Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musikakademi ... - Ordbøgerne: S - skarpsyn(e)thed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Musikakademi—Muskatnødtræet
938
skarpsyn(e)thed—skatmeste
om den tidlige middelalders m. har man i den
gregorianske kirkesang. Her møder vi ogsaa tegnskrift med
neumer og kirketonearterne. Fra 9 aarh. stammer
sekvent-serne og det første raa forsøg paa flerstemmig m., som
kaldes Organum, med dyrkere som Hucbald og Guido
fra Arezzo, der ogsaa gjorde første forsøg med virkelig
noteskrift, grundlagde solmisationsmetoden og
heksakkord-læren. Det 12 og 18 aarh. bragte videre
mensuralnote-skriften og en virkelig kontrapunktistisk stil, i madrigal
og caecia forenedes sang med instrumental ledsagelse.
Endnu længe var dog kunst m. omtrent helt henvist til
kirken, men naturligvis dyrkedes m. ogsaa i hjemmene
og blandt folket. Trubadurer og minnesangere satte
ogsaa nye skud. Den strengt polyfone stils egentlige
blomstringstid var fra ca. 1450 til 1600, med
Nederlandene som modersæde. Den fik form som motetter,
chansons, messer, madrigaler m. v. Men den overdrevne
kunstfærdighed i denne stil bragte et tilbageslag til
enklere former som den flerstemmige vise, frottola og
vil-lanelle samt den ædlere chanson og den aandfulde
madrigal. Og fra arrangementet for én stemme med luth
udviklede der sig efterhaanden en selvstændig
instrumentation. Tiden omkring 1600 betegner en omveltning,
med nye former som operaen, oratoriet og sonaten, brug
af generalbas. Da opstaar ogsaa kirkekoncerterne, de
efterhaanden bredere udviklede dansetyper med
varia-tionssuiten og kammersonaten, orkestersuiten og concerto
grosso. Operaens glanstid tager sin begyndelse med
A. Scarlatti og den neapolitanske skole. I 18 aarh.
optræder nye store mestre som Bach, Händel, Gluck, Haydn,
Mozart, ligesom hele det teoretiske system blev
fuldstændig fornyet. Og i 19 aarh. rager Beethoven op som
en gigant. Romantikens tidsalder indtræder med
repræsentanter som Weber, Mendelssohn, Schubert, Schumann.
Andre operakomponister fra denne epoke er Rossini,
Cherubini, Spontini, Meyerbeer, Auber, Halévy, Bizet,
Verdi, Boito, de italienske verister, Saint-Saens, Gounod,
Massenet op til Wagner og Richard Strauss, i hvem ogsaa
program-m. har en af sine merkeligste dyrkere, med
Berlioz og Liszt som forgjængere. Fremtrædende
instrumentalkomponister er foruden flere af de nævnte Chopin,
Dvorak, Smetana, Gade, Rubinstein, d’Indy, Debussy,
Brahms, Grieg, Tschaikowsky og mangfoldige andre. Denne
epoke tilhører ogsaa i særlig grad virtuositeten, ikke blot
hos solister, men ogsaa hos orkesterdirigenterne, blandt
fiolinisterne fremforalt Paganini^ blandt pianisterne Liszt.
Utallige er ogsaa de, som i grundlæggende skrifter
teoretisk har uddybet den musikalske forskning saavel
teknisk som æstetisk. [Litt.: Historiske verker af
Kiese-wetter, Ambros, Fétis, Reissmann, Brendel, v. Dommer,
Riemann, Keller, Panum-Behrend m. fl.; leksika af
Schilling, Mendel-Reissmann, Riemann, Fétis, Grove, Eitner,
Champlin, Schytte m. fl.]
Musikakademi er i vor tid ensbetydende med
høi-skole for musikalsk uddannelse, konservatorium.
Musikalier er trykt eller skrevet musik, «noter».
Musikforeninger, institutioner til støtte og fremme
af musikinteresser, findes udbredt over hele verden og er
enten sammenslutninger af kunstnere, fagforeninger,
litterære selskaber eller koncertforeninger som f. eks. M. i
Kristiania. Dens oprindelse kan føres tilbage til det i
1809 stiftede musikalske Lyceum med Thrane, tildels
ogsaa Ole Bull som leder. Det opløstes i 1833. I 1847
oprettedes det Filharmoniske selskab, som under ledelse
af Arnold og Winter-Hjelm virkede til 1867. Endelig i
1871 stiftede Edvard Grieg den nuværende M. og fik som
sideordnet dirigent Johan Svendsen, der snart overtog
ledelsen alene. Senere fulgte som dirigent Ole Olsen,
Johan Selmer og Iver Holter, som tiltraadte i 1885 og
senere uafbrudt (1911) har ledet foreningen. Den var før
et offentligt musikselskab, men organiserede sig for nogle
aar siden som en forening med en sluttet
abonnementskreds. Koncerternes antal er seks i sæsonen, og orkesteret
bestaar af byorkesteret som fast kjerne og endel
andetstedsfra tilkaldte musikere som supplement. Programmet
omfatter alle arter af koncertmusik, symfonisk,
kammermusik, kor, soloforedrag o. a., og en lang række af
anseede solister fra ind- og udlandet har været tilkaldt til
at medvirke. Enkelte gange har særlig engagerede
dirigenter overtaget ledelsen for anledningen. M. har
gjen-nem aarene udfoldet en meget frugtbringende virksomhed
og er det faste midtpunkt for musiklivet i Kristiania. I
Bergen virker en koncertforening under navn af «
Harmonien >, men forresten findes saadanne selskaber ogsaa
i flere andre norske byer
Musikhistorie, se Musik.
Musikinstrumenter er apparater til frembringelse
af musikalske toner. De inddeles sedvanlig i blæse-,
strenge- og slaginstrumenter. De første er enten af metal
eller af træ (blik- eller træblæsere). Strengeinstrumenter er
enten luth- eller harpeinstrumenter med en enkelt streng
for hver tone eller strygeinstrumenter som fiolin, cello
o. a. Til slaginstrumenter regnes alle, som anslaaes med
en særskilt tingest, pauke, tromme, tamburin o. s. v. Til
m. hører ogsaa forskjellige automatiske eller mekaniske
verker, som lirekasser, klokkespil, spilledaaser,
pianoautomater, mignonklaver, grammofoner og alle de nyere
mere persolige apparater til at spille piano med, som
phonola, pianola o. s. v.
Musïvguld (SnSg), tinsulfid, fremstilles ved ophedning
af en blanding af tinspaan, kviksølv, svovl og
klorammonium. Kviksølvsulfid og klorammonium undviger, og
m. bliver tilbage som guldgule, metalglinsende blade.
M. anvendes til uegte forgyldning, broncering og til
tøi-trykning etc.
Musjik (rus.), bonde.
Muskarîn, oksycholin, C^H^^NOg, er et yderst giftigt
stof, der findes i fluesop. M. er ogsaa navnet paa et
tjærefarvestof, der tilhører oksazimerne (s. d.) og faaes af
nitrosodimetylanilin og dioksynaftalin. Det farver
bomuld, der er beiset med garvesyre, livlig blaa.
Muskatblomme, se Muskatnødtræet.
MuskateMlervine el. m uskat vi ne er vine, der
faaes af de forskjellige varieteter af muskatellerdruen ; de
er lyse eller røde, søde og af kraftig krydret aroma. M.
kommer saavel fra Frankrige som fra Italien, Cypern,
Kaplandet m. V. Hertil maa regnes mange sorter malagavine.
Muskatnødtræet (myristica fragrans), træ af
muskatnødfamilien, der er nær besiegtet med laurbærfamilien.
M. er gjerne lavere end 10 m., det har altidgrønne blade
og tvebo blomster. Frugten er et gulagtigt,
fersken-lignende bær, hvis ydre del ved modningen brister efter
sichtig — ® Sharp-, keen-sighted,
sharp eyed — ® qui a la vue
perçante; (fig.) perspicace, pénétrant,
clarvoyant.
skarpsyn(e)thed — (t)
Scharfsichtigkeit f; Scharfblick m — @
Sharp-, keen-, clear-sightedness —
(D vue perçante; (fig.) perspicacité,
pénétration, clairvoyance f.
skarv (fuglen) — (t) Scharbe f
— ((^ cormorant — (î) cormoran
m. (fig.) - ® Lump, Schlingel m
— (e) scamp — (f) gueux,
déguenillé; misérable m.
skat — (g Schatz m ; (som
indkræves) Steuer f, Zins m, Abgabe f
— @ treasure; (my) love; (som
indkræves) tax, rate — ® trésor m;
richesse f; grand fonds m (de. . .);
(mon (ma)) chéri(e); (som indkræ-
ves) impôt m, taxe (sur . . .) ;
contribution f (directe, indirecte) ;
tribut m.
Skat (t) m, skat (kortspil),
skate (zool.) - (t) Glattrochen
m — (g skate — (D raie (f) blanche.
skate (e) skøite ; løbe paa
skøi-ter; (zool,) skate; (glat)rokke.
skater skat(in)eur g) m,
skøiteløber.
skatinage ® m, skating @
& (D m, skøiteløbning.
skatiner (f) gaa paa skøiter.
skating(-)rink © & (f) m,
skøitebane, -salon.
skatkammer — ®
Schatzkammer f — @ treasury, exchequer —
(D trésor m (public), trésorerie f.
skatmester - (D Schatzmeister
m - @ treasurer - ® trésorier m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
