Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk ... - Ordbøgerne: S - skadefryd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
921
Munk—Munkholmen
922
Munk, flere danske, nu uddøde adelsslegter, af hvis
medlemmer følgende hører til de mestbekjendte: 1. Mogens
M. til Volstrup (d. 1558), landsdommer i Jylland,
overbragte 1523 Fredrik I de jydske rigsraaders tilbud om
kronen i Husum og besøgte paa veien Kristian II i Veile,
hvor han skal have efterladt opsigelsesbrevet i en af sine
hansker; rigsraad 1523. — 2. Ludvig M. til Nørlund
og Lundegaard (d. 1602), statholder i Norge 1577—82,
lensherre i Trondhjem, men afsat af kong Kristian IV
1596 for udsugeiser og slet styre. — 3. Kirsten M.
(d. 1658), datter af forann. L. M. i egteskab med Ellen
Marsvin, blev i 1615 viet til Kristian IV og fik 11 børn,
af hvilke 1 søn og 7 døtre naaede den voksne alder;
blandt dem var Leonore Kristine, Korfits Ulfelds hustru.
Kongen var længe K. M. meget hengiven og ophøiede
hende til grevinde af Slesvig og Holsten; men da K. M.,
som havde et trodsigt og lidenskabeligt sind, med grund
blev mistænkt for utroskab, kjølnede forholdet, og hun
blev i 1630 forvist til Boller. Senere fratog Fredrik III
hende grevindetitelen. Ved sin død efterlod hun sig
betydelige godser. — 4. Erik M. (d. 1594) hørte ikke
til de gamle adelige M., men blev selv adlet af Fredrik II;
han tog fremragende del i syvaarskrigen, kuldkastede
det svenske herredømme i Trondhjem og undsatte det
beleirede Akershus. E. M. havde store forleninger i Norge,
men var forhadt af almuen for sin vilkaarlighed ; som
følge af dens klage blev han 1586 sat i fængsel paa
Dragsholm, hvor han hængte sig. — 5. Jens M. (1579
—1628), søn af foreg,, født i Norge; forestod den sidste
af de fire ekspeditioner, som Kristian IV sendte ud for
at finde vei til Ostindien nordom Amerika, blev i
Hudson-bugten omringet af isfjelde og naaede først efter uhyre
anstrengelser og store lidelser, hvorunder hele
besætningen paa to nær døde, tilbage til Bergen i sep. 1620.
Hans beskrivelse af reisen, «Navigatio septentrionalis»,
er udgivet af P. Lauridsen (Kbh. 1883). Ogsaa efter 1620
brugtes J. M., som var en dygtig og modig sjømand, i
flere vigtige hverv tilsjøs.
Munk (lat. monachus, eneboer), den, der af religiøse
grunde afsondrer sig fra verdenslivet og lever i samfund med
ligesindede. M. findes udenfor kristendommen i
buddhismen og hos de jødiske essenere i oldtiden. En m. aflægger
løfte om fattigdom, cølibat og lydighed mod foresatte.
Munkâcs, Ungarn, hovedstad i komitatet Bereg, hvor
Lotoreza gaar ud i sletten nedenfor Vihorlatkarpaterne
og ved jernbanen, som fører fra Theiss over
Karpaterne til Dnjestr; 14 400 indb. (6500
jøder). Jerngruber, tøitilvirkning, vinavl,
tømmer- og kornhandel. Fjeldslottet M. (188
m.), som for en del ligger i ruiner, er nu
statsfængsel. Her sad Ypsilanti (s. d.).
Munkaczy, M i h a 1 y (eg. Michael Lieb)
(1844—1900), ung. maler. Var først snedker,
uddannede sig senere til maler i Wien,
München og Düsseldorf, hvor han under
paa-virkning af Knaus malte folkelige
genrebilleder. Sin første store sukces havde han
i 1869 med «En dødsdømts sidste dag». Denne
tids arbeider er holdt i en mørk kolorit; hans
farver bliver lysere, da han i 1872 flyttede
til Paris, hvor han gik over til at male
skadefryd-skaffe
salonbilledet, historiemaleri og religiøse billeder.
Gjen-nem dramatisk komponerede verker som «Milton dikterer
sine døtre det tabte paradis» (1878, Lenoxgalleriet i
New York) og først og fremst kolossalbilledet «Kristus
for Pillatus (1881), der udstilledes rundt om i europæiske
og amerikanske byer og opnaaede en vældig sukces,
naaede han frem til en navnkundighed, der dog mere
VS r baseret paa vel beregnet effekt end paa dybere
kunstneriske egenskaber. Af andre verker kan nævnes:
«Kristi korsfæstelse» (1884), «Mozarts sidste øiebhkke»
(1886), «Arpad», «Før streiken» (1895) o. s.v.
Munkebjerg, Danmark, et 80—90 m. høit skogbevokset
bakkeparti paa Veilefjords sydkyst. Søgt turistpunkt.
Munkekirken, eneste levning af Stavangers gamle
bispegaard, lige ved domkirken, et af huggen sten med
hvælving og i spidsbuet stil opført kapel. Skal nu efter
en lang forfaldsperiode atter indredes til gudstjeneste.
Munkeliv (oldn. Mùnkah’f), kloster paa Nordnes ved
Bergen, et af Norges vigtigste og rigeste klostre, oprettet
før 1110 af Eystein Magnussøn og tilhørte
Benediktinerordenen. Det var viet til erkeengelen Mikael. Vitaliernes
herjinger og pesten i slutningen af 14 aarh. bragte M. i
forfald, og 1426 gik klosteret over til Birgittinerordenen
og blev saavel munke- som nonnekloster. M. blev brændt
af tyskerne under urolighederne i 1455, og birgittinerne
fandt i nogle aar tilflugt i Hovedøens kloster, medens
cistercienserne tog M. i besiddelse og gjenopførte det;
birgittinerne kom 1478 tilbage til M. Klosteret
sekulariseredes i 1531 og afbrændtes i 1536 af Tord Roed.
Munken, se Havesangerslegten.
Munken, ogsaa kaldt Sumbøstenen, er Færøernes
sydpunkt, en liden isoleret klippe 6 km. fra Suderøs
sydende, 12 m. høi, tidligere høiere, men i 1885 faldt
toppen ned. Om M. gaar en svær sjø og strøm, deraf
en gammel fabel om en malstrøm ved M.
Munkeskrift, d. s. s. minuskelskrift (s. d.).
Munkesten, teglsten af stort format, saaledes som
de alm. brugtes i middelalderlige b^^gverk. Benyttes
ogsaa nu i enkelte tilfælde som ved restaurationsarbeider
og for at faa en større inddeling i murfladen.
Munkevæsen, se Kloster, Anakoret, Dervish,
Nonne og de forskjellige ordener.
Munkholmen (oldn. Holmr, NiÔarholmr), liden ø i
Trondhjemsfjorden, ret ud for Trondhjem. Engelske kilder
beretter, at Knut den store oprettede et kloster paa M.
Munkholmen. (Efter tegning af S. Segelcke.)
(i) mischievous, mischief-loving
-(?) malicieux, méchant.
skadefryd - ® Schadenfreude
f - © delight in mischief,
mis-chievousness — ® joie (f) maligne.
skadelig - (t) schädlich,
nachteilig - (g) hurtful, injurious,
mischievous, harmful, detrimental ;
(meget s.) pernicious ; (fornærmelig,
giftig) bane-, baleful, (om dyr)
noxious - (f) nuisible (à),
dangereux, mauvais (pour).
skadelighed - (t)
Schädlichkeit f - (g) hurtful-, harmful-,
pernicious-, mischievous-, banefulness
— (fj caractère (m) nuisible,
skadeserstatning, -løshol-
deise — ® Schadenersatz m,
Schadloshaltung, Entschädigung f
— (e) indemnity, compensation ;
(jur.) damages; indemnification —
® indemnité f; dédommagement
m, indemnisation f.
skadeskudt, skamskudt —
® zerschossen — (e) wounded, (i
vingen) v^^inged - ® blessé.
skadesløs - (D schadlos; (holde
s.) entschädigen - (e) indemnified ;
(holde s.) indemnify — (?) indemne
(de); sans dommage; (holdes.) in-
demniser, endommager; (holde sig
s. ved) se rabattre sur.
skaffe - (t) (ver)schaffen ; (af
med) einen von etw. befreien —
(e) procure (smth for one) ; provide,
furnish, supply (one with), get one
smth, (forvolde) cause, give; (af
med) rid (him) of, take ... off
his hands — (?) faire avoir;
procurer; fournir; trouver; faire venir;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
