Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murshidabad ... - Ordbøgerne: S - skare(sne) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
skarphed—skarpsyn(e)t
ofte meget vanskelige at skjelne imellem. En af
fælles-karaktererne er de meget korte tre-leddede følehorn,
hvis endeled nær grunden er forsynet med en enkel eller
fjæret børste. Sugesnabelen i spidsen to-læbet. Herhen
hører bl. a. husfluer, kjødfluer, spyfluer, ostefluer^
kaal-fluer, kornfluer, løgfluer, stikfluer, snyltefluer (s. d.).
Muscinéæ (bot.), moser.
Musehale (myosurus minimus), en meget liden
en-aarig plante af soleiefamllien; bladene er linjeformede
og danner en grundstillet roset, blomsterne er enlige og
endestillede, grøngule. Blomsterbunden forlænger sig
sterkt under frugtmodningen og kan blive indtil 5 mm.
lang; den har da en vis lighed med en musehale, hvoraf
plantens navn. Vokser paa tørre bakker og findes i
Norge især østenfjelds.
Muselman, europæisk fordreining af muslim (s. d.).
Musenalmanache kaldtes i det 18 og begyndelsen af
det 19 aarh. aarlig udkommende og ofte med en kalender
forbundne digtsamlinger. En fransk «Almanac des muses»
udkom fra 1765. Den første tyske er «Leipziger
Musenalmanach» (1770—87). Mest bekjendt er den M., som
Schiller udgav 1796—1801, og i hvis to bd. de berømte
Goethe-Schiller’ske «Xenien» første gang blev trykt.
I Norden brugte man istedetfor M. oftest betegnelsen
«Nytaarsgaver».
Muser var hos grækerne i oldtiden skytsgudinderne for
digtning, sang, videnskab og musik. I «Odysseens» første
linje paakaldes m., andetsteds, dog i sene afsnit, tales om
ni, som iøvrigt oldtiden igjennem, og hos Hesiod nævnes
deres navne, hvortil senere hen føiedes for hver en
særlig virksomhed: Kleio (historien, afbildes med bogrulle),
Kalliope (episk digtning, bogrulle eller skrivetavle), Erato
(lyrik, kithar), Melpomene (tragedie, maske), Thaleia
(komedie, maske), Terpsichore (sang og dans, lyre),
Euterpe (lyrisk digtning, fløite), Urania (astronomi, globus),
Polyhymnia (hymnedigtning, hyller sig i klædningen).
Apollon er deres fører (Musagetes). De tænkes som unge,
skjønne kvinder og dyrkedes paa mange steder, især dog
i Pieria ved Olympen, med den hellige kilde Pimphia,
og ved Helikon med kilderne Aganippe og Hippokrene,
sidstnævnte efter sagnet fremkaldt ved Pegasus’ hovslag;
paa Parnassos laa kilden Kastalia. Paa relieffer og
gemmer sees m. ikke sjelden fremstillet.
Musetaarn. Om mange høie, for det meste i vandet
staaende taarne fortæller sagnet, at did har haardhjertede
magthavere søgt under hungersnød, men er blevet
forfulgt af mus, som har fortæret dem. Mest bekjendt er m.
ved Rhinbyen Bingen. Biskop Hatto havde ladet mange
mennesker indebrænde under en hungersnød og spottende
sammenlignet deres skrig med musepiben. Han blev da
overfaldt af uhyre museflokke, som fortærede ham i m.
Musette [myzæt], et slags sækkepibe. Ogsaa en landlig
dans, som var paa moden under Ludvig XIV og muligens
har været danset til sækkepibe. A la m. forekommer
ogsaa i andre danse (gavotte, menuet) med sækkepibebas.
Musetyfus skyldes den af Loffler opdagede m.-bacil.
Den forløber dødlig med diarrhoe. Loffler har med
glimrende virkning benyttet kulturer af bacillen til at
udrydde markmus, da de i Thessalien var blevet en
landeplage. Forsøget er oftest, om end ikke altid, med samme
virkning g jentaget andre steder.
Muscinéæ—Musisk
936
Museum (græ. museion) kaldes en bygning eller del
deraf, hvor der opbevares samlinger af kunstverker,
historiske gjenstande, naturalier o. s. v. Oprindelig betegnede
m. et sted, hvor muserne dyrkedes, ved gudstjeneste eller
ved lærde studier; det berømte m. i Alexandria (s. d.)
saavelsom m. i Pergamon, Antiochia og senere
Konstantinopel er de mest kjendte eksempler herpaa. M. i moderne
betydning fremstaar under renaissancen i Italien, da
mange kunstelskere særlig i Florens og Rom begyndte
at anlægge samlinger af antike mynter og skulpturer;
senere fulgte konger og fyrster i alle lande eksemplet
og samlede i sine «kunstkamre», «kunstkabinetter»,
foruden antiker ogsaa alskens sjeldne og merkelige sager
fra de forskjellige naturriger. Disse samlinger danner
tildels grundstammerne for mange af de store m. i Europa.
M. faar dog først i 19 aarh. større betydning som
kunstneriske og videnskabelige anstalter, idet man udskiller
snurrepiberierne og lægger vegt paa den systematiske
samling. M. er i vor tid mest kommunale eller
statsanstalter, hvis opgave er dels at opbevare paa forsvarlig
maade gjenstande af særligt værd (kunstverker, historiske
gjenstande), dels at samle i studieøiemed mest mulig
komplette og repræsentative serier af naturhistoriske
gjenstande el. 1. M.s omraade vokser stadig, og man
betragter m. som meget værdifulde folkeopdragende
institutioner. Der har derfor i de senere aar udviklet sig
en særskilt m.-videnskab, som omfatter den teoretiske
behandling af alle de spørsmaal, som direkte vedijører et
m., selve bygningen, dens indredning, gjenstandenes
konservering og udstilling, katalogisering m. v.
Musëumsbillen, se Klannere.’
Musisk (græ.) betyder musernes kunst, først og fremst
tonekunst. Denne kaldes skabende, naar den øves
gjennem fremstilling af musikverker, kompositionskunst,
hvortil i første række udkræves naturlige anlæg og
begavelse, men dernæst ogsaa fagmæssig uddannelse og
studium af den musikalske teknik. Den kaldes udøvende,
naar den kun gjengiver, hvad andre har komponeret.
Det er en reproduktionskunst, øvet af vokale el.
instrumentale eksekutører, og som i sin høieste
fuldkommenhed kan forme sig som en nyskabning, der endog naar
ud over komponistens egne tanker. Men den er med
de nuværende hjælpemidler en øieblikkets kunst og
bundet til nuet. Baade den udøvende og den skabende
tonekunstner behøver i mere og mindre grad at underkaste
sit talent en musikalsk skole, den vokale kunstner maa
studere den specielle sangteknik, instrumentalmusikeren
sit specielle instruments teknik, komponisten m.-teori,
harmonilære, kontrapunkt og kompositionskunst i det hele.
Nutiden kræver forøvrigt mere og mere, at ogsaa
fagmusikere, som ikke selv komponerer, har kjendskab til
den almindelige m.-teori og m.s historie. M. har ogsaa
sin særskilte filosofi og æstetik, fysiologi og psykologi,
lære om akustik m. v. Dens former og arter er
overordentlig mangeartede, aandelig og verdslig, vokal,
instrumental, kirke-m., kammer-m., orkester-m.,
dramatisk m., hus-m., koncert-m., opera-m.,
stryge-m., program-m. o. s. v. Dens udøvelse er
ligesaa gammel som menneskeslegten selv, men først hos
grækerne udviklede den sig til virkelig kunst, der blev
øvet for sin egen skyld og i bestemte former. Et minde
bidende, hvas) piquant, mordant;
(streng) sévère; (fin) fin; (nøiagtig)
exact; (blik) perçant, pénétrant;
(vind) ogs. cinglant ; (forhør)
rigoureux; (forstand) ogs. subtil;
(hukommelse) sûr; (lugt, smag) âpre,
âcre, fort, piquant; (omrids, træk)
(bien) marqué, accentué; (jord)
maigre, stérile ; (s.t) (charger, tirer)
à balle, à boulet.
skarphed — ® Schärfe f - ©
sharpness, trenchancy, keenness,
acuteness ; tartness, pungency — (f)
acuité ; amertume, rudesse ; netteté;
sévérité ; finesse ; exactitude ;
pénétration; rigueur; subUlité; sûreté;
âpreté f.
skarpretter — ® Scharfrichter
m — (e) executioner— (f) exécuteur
m (des hautes œuvres).
skarpsind(ighed) - ®
Scharfsinn, -blick m - @ acuteness,
acumen — ® sagacité, finesse,
subtilité f.
skarpsindig — ® scharfsinnig
— @ acute, sharp-witted,
penetrating — ® sagace, fin, subUl.
skarpskoet — (t) geschärft —
(e) rough-shod — ® ferré à glace,
skarpskydning — ® Scharf
schiessen n — (g) (exercise in)
shooting at a target (mark) — ®
tir (m) à balles, à boulets.
skarpskytte — ® Scharfschütze
m - (i) sharp-shooter - (f) bon
tireur m.
skarpsleben, -slibt — (t)
scharfgeschliffen — @ sharp-edged
- (D bien affilé.
skarpsyn(e)t — (t) scharf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
