Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk ... - Ordbøgerne: S - skadefryd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
skaffe—skaldet
Munoz—Munthe
924
ca. 1028, men de norske og islandske kilder nævner Magnus
Barfods lendemand Sigurd Ulistreng som grundlægger af
Nidarholms kloster i begyndelsen af 12 aarh. Dette kloster
tilhørte Cluniasenserordenen og var viet St. Benedikt og
St. Laurentius, efter hvem det oftest blev kaldt. Her
sad Magnus Blinde 1135—37 og blev viet til munk ved
klosteret. Det brændte i 1210, blev gjenopført, kom
i forfald og reformeredes af den bekjendte Matthæus
Parisiensis, som var særlig indkaldt herfor. I 1531 brændte
klosteret atter, rammet af lynet i det voldsomme uveir
5 mai, da ogsaa Trondhjems domkirke blev rammet
og brændte. I 1537 havde en del af erkebiskop Olav
Engelbrektssøns folk tilhold paa M., men maatte efter
lang kamp overgive sig. Klostergodset kom under
Trond-hjem gaard. — Efter 1660 opførtes paa M. en fæstning,
hvoraf endnu betydelige dele gjenstaar; M. blev anvendt
som statsfængsel, især for politiske forbrydere.
Griffen-feldt sad paa M. 1680—98, Falkenskjold, Struensees
tilhænger, 1771—76.
Munoz, Fernando, hertug af Rianzares (1808—73),
sp. parvenu; opr. gardist. Dronning Maria Kristine
forelskede sig i ham og egtede ham hemmelig dec. 1833,
offentlig 1844. M. blev grande og hertug; holdt sig
borte fra al indblanding i politik.
Munster [mv’nstd], Irlands største provins, i sydvest,
24017 km.^ med over 1 mill. indb. Grevskaber: Clare,Cork,
Kerry, Limerick, Tipperary, Waterford. Største by er Cork.
Munsterhjelm, Magnus Hjalmar (1840—), finsk
maler. Studerede i Düsseldorf, hvor han bl. a. var elev
af Gude, men hvor han væsentlig paavirkedes af O.
Achenbach. Blandt hans finske landskaber hører
maaneskins-stykkerne til de bedste. Et landskab af ham i
Kunstmuseet, Kra.
Muntaner, Ramon (omkr. 1260—omkr. 1330), sp.
historieskriver; skrev efter et eventyrligt krigerliv en
krønike paa katalansk om de aragonske kongers bedrifter
fra 1208—1327. Vigtig kilde angaaende katalanernes tog
til Grækenland; livlig fortalt, ofte udgivet og oversat.
Munthe, Adolf Fredrik (1817—84), n. statsraad
og general, f. paa Ullensakers prestegaard, premierløitnant
1840, kaptein 1852, oberstløitnant 1859, var medlem,
tildels formand af en række kgl. kommisioner angaaende
arméens administration og lovgivning, blev 1873 oberst
og kaldtes 1877 til statsraad (forsvarsdepartementet), 1878
tillige generalmajor og høistbefalende for arméen;
fradømtes, ligesom et flertal af medlemmerne af Selmers
ministerium, sit embede af rigsretten 25 mars 1884, men
overdroges ved armébefaling af 3 april 1884 fremdeles
paa kongens vegne at føre kommandoen over den norske
hær, hvis høistbefalende han vedblev at være til sin død.
Munthe, Carl Oscar (1861—), n. officer og
krigs-historiker. Officer 1881, afdelingschef i generalstaben
1907—10, fra 1911 oberstløitnant og chef for Valdres
bataljon under Vestoplandenes infanteriregiment. For
tiden (1911) lærer paa krigsskolen i krigshistorie og
taktik. M.s væsentligste krigshistoriske arbeider er:
«Optegnelser af generalmajor Peder Todderud om krigen
1709—19» (1897), «Hannibalsfeiden 1643—45> (1901),
«Frederikshalds og Frederiksstens historie indtil 1720»
(1906) og «Oberstløitnant Johan Georg Ræder 1751—1808»
(«Historisk tidsskrift», 1909—10).
Munthe, Gerhard (1795—1876), n. historiker og
kartograf, f. paa gaarden Ytre Kroken i Sogn, officer 1811,
detaljør ved den geografiske opmaaling s. a., deltog som
premierløitnant i felttoget 1814, kaptein 1825, lærer
ved krigsskolen i tegning m. m. 1816—41. Som
kartograf kom M. tidlig ind paa granskningen af Norges
historiske geografi og derigjennem ogsaa paa kildestudier
af genealogisk og heraldisk art. Frugten heraf blev en
række fortrinlige afhandlinger i «Samlinger til det norske
folks og sprogs historie», blandt hvis udgivere M. var.
Til Jacob Aalls oversættelse af kongesagaerne leverede
han de geografiske oplysninger og det historiske kart
(Noregr). Efter anmodning fra finansdepartementet
reviderede han navnenes skrivemaade i den nye matrikel (1837)
og udgav paa grundlag heraf «Norske stedsnavns rette
skrivemaade» (1847). Sammen med kaptein N. A. Ramm
har M. tegnet og udgivet flere amtskarter. 1841 flyttede
M. paa grund af nedbrudt helbred til sin fædrenegaard
Kroken, hvor han levede som landmand, tildels
beskjæf-tiget med lokal- og slegtshistoriske studier, til sin død.
Munthe, Gerhard Peter Frants Wilhelm
(1849—), n. maler. Blev student 1868, begyndte at
studere medicin, men gik i
1870 ind paa Eckersbergs
malerskole, reiste i 1874
til Düsseldorf, hvor han
dog ikke besøgte
akademiet, men modtog sterke
indtryk af
AndreasAchen-bachs og sin fætter
Ludvig Munthes kunst. 1876
—77 var M. igjen hjemme.
I 1877 reiste han til
München, der paa den tid
var samlingsstedet for
en række norske
kunstnere, og malte der
dygtige landskaber og
udmerkede smaa
natur-studier. To besøg i Paris
bevirkede, at han snart for
alvor gik over til
frilufts-maleriet, og da han 1883
vendte hjem for godt,
deltog han som udpræget naturalist i de da paagaaende
kunstneriske stridigheder og staar selv med østlandsbilleder som
«Høonnen> (1884), en brilliant gjengivelse af solskinnet
en hed sommerdag, «Bondehaven» (1886), «Fra Eggedal»
(1888), alle i Kunstmuseet, Kra., i første række blandt
sine partifæller. Samtidig udførte M. en række
akvareller, som «Vaar, motiv fra Mjøsen» (1889, Kunstmuseet,
Kra.), der peger hen paa den vordende dekorative
kunstner. Gjennem længere tid havde M. interesseret
sig sterkt for gammel norsk folkekunst; disse studier
ledede til, at han i 1893 kunde udstille en række paa
II «Fantasier over norske eventyr», fantastiske, helt
dekorative akvareller, der med sine enkle, kraftige
grundfarver, sin forenklende tegnemaade og ornamentale
karakter paa en gang er helt selvstændige, personlige verker
og helt norske i sit stilpræg, særlig i sin farvevirkning;
blandt disse arbeider kan nævnes «Mørkræd», «Beilerne»
(Fot. af Wilse.)
Gerhard Munthe.
apporter; valoir; susciter; (en
noget: qc à q); (af med) délivrer
skaffe (tilsjøs) — ® schaffen
— @ eat, mess — ® manger.
skafot — ® Schafott
Blutgerüst n - © scaffold - ®
écha-faud m.
skaft - ® Schaft, Stiel m, Heft
n; Handhabe f. Griff m; ogs. Schale
f (eines Messers) - (e) handle, haft ;
(af søile) shaft; (støvle-, strømpe-)
leg; (økse-) helve — (Î) manche;
bois m (de lance), hampe ; (støvle-)
tige f; (søile-) fût m.
skaftestøvler — (t) kniehohe
Stiefel pl - @ high boots,
Wellingtons pl - ® bottes (f pl) à l’écuyère.
skak se skjæv.
skake se ryste.
skakkjørt — ® in eine
verkehrte Richtung geraten — (ê)
v^^rong-headed - (f) qui a pris une fausse
direction.
skal - ® Schale; Hülse, Hülle
f - (g shell ; (af frugt) peel, rind
- (|) (nødde-, egge-, snegle-)
coquille; (hummer- o. 1.) carapace;
(musling-) valve; (østers-) écaille;
(af frugt) pelure ; (appelsin-) écorce;
(drue-) peau f; (grønt s., hams)
brou m, écale; (flg., hylster)
enveloppe; (lag) couche f, vernis m;
(overflade) surface, superficie f.
skala — ® Skala f - (e) scale
— ® échelle f.
skald - (t) Skalde m — (g)
scald, bard — (f) poète, scalde m.
skaldet — (î) kahl(köpfig) ;
(blive s.) eine Glatze bekommen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
