Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mumiebilleder ... - Ordbøgerne: S - sjøsyg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
Muttiîebilleder—Munch
914
rige»; hovedmængden af m. er fra det «nye rige», da
denne kunst var paa sit høieste, og der er til vor tid
bevaret i tusenvis af m. især af konger, prester og
standspersoner, ligesom der ogsaa er m. af hellige dyr.
Bal-sameringskunsten kom senere i forfald og ophørte helt
ved arabernes erobring af Ægypten. De ægyptiske m.
er fast omsurret med tætte lag af lange linnedstrimler,
er oftest nedlagt i m.-kister tildannet efter legemets
former og gjerne rigt bemalet. Fra de gamle amerikanske
kulturfolk i Peru og Mexico kjendes ogsaa m., som
imidlertid ikke er balsameret,
men ligene har været
tørret i solen eller
begravet i meget tør
jordbund. I modsætning til
de ægyptiske m.^ som
ligger udstrakt, er de
peruanske gjerne
sam-menkrøget.
Mumiebilleder, malte
portræter af de afdøde,
fastbundet paa
mumierne foran ansigtet. M.
er oftest malet enkaustisk
paa træplader. De m.,
som hidtil er fundet i
Ægypten, tilhører mest
romersk tid og har
adskillig kunsthistorisk
interesse som prøver paa
provinsiel klassisk
malerkunst.
Mumifikation, overførelse til «mumier», kan foregaa,
naar lig udsættes for betydelig og tør varme. M. bruges
ogsaa om enkelte legemsdele (f. eks. hudpartier, tær), som
paa grund af ernæringsforstyrrelser er afdøde, og som
istedetfor at blive sædet en alm. koldbrand skrumper ind,
saa de ligner dele af mumier.
Mun, se Maun d.
Munch, Andreas (1811—84), n. digter, f. i Kra., d. i
Kbh. Søn af den nedenfor nævnte biskop og forf. Johan
Storm M. 1830 blev han student, men opgav studierne,
da han et par aar senere fik en post som kopist i
finansdepartementet. I 1830-aarenes litterære strid sluttede
han sig til det Welhaven’ske parti og redigerede 1841 —
46 det politisk-konservative organ «Den constitutionelle».
Et par avisartikler, som han dog ikke selv havde
skrevet, paadrog ham departementschefens misnøie, og 1845
maatte han af denne grund opgive sin kopistpost. Efter
en udenlandsreise (1847) fik han 1850 ansættelse ved
Universitetsbiblioteket, og i denne stilling blev han til
1860, da stortinget bevilgede ham en docentgage paa
1600 kr. Da han ingen forpligtelse havde til at holde
forelæsninger og heller aldrig holdt nogen, maatte
bevilgningen i virkeligheden betragtes som en «digtergage»,
den første i vort land. 1866 fik han titel af professor.
Fra 1860 tilbragte M. flere aar paa reiser og tog senere fast
ophold i Danmark, hvorfra han dog hvert aar besøgte sit
fædreland. — Som forfatter fremtraadte M. 1836 med
digtsamlingen «Ephemerer», der efterfulgtes af det fortællende
digt «Sangerinden» (1837), «Digte, gamle og nye» (1848),
Alexandrinsk mumieportræt.
sjøsyg—skaalvegt
«Nye digte» (1850; heri digtrækken «Kongedatterens
brudefart», senere særskilt udg.), «Sorg og trøst» (1852;
fremkaldt ved hans hustrus død), «Jesu billede» (1865) og
«Eftersommer» (1867). Blandt hans dramatiske arbeider,
af hvilke enkelte gjorde lykke paa scenen, kan merkes:
«Donna Clara. En natscene» (1840), «Salomon de Caus»
(1854), «En aften paa Giske» (1855; hans bedste
skuespil), «Lord William Russell» (1857) samt «Hertug Skule»
(1864). Det sidste stykke havde den vanskjæbne at
fremkomme samtidig med Ibsens «Kongsemnerne», som
ganske stillede det i skygge.
Af hans øvrige arbeider
er at nævne den
historiske roman « Pigen fra
Norge» (1861), et par bd.
reiseskildringer (1849 og
1865) samt «Barndoms- og
ungdomsminder» (1874).
Han har desuden
leveret flere metriske
oversættelser. — M. er den
norske romantiks mest
typiske romantiker; hans
veke, drømmende sind
har udfoldet sig
skjønnest i hans naturlyrik
og i hans billeder fra
middelalderens ridderliv.
[Litt.: «Samlede skrifter»
i 5 bind med biografi
ved M. J. Monrad udkom
1887—90.]
Munch, Anna (1856—), n. forfatterinde, f. ved Kra.
Hun debuterede i 1889 med «Kvinder. Et stykke
udviklingshistorie». Udgav derefter en række novellistiske og
dramatiske arbeider, blandt hvilke kan nævne «Eros»,
«Psyche», «Dobbeltgjængere», «To mennesker» og «Sorte
svaner». Langt dybere af indhold og selvstændigere af
form er de to romaner «Verdens herrer» (1903) og «Glæde»
(1904), de hører, betragtet baade som menneskeskildring
og som forkyndelse, til de vegtigere frembringelser af
nyere norsk skjønlitteratur. M.s sidste verk er
fortællingen «Dag» (1906). [Litt.: G. Nærup, «111. norsk
litteraturhistorie» III).]
Munch (Myhre), Edvard (1835—1900), n. teolog.
Som student fik han universitetets guldmedalje for
afhandlingen «Hvad lærer Petrus om Kristi nedfart til
helvede?» tog 1861 teol. eksamen med udmerkelse, og
efter i nogle aar at have bestyret en lærerskole i
Gjerpen, blev han i 1876 professor i teologi og virkede som
saadan i over 30 aar (til 1897). M. var en mand med
betydelige evner, en udmerket stilist og en skarpsindig
ekseget, hvad ogsaa hans studie om «Herrens fristelse»
bærer vidne om. Men paa grund af sygelighed rak han
ikke at udfolde nogen litterær produktion.
Munch, Edvard (1865—), n. maler. Gik paa den
kgl. tegneskole, Kristiania, var en tid Christian Krohgs
elev, har studeret i Paris under Bonnat, men har
for-øvrigt i hovedsagen uddannet sig paa egen haand. M.
debuterede i 1883 med «Paa morgenkvisten» og viser i
dette verk og i sine øvrige tidlige billeder endnu ad-
Andreas Munch.
sjøsyg - (t) seekrank — ©
sea-sick — ® qui a le mal de mer.
sjøsyge - ® Seekrankheit f - ©
sea-sickness — (f) mal (m) de mer.
sjøulk (fig.) - (t) Teerjacke f
— @ (Jack) tar, salt, sea-dog - ®
loup de mer, loup (m) marin.
sjøulykke — (t) Seeunfall m
— (é) ship(ping) casualty, disaster
— ® sinistre (m) en mer.
sjøvand - ® See-, Meerwasser n
- Ce) sea-water - ® eau (fj de mer.
skaak — ® strang m,
Gabeldeichsel f — (e) shaft of a carriage
— ® brancard (m) à limonière.
skaal - ® Schale f; (drikke
ens s.) auf jemandes Gesundheit
trinken, einen Toast auf einen
ausbringen; (skaal!) prosit, prost,
Wohlsein ! — @ bowl, cup ; (drink
one’s) health, (propose (give) a)
toast; (skaal!) your good health!
to you! - ® écuelle, jatte f; bol
m; coupe f; (paa vegt) bassin m;
(sauce ) saucière f ; (som udbringes)
toast m; (skaal!) à votre (ta) santé!
(som gjensvar) à la vôtre (tienne) !
skaale — ® auf die
Gesundheit einer des anderen trinken
-(ê) drink healths, toast; hobnob -
® trinquer (ensemble); porter des
toasts, to(a)ster.
skaale sb — ® Schuppen m
— (^ pent-house, small porch;
shed — ® appentis, hangar m.
skaaltale — ® Toast m, das
Ausbringen einer Gesundheit - (e)
& ® toast m.
skaalvegt — ® Schalgewicht
n - (e) scale weight — ® balance f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
