand i Trondhjem og
amtmand i Søndre Trondhjems amt. Sad paa stortinget,
hvor han indtog en uafhængig mellemstilling, fra
Fin-marksbyerne 1857 og 1858, fra Trondhjem og
Levanger i valgperioderne 1868—76 (bankkomitéen,
vei-komitéen). — 6. Ketil Johnsen Melsted M. (1814—89),
n. politiker, foreg.s broder. 1832 sekondløitnant, 1841
premierløitnant i marinen, 1841—44 chef for
oplodnings-arbeiderne udenfor Finmarkens og Romsdalens kyster.
1852—53 ekspeditionschef i daværende
indredepartementets postafdeling, 1852—57 opsynschef ved
vaarsild-fiskerierne. 1857 generalpostdirektør. 1854 og 1857—60
sad han i stortinget som repræsentant for Kra.
Stats-raad 1860—61, men udtraadte af regjeringen som følge
af den strid, som fulgte efter sanktionsnegtelsen paa
stortingets beslutning 1860 om statholderpostens
ophævelse og den svenske regjerings krav paa en revision af
rigsakten med Sveriges overhøihed som forudsætning.
M. bosatte sig derefter i Borre og levede udenfor
politiken i 10 aar. Paany valgt repræsenterede han
Jarlsberg og Larvik amt paa alle ting 1871—85. Skjønt
M. efter sit grundsyn tilhørte det konservative parti, gik
han ofte egne veie og øvede, uafhængig, frygtløs og
kritisk, vittig og slagfærdig som han var, megen indflydelse
i og udenfor tingsalen. Hans «Dagbøger 1854—89»,
udgivet af nedenn. Ernst M. (Kra. og Kbh. 1908), giver
værdifulde bidrag til tidens historie. — 7. Ernst M.
(1842—), n. jurist og politiker, søn af forann. U. A. M.
Student 1859, cand. jur. 1864, høiesteretsadvokat 1869,
høiesteretsassessor 1890. Sad 1893—95 som konservativ
politiker i det andet Stang’ske ministerium, hvorefter
han vendte tilbage til sin stilling i høiesteret. 1877
medlem af den kongelige kommission til revision af
sjøfartsloven. Udgav 1908 med en del beskjæringer
onkelen K. J. M. M.s «Dagbøger 1854—1889». — 8.
Axel M. (1845—), n. militær, foreg.s broder.
Artilleriofficer 1870, premierløitnant 1875, kaptein 1888,
oberst-løitnant i fæstningsartilleriet 1897—1910. Har skrevet
talrige militærtekniske og militærpolitiske indlæg i
dags-og fagpressen og en udførlig fremstilling af «Marskalk
Bazaines proces» (Kra. 1885), som han under et ophold i
Paris 1873—74 havde anledning til at følge for skranken.
— 9. Ulrik Aanon M. (1871—), n. jurist. Søn af
foreg. Ernst M. Student 1888, cand. jur. 1894. Vandt
1895 kronprinsens guldmedalje for en afhandling om
«Den ældre norske rets regler om eiendom til og
benyttelse af ferskt vand». 1897—99 stipendier for at studere
formueret og retshistorie i udlandet. 1902—05 og siden
1909 konstituteret som assessor i Kra. byret. 1909 den
Moucheron- Mouscron
900
jur. doktorgrad med «Den norske vasdiagsrets historie
indtil aaret 1800. Med domssamling» (Kra. 1908).
Moucheron [musoiô’J, Frederik de (1633—86),
boll, landskabsmaler, der malte «italienske» landskaber,
ofte i gylden aftenbelysning. Statens museum i Kbh. og
Moltkes samling smst. eier billeder af ham. — Sønnen
I sack de M. (1670—1744), elev af faderen, naaede, under
paavirkning af Gaspard Poussins kunst, en strengere stil
end faderen. Han er repræsenteret i Kunstmuseet, Kra.
Mouches volantes [mus vålå’t], «flyvende myg», se
Entoptiske fænomener.
Mouchez [musé], Amédée Ernest Barthélémy
(1821—92), fr. admiral, kartlagde i 1856 Brasiliens, i 1866
Algeries kyst. I 1878 blev han direktør for observatoriet
i Paris, som han bragte paa fode igjen. Hans største
fortjeneste som astronom er at have taget initiativet til
en fotografisk kartlægning af himlen, fordelt mellem ca.
20 observatorier. Arbeidet er for en stor del nu færdigt
for den nordlige himmel, men store partier staar
fremdeles tilbage for sydhimlen.
Mouillering [muljériij] (fr.), se Muljer ing.
Moule, Le [lø mul], by paa østkysten af den franske
0 Guadeloupe i Vestindien; 10 000 indb. (1900). Udfører
sukker.
Moulins [mulæ], Frankrige, hovedstad i depart.
Allier, ved Allier, hvor jernbanen i Allierdalen krydser
linjen fra Loiredalen til Gherdalen, 227 m. o. h., 22 000
indb. Bispesæde, Vorfruekirke fra slutten af
middelalderen. Uld- og linindustri, korn , tømmer-, vinhandel.
Moulmein (Maulmain, Malmen, Mulmen), by i Birma
(Tenasserim), nær mundingen af den store elv Salven,
180 km. øst for Rangoon; 58 446 indb. (1901), birmanere,
kinesere og indere. God havn, livlig handelsby, stor
udførsel af ris og tiktræ.
Mounet-Sully [munæsyli], Jean (1841—), fr.
skuespiller, debuterede 1868 paa Odéon i Paris, men vandt
sit navn paa Théâtre français, hvor han virkede 1872—99.
Han kom der hurtig frem i første række og anerkjendtes
for at være en af samtidens største tragikere. 1 klassiske
roller (kong Ødipus, Orestes o. fl.) brød han med den
traditionelle stil. Helt til sin ret kom hans voldsomme
spillemaade i Hugos romantiske dramaer (Ruy Blas,
Hernani).
Mountain Ash [maûntdn-œs], Wales, bergverksby i
Glamorganshire, 5 km. syd for Merthyr Tydfil, 31000
indb. Kul- og jerngruber.
Mount Carmel [maunt-kadmdl], by i de Forenede
stater, Pennsylvania, 100 km. n.v. for Philadelphia;
13179 indb. (1900). Store anthracitkulgruber.
Mount Cook [maunt~kuk], høieste fjeld paa Ny
Seelands sydø, 3768 m.
Mount Vernon [maunt-Vàndn]. 1. By i de Forenede
stater, New York, lige ved byen New York og forstad
til denne; 25 000 indb. (1905). Stor industri. — 2. Gammel
herregaard i staten Virginia, ved Potomacelven, 24 km.
fra Washington. Tilhørte i sin tid George Washington
og blev i 1859 indkjøbt som nationaleiendom.
Washington og hans hustru ligger begravet her.
Mouscron [muskrô], Belgien, landsby i Vest-Flandern,
nær grænsen mellem Gourtrai og Roubaix; 21000 indb.
Uldvæveri, tobaksindustri.
Sitzungstag (t) m, mødedag,
siv — ® Schilf n; (bot.) Binse,
Simse f — (e) rush — (f) jonc m.
sive : S. ud — ® heraussickern
— @ ooze out — ® suinter,
s’écouler.
Six, meiner Six, mein
Six-chen! ® min sandten! sandt for
dyden !
six (e) & ® seks. Sb m, sekser ;
sekstal; (f) ogs. (den) sjette, be
at s.(es) and seven(s) (e) ligge
hulter til bulter.
sixain ® m, sekslinjet vers,
sixfold @ seksfold(ig).
sixième ® sjette; m, sjettedel;
sjette dag; f, sjette klasse; suite
paa seks kort.
sixièmement (g for det sjette,
sixpence @ sekspence, kr. 0.454.
six-shooter © (dagligtale)
seksløbet revolver.
sixte ® f, (mus.) sekst,
sixteen @ seksten,
sixteenth (g) sekstende(del).
sixth © sjette.
sixth-rate © sjetterangs krigs
Skib.
sixtieth © sekstiende(del).
sixty © seksti.
sizable (e) svær, diger; af
passende dimensioner.
sizar @ gratist, student af
laveste rang (ved Cambridge
universitet).
size © størrelse; (bogs) format;
nummer (paa
beklædningsgjen-stande); give en vis størrelse;
adjustere (mynt); lim(e); sigte, full
S. i fuld legemsstørrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
