Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munthe ... - Ordbøgerne: S - skaldethed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927
Murad—Murchison
928
skamben—skamme
Murad, tyrkiske sultaner. 1. M. I (1319—89), sultan
1359—89; flyttede 1365 residensen fra Brussa til
Adrianopel, erobrede Lilleasien og betvang serber, albaner og
bulgarer i slaget paa Kossovo Polje 1389. Var høit æret
for sin fromhed og retfærdighedsfølelse. — 2. M. II
(1401—51), sultan 1421—51, søn af Muhammed I;
beleirede forgjæves Konstantinopel 1422 og Belgrad 1440,
abdicerede 1444 efter freden i Szegedin; men da de
kristne troløst brød freden, vandt han en glimrende
seier ved Varna 1446. Slog senere J. Hunyadi paa Kossovo
Polje 1448. — 3. M. III (1546-95), sultan 1574—95,
søn af Selim II; blødagtig og nydelsessyg. — 4. M. IV
(1609—40), sultan 1623—40, begavet, men fordrukken og
grusom. — 5. M. V (1840—1904), sultan 30 mai—31 aug.
1876, søn af Abd-ul-Medsjid, kom ved Midhat pashas
paladsrevolution paa tronen efter farbroderen
Abd-ul-Asis. Var sindssyg og levede efter sin afsættelse
indesperret i Tsjiraganpaladset.
Muradabad, se Moradabad.
Muräno, Italien, by paa en laguneø kort nord for
Venedig, 5000 indb. Berømt domkirke. De venetianske
glasverker blev 1291 flyttet hid af hensyn til
ildsfarlig-heden. Efter en blomstringstid i det 15—16 aarh. har
glasindustrien i M. taget nyt opsving efter 1869 (se
Glaskunstindustri).
Murat [myrd], Joachim (1771—1815), konge af
Neapel, søn af en kafévært. Var som gut bestemt til
prest, men gik ved revolutionens begyndelse ind i hæren.
Lærte Bonaparte at kjende 1794, fulgte ham som
adjutant til Italien 1796 og blev brigadegeneral. Udmerkede
sig i Ægypten 1798 og ellers ved sit forvovne mod. Ved
Bonapartes statskup 1799 splittede han i spidsen for 60
grenaderer de 500’s raad. 1800 gift med Bonapartes
søster Caroline (se Bonaparte). Udmerkede sig ved
Marengo 1800, drev neapolitanerne ud af Kirkestaten.
Keiser Napoleon gjorde ham 1804 til marskalk og prins
og gav ham 1805 overkommandoen over rytteriet. Bidrog
meget til seieren ved Austerlitz s. a. og ved Jena 1806.
1806 storhertug af Berg. Fik 1808 Karl IV af Spanien
til at drage til Bayonne, hvor han frasagde sig kronen.
M. førte den franske hær til Madrid 1808 og havde
haabet at blive konge af Spanien, men maatte nøies med
Neapel (titel: Joachim I Napoleon, konge af begge Sicilier).
Han blev proklameret 1 aug. 1808, styrede klogt og godt,
men blev mere og mere misfornøiet med keiserens
udbytning af hans land. Deltog dog med 10 000 mand i
toget til Rusland og ledede, da Napoleon i dec. 1812
havde forladt arméen, tilbagetoget. Deltog endnu i slaget
ved Dresden og ved Leipzig 1813, men sluttede sig
derefter til de allierede mod disses garanti for, at han skulde
beholde sit rige. Da fyrsterne dog syntes utilbøielige til
at opfylde dette løfte, knyttede han forbindelse med
Napoleon paa Elba, og samtidig med at Østerrige paa
Wienerkongressen dog satte igjennem, at han skulde
beholde Neapel, men uden kjendskab til dette, faldt han
ind i Kirkestaten, proklamerede hele Italiens
uafhængighed og rykkede frem mod Po. Efter en række
nederlag flygtede han til Frankrige, men blev vist bort af
Napoleon. Efter slaget ved Waterloo flygtede han til
Gorsica og drog derfra med seks skibe til Neapel, blev
taget tilfange og ved en krigsret dømt til døden og skudt.
Muratöri, Ludovico Antonio (1672—1750), ital.
lærd, fra 1700 bibliotekar og arkivar i Modena. En
mængde skrifter indenfor videnskabens forskjellige grene,
samt betydningsfulde kildeudgaver skyldes denne flittige
forsker: «Anecdota ex Ambrosianæ bibliothecæ
codici-bus» (4 bd., 1697—98, 1713), «Rerum italicarum
scriptores» (25 bd.. 1723—51), «Antiquitates italicæ medii
ævi» (6 bd., 1738—42).
Muratoris kanon, en af L. A. Muratori fundet
fortegnelse over det nye testamentes skrifter; stammer fra
ca. 200 e. Kr.
Muravjev, gammel russisk adelsæt. 1. Nikolai
Nikolaj e vi tsj M. (1794—1866), rus. general. Deltog
med udmerkelse i flere felttog og kjæmpede bl. a. i
Persien 1828 og ved Warschau 1831; blev 1855
øverstkommanderende over den kaukasiske armé, hvormed han
efter et halvt aars beleiring indtog Kars. Til belønning
herfor fik han fyrstetitel og tilnavnet Karski. 1856
medlem af rigsraadet. — 2. Michael N i ko 1 a j e v i t s j
M. (1795—1866), greve, foreg.s broder. 1850 medlem af
rigsraadet og 1857 domæneminister. M. befordrede
landbrugsvæsenet og stiftede det agronomiske akademi i St.
Petersburg. Som generalguvernør over Litauen 1863—65
undertrvkte han opstanden dersteds med stor grusomhed.
— 3. Nikolai N i k o 1 a j ev i t s j M. (1810—81), fætter
af de foreg. Var 1848—62 generalguvernør i Østsibirien,
hvor han grundlagde talrige russiske kolonier. I 1858
tvang han Kina til at afstaa Amurlandet og fik derfor
ærestitelen Amurski; i 1859 drog han med en flaade til
Japan, som blev tvunget til at afstaa øen Sachalin og
indgaa paa en for Rusland gunstig handelstraktat. Efter
hjemkomsten til Rusland 1863 blev han rigsraad. — 4.
Michael N i kolaj e vitsj M. (1845—1900), rus.
diplomat og statmand. Var gjentagne gange ansat i
diplomatisk tjeneste i Stockholm, blev 1893 gesandt i
Kjøben-havn og 1897 udenrigsminister.
Murbeck, Svante Samuel (1859—), sv. botaniker,
fra 1902 ekstraordinær professor ved Lunds universitet.
M. har foretaget flere reiser i videnskabeligt øiemed,
saaledes 1889 til Bosnien og Herzegovina og 1896 til
Algerie og Tunis. Hans arbeider er væsentlig af
systematisk art; foruden flere floristiske afhandlinger har han
udgivet meget betydelige arbeider over endel vanskelige
slegter, som rumex, cerastium og agrostis, ligesom hans
udredning af embryologien hos alchemilla er af stor
interesse.
Murbrækker, se Krigsmaskiner.
Murchison [mnUsdn], Sir Roderick Impey
(1792—1871), skotsk geolog, chef for Storbritanniens
geologiske undersøgelser 1855, baronet 1866. M.s største
videnskabelige bedrift er hans undersøgelser af de
palæo-zoiske afleiringer i Wales; for den underste af disse
indførte han den nu gjængse benævnelse, den siluriske
formation. Resultaterne af hans undersøgelser er
nedlagt i det grundlæggende verk: «The Silurian system»
(1839, 2 bd.). M. fremsatte ogsaa først læren om den
permiske formation.
Murchison [matsisdnj, elv i Vest-Australien, falder
ud i det Indiske hav paa omtr. 27V2^ s. br. Omkring
ligger det store M.-guldfelt, og længer inde i landet i øst
det østlige M. guldfelt.
Scham f; (til s.me) zu schänden
— (e) shame, disgrace, ignominy,
reproach; (gjøre til s.me) ogs. put
to the blush; shame; (beregning)
belie, falsify; (anslag) frustrate,
foil; (for s.s skyld) for honour’s
sake, in decency - ® honte;
indignité f; (vanære) déshonneur m ;
(det er (synd og) s. at) ogs. c’est
honteux que ... ; (gjøre en s.) ogs.
déshonorer q; (for s.s skyld) pour
sauver les apparences (dehors) ;
(gjøre til s.me) faire échouer;
détruire; tromper; surpasser.
skamben — ® Schambein n
- @ sharebone — ^ (os) pubis m.
skamfere — ® verderben,
-hunzen, -unstalten, -unzieren —
(e) spoil; deface — (f) défigurer,
skamfuld - ® schamerfüllt.
beschämt — (ê) ashamed, abashed
— ® honteux (de), confus.
skamfuldhed — (t)
Beschämung f - (g) shame - ® honte,
confusion f.
skamfølelse — (t)
Schamgefühl n — (e) shame - (f)
(sentiment (m) de) honte, pudeur f.
skamløs — ® schamlos,
unverschämt — (e) shameless, impu-
dent, unblushing — (f) sans
pudeur, impudent, effronté.
skamløshed — (î)
Schamlosigkeit, Unverschämtheit f — ©
shamelessness, impudence — (f)
manque (m) de pudeur;
impudence, effronterie f.
skamme: s. en ud — ®
aus-schmählen — @ scold sharply —
(f) faire honte à q, faire rougir q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
