Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murcia ... - Ordbøgerne: S - skammekrog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
Mu’rcia—Murillo
930
Mu’rcîa, Spanien. 1. Provins i s.ø., fra kysten ved
Middelhavet mellem Granada og Valencia indover til
Albacete, 11 537 km.^ 600 000 indb. Den nuværende
provins M. og Albacete udgjorde i middelalderen et
maurisk kongerige M., 26 400 km.^ — 2. Hovedstaden i
det gamle kongerige og i den nuværende provins M., ved
Segura og ved jernbanen fra Madrid, som her grener
sig dels i en sydover (til Baza) løbende indlandslinje,
dels i linjer ned til kysten til Cartagena og til Alicante;
124 500 indb. (1910). Bispesæde. Mauriske bygningsrester,
katedral fra 14 aarh. Silkeindustri, espartofletning, soda-,
salpeter-, krudtfabriker, glasverker. M., som skal være
det gamle Vergilia, gjenopbygget 825, var hovedplads i
et a f de seks mauriske militærdistrikter, senere
hovedstad, blev erobret 1263 af Alfons X. 1829 rammet af
jordskjælv, 1651 og 1879 af oversvømmelser.
Murdock (Murdoch) [mdddk], William (1754—
1839), gjorde 1792 i Redruth de første forsøg med
gasbelysning. 1803 fik han
Boulton og Watt’s fabrik
i Soho oplyst i regelmæssig
drift med gas.
Konstruerede ogsaa forbedringer
ved dampmaskinen.
Mure (potentilla),
plan-teslegt af rosefamilien,
bestaaende af urter med
sammensatte blade og
oftest gule blomster. I Norge
otte arter, af hvilke de
fleste har almindelig
udbredelse; især er dette
tilfælde med følgende: den
krybende gaase-m. (p.
anserina), hvis
uligefin-nede blade er
sølvglinsende haaret paa
undersiden, og plet-m. (p.
verna), som er opret med
3—5-koblede blade, de
gule kronblade har en
brandgul flek ved grunden.
Meget almindelig er ogsaa
tepperod(p. tormentilla),
som ligner foregaaende,
men kun har fire kronblade, medens denne har fem.
Især østenfjelds findes sølv-m. (p. argentea) med
5-koblede, paa undersiden sølvhvidt filtede blade, og
den forholdsvis grove norsk m. (p. norvegica), som har
3-koblede blade.
Murere. I den ældste tid byggedes kun af træ og
natursten. M. i nutids forstand eksisterede først i det
16 aarh. her i Norge. De teglstensbygninger, som haves
fra denne tid, er faa og næsten udelukkende opført af
saavel udenlandsk materiale som af udenlandske m.
(Holland). Selv en saa sen byggeperiode som 1830-aarene
viser, at indkaldelse af m. fra Tyskland og Danmark var
nødvendig. Fra midten af 19 aarh. var murerfaget ogsaa
repræsenteret af nordmænd, men hele standen var kun
faatallig (10 —12 mestere), indtil antallet af mestere i
1870-aarene forøgedes betydelig. I 1884 dannedes mur-
skammekrog—skandalisieren
mestrenes gruppe (15 medlemmer). Medlemsantallet steg
efterhaanden til ca. 50 medlemmer, som alle er
selvstændige haandverksborgere. Den 10 dec. 1906 stiftedes
Norske murmesteres landsorganisation.
MvLYgQV [myrzær] (eg. Mürger), Henri (1822—61),
fr. forf,, levede i fattigdom og døde paa hospitalet, just
da han begyndte at komme i skuddet ved sine realistiske,
nu lidt fattig virkende livsskildringer i den bekjendte
bog «Scènes de la vie de bohème», billeder fra
studenter-og kunstnerliv i Paris paa den tid; deraf navnet «bohem».
Selv figurerer han under Rodolphes maske. Denne roman
blev, ligesom to andre, «Le pays latin» og «Scènes de
campagne», dramatiseret og med held opført. M. har
desuden skrevet nogle digte i Mussets aand og et par
smaa teaterstykker. Oversat paa svensk og dansk.
Muriätisk, se Murium.
Murillo [muri’ljo], Bartolomé Estéban (1618-82),
sp. maler, født i Sevilla. Var først elev af Juan de
Castillo, udførte
rutinemæssige andagtsbilleder,
men kom i 1642 til Madrid,
hvor han stiftede
bekjendt-skab med verker af
Velasquez, Ribera, af samtidige
flamlændere som Rubens
og van Dyck samt af
Titian. M. har efter sin
tilbagekomst til Sevilla
1645 hovedsagelig malet
religiøse billeder, ofte af
sterkt sværmerisk,
sentimental karakter, men
samtidig ikke sjelden med
eiendommelig spansk
realisme. M. fremtræder da
ogsaa i en række verker
som genremaler, og hans
billeder af spanske
gadegutter o. 1. er blevet
overordentlig populære; især
eier pinakoteket i
München en række vel kjendte
eksempler paa denne side
af hans kunst. I
religiøse billeder, som f. eks.
«Den hellige familie med fuglen», «Den hellige Anna
underviser Maria» o. a. i Prado, Madrid, træder den
genremæssige opfatning sterkt i forgrunden, ligeledes i
fremstillingen af madonna med barnet som billederne i
Pitti, Florens, i Pal. Gorsini, Rom, i Prado, Madrid etc.
Som madonnamaler har kun Raffael naaet en lignende
popularitet. Besiegtet i opfatning er verker som det
yndefulde Jesus og Johannes som barn («Los ninos de la
concha») i Prado. Af mere ekstatisk religiøs karakter
er en række billeder af Marias ubesmittede undfangelse
(Prado, Eremitagen i St. Petersburg o. s. v.), af den
hellige Antonius med Kristusbarnet (Eremitagen, St.
Petersburg, Kgl. gallerie, Berlin, katedralen i Sevilla (1655)) o. a.
For klostre og kirker i Sevilla har M. malet flere
billedserier; saaledes findes endnu i Garidadhospitalet «Moses
slaar vand af klippen» og «Bespisningen i ørkenen»
Murillo: Jesus og Johannes som barn («Los ninos de la concha»).
(Prado, Madrid.)
(de qc). s. sig — ® sich
schämen — (g) be ashamed (of) — ®
avoir honte, être (tout) honteux,
rougir (de qc).
skammekrog: sætte i s.en
- ® einen zur Strafe in die Ecke
stellen — (e) put him in the corner
(of disgrace) — ® mettre en
pénitence; (s.) coin m.
skammel — (t) Schemel m —
@ (foot-)stool — ® tabouret,
escabeau, (petit) banc m.
skammelig — ® schandlich,
schmählich - (e) disgraceful,
infamous — (?) honteux, indigne,
scandaleux, ignominieux, infâme.
skamplet — (î) Schandfleck m
- (e) stain - (?) tache, flétrissure,
honte f.
skamrødme — ® Schamröte
f - © blush (of shame) - (?)
rougeur (f) pudibonde.
skamslaa — ® zu schänden
schlagen — © hurt severely, maim
— ® rouer de coups; défigurer,
mutiler.
Skandal ® m, forargelse ;
skandale; spektakel.
Skandalchronik ® f,
chronique scandaleuse.
skandale - ® Skandal m —
© scandal ; scandalous scene - (?)
scandale m.
Skandal froh ® skandallysten.
skandalhistorie — (t)
Skandalgeschichte f - © scandalous
story — (?) histoire (chronique f)
scandaleuse.
skandalieren 0 gjøre skandale,
skandalisieren ® forarge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
