- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
911-912

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mukden ... - Ordbøgerne: S - sjøforsikring(sselskab) ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

911

sjøofficer—sjøstøvler

Mulïer tacëat in ecclesïa (lat.), kvinden skal tie i
forsamlingen (1 Kor. 14, 34).

Muljëring, udtale af forskjellige konsonanter,
hvorved fortungen hæves op mod den haarde gane, saa at
der opstaar en i- eller y-agtig bilyd.

Mulkt. Om m. som straf se Bøder. Derhos
bestemmes i domme ofte en tvangs-m., d. e. en bestemt
sum pr. dag (eller uge), hvori en domfældt sidder
dommen overhørig, hvor selve den ved dommen fastslaaede
forpligtelse ikke kan fyldestgjøres ved udlæg, f. eks. hvor
det gjælder forpligtelse til at udstede et skjøde. Saadan
tvangs-m. (løbende m.) tilfalder som regel vedkommende
kommune. Jfr. ogsaa Konvention albod. Tvangs-m.
(og konventionalbod) er ikke straf og derfor ikke
gjenstand for afsoning.

Mull [mvl], Skotland, den næststørste af de indre
Hebri-der, i Argyllshire, nord for Firth of Lorne, 909 km.^, 4300
indb., naar i Ben More 967 m. Faareavl, fiskeri.
Hovedplads er Tobermory i nord ved indgangen til Sound of M.

Mullah, den gale, se Muhammed ibn Abdullah.

Muller [mø’ld], Pieter Lodewijh (1842—1904),
holl. historiker, 1870 ansat i rigsarkivet i Haag, 1878
professor i Groningen, 1883 i Leyden. Skrev flere verker
om 16 aarh. i Nederlandene samt bl. a. «Geschiedenis
van ovzen tijd sedert 1848» (1902—06, 2 bd.).

^nWer (mullidæ), fiskefamilie tilhørende den pigfinnede
fiskeorden. Temmelig lav tendannet krop ; stor kløftet
halefinne, to rygfinner, hvoraf den forreste med svage

pigstraaler.
Skjæl-lene er store og
tynde; to
skjeg-traade paa hagen
(tungebenet). M.
findes i mange
arter i de
forskjellige tempererede
og varme have.
I de europæiske
farvande
forekommer den
stribede m. (mullus
surmulelus) og den røde m. (mullus barbatus). Begge
er alm. fra Afrika opover til England. Af og til kan de
fanges helt til Østersjøen. Det er endnu usikkert, om
disse former ikke er den samme art.

Mulock, Dinah Maria, se Graik, Mrs.

Multan, by i Indien, prov. Punjab, ved elven Ghenab,
87 394 indb. (1901), deraf over halvparten
muhammedanere. Mange storartede ruiner fra gamle dage, livlig
bomulds- og silkeindustri, stor handel. Missionsstation.

Multe (mugil chelo), fisk tilhørende pigfinnefiskenes
orden. Liden mund, lakseagtigt legeme. Stor kløftet
halefinne. To rygfinner med fire sterke pigstraaler i den
forreste. Sølvblank med store tykke skjæl. M.
forekommer sporadisk ved syd og sydvestkysten, hvor den af og
til gaar op i elvemundinger. Ved Flekkefjord skal den
efter Collett være ganske hyppig forekommende. M.
maa opfattes som en sydlig gjest hos os. Den tilhører
ellers Middelhavet og Afrikas kyst. M.-familien har
forøvrigt talrige arter, alle fornemmelig tilhørende tropiske
og varmere have. (Se billede næste sp.)

Muller tacëat in ecclesia—Mumie

912

Den stribede mulle (mullus surmuletus).

Multe (mugil chelo).

Multebær, m ol ter (rubus chamæmorus), urtagtig
plante af rosefamilien med oprette, fint lodne stængler,
som bærer 2—3 nyreformede og fligede, foldede og
rynkede blade og en eneste blomst. Denne er 4—5-tallig
og énkjønnet med store, hvide kronblade. Frugterne,
«molter», er som modne gule og saftige med en frisk
syrlig smag. M. vokser paa myrer, men forekommer
kun i Norden ; de findes i mængde overalt paa de norske
fjelde, men er allerede i Danmark sjeldne.

Multiple forhold kaldes i kemien det merkelige
fænomen, at naar et grundstof indgaar flere kemiske
forbindelser med et andet grundstof, saa forholder
vegts-mængderne af det første, beregnet i forhold til den
samme mængde af det andet, sig nøiagtig som hele enkle
tal. Saaledes danner surstoffet fem forskjellige
forbindelser med kvælstof, nemlig kvælstofoksydul,
kvæl-stofoksyd, salpetersyrling-anhydrid, kvælstofperoksyd og
salpetersyreanhydrid. I disse forbindelser forholder
mængderne af surstof sig indbyrdes som 1:2:3:4:5.
De m. f. lader sig utvungent forklare ved antagelsen af
atomer, der er udelelige og for hvert grundstof er lige
i enhver henseende og altsaa ogsaa lige tunge (se Atom).

Multiplekstelegrafî, se Telegraf.

Multiplicere, se Multiplikation.

Multiplikation, en af de fire regningsarter i aritmetiken.
At multiplicere et tal med et andet er at finde summen,
naar det første tal, som kaldes multiplikand,
opføres som addend saa mange gange som det andet tal,
multiplikator, angiver. Det fundne tal kaldes
produkt. Da produktet bliver uforandret, om multiplikand
og multiplikator ombyttes, bruger man for disse
fællesnavnet faktorer. Tegnet for m. er . eller X- Den lille
m.s-t ab el er en tabel over alle produkter af to ensifrede tal.

Multiplikator (elektr.) er en gammel betegnelse for
et meget ømfindtligt galvanometer med mange
traadvindin-ger, hvorved virkningen af de meget svage strømme, som
maales med dette apparat, «multipliceres».

Multiplum (lat., mangefold) af et helt tal er et andet
helt tal, som det første gaar op i.

Multum, se M ol ton.

Mulæsel, se Muldyr.

Mumie kaldes et lig, som ved kemisk præparation,
eller sjeldnere ved jordbundens fysikalske indvirkning,
har undergaaet en saadan proces, at saavel muskulatur
som benbygning ikke gaar i forraadnelse, men bevarer
legemets naturlige former omtrent uforandret (se
Balsamering). M. kjendes især fra Ægypten; allerede i
forhistorisk tid har ægypterne anvendt en slags
balsamering, men virkelige m. findes først i det «mellemste

Bake, Boje f - © beacon,
seamark; buoy — ® (a)marque,
balise f.

sjøofficer — ® Seeoffizier m
- @ naval officer - (f) officier (m)
de marine.

sjøord, sjøudtryk — ®
Seeausdruck m — @ nautical term
(word) — ® terme (m) de marine,
sjøpølse (zool.) — (D Meerwalze

f - @ sea slug, trepang - (f)
verge (f) marine.

sjøreise — ® Seereise f — ©
(sea-)voyage — (f) voyage (m) sur
(par) mer.

sjøret — ©Seerecht; (domstol)
Seegericht n — © maritime law;
(domstol) maritime court — ®
droit maritime ; (domstol) tribunal
(m) maritime.

sjørok — (t) Wellenschaum m

— (e) (smother of) spray, spoondrift

- ® éclaboussure (f) de la mer.
sjørøver - (^ Seeräuber, Pirat

m - © piraté, corsair — ®
pirate, corsaire m.

sjøskade — ® Seeschade m —
(e) damage at sea, sea damage —
(D avarie f.

sjøslag - ® Seeschlacht f —

© sea battle, naval engagement
(battle) — ® bataille (f) navale.

sjøsterk (om mennesker) — (t)
seefest - © a good sailor,
sea-stomached - (f) qui a le pied marin.

sjøstjerne — ® Seestern m —
© star-fish — (D étoile (f) de mer.

sjøstøvler — (t) Wasserstiefel
- © sea-boots - ® bottes (f pl)
de marin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free