Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musikakademi ... - Ordbøgerne: S - skarpsyn(e)thed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
939
Muskatnød.
skatol-skatteseddel
midtlinjen, hvorved frøet kommer tilsyne. Dette, som
er af et due-egs størrelse, er omgivet af en rød, fliget
frøkappe, som tørret bliver rødgul eller rødbrun; dette
er den saakaldte muskatblomme el. maeis.
Indenfor frøkappen følger frøskallet, som
er meget haardt; det indeslutter
kjernen, muskatnødden. Denne har
i sit indre en eiendommelig
marmoreret struktur, som kommer af, at
frøskallets inderste, tynde lag danner
bugter og folder ind i kjernen. Baade
muskatnødden og muskatblommen har
aromatisk lugt og en skarp,
brændende smag, idet de indeholder en
æterisk olje. M. dyrkes paa
Sunda-øerne og Molukkerne, her især paa
øen Banda, og væsentlig kun af indfødte. Handelen med
muskatnøder og muskatblomme foregaar især over Holland
og London, som aarlig indfører 350 000 kg. muskatblomme
og l®/4 mill. kg. muskatnødder.
Muskegon [mrf’skegdn], by i de Forenede stater,
Michigan, nær østbredden af Michigansjøen; 20 897 indb.
(1904). Sagbrug og trælasthandel.
Muskelatrofi optræder dels som en selvstændig
sygdom deis som et symptom ved andre sygdomme, saaledes
ved ledlidelser, hvorved muskulaturen sættes ud af
virksomhed, og ved forskjellige nervesygdomme. Musklerne
atrofierer nemlig hurtig, naar de irritamenter, der
normalt tilføres dem gjennem nerverne, helt eller tildels
bortfalder (se Atrofi).
Muskelsans kaldes evnen til, uafhængig af synet, at
være orienteret med hensyn til et leds stilling og med
hensyn til den i et led udførte bevægelses retning og
størrelse og til den derved frembragte stilling af lemmerne.
Muskelvæv, Hvirveldyrenes muskler bestaar af
mus-keltraade, som gjerne ligger sammen i stort antal, forenet
ved tynde bindevævshinder. Hver
I traad er en celle, som er
gjennem-3 sat af fine, parallelt forløbende,
kontraktile musk elfibri Iler
og omgivet af en cellemembran
(sarcolemma). Man adskiller
glatte og tverstribede
muskeltraade. De sidste er den
høiest udviklede form, idet de
trækker sig langt raskere og
kraftigere sammen end de glatte;
deres fibriller er bygget op af
skiver af en dobbeltbrydende
substans, vekslende med skiver
af en anden substans.
Krops-muskulaturens muskeltraade er
optil 10—12 cm. lange og
indeholder flere kjerner; hver traad
er forsynet med én eller flere
endegrene af en motorisk nerve,
som ender i et eget endelegeme ;
deres virksomhed staar
saagodt-som altid under viljens
indflydelse. Hjertets tverstribede
muskeltraade er korte og én-
Muskegon—Muslinger
940
L;
-.0
I
f.
i
b
I^a’ngdesiiit gjennem
hjertemuskulaturen hos
mennesket, l. Grænselinje
mellem to muskelceller; 2.
kjerne i en muskelcelle; 3.
kjerne i en haarrørsvæg; 4.
røde blodlegemer i haarrøret.
Tverstribede muslielfibre (mt) med
endeorsaner (ne) af motorisk nerve
(n).
kjernede; der gaar ikke en nervetraad til hver. De glatte
muskeltraade er omtrent 0.07—0.08 mm. lange (kun i
den gravide uterus bliver de optil vel 0.5 mm. lange).
De er énkjernede og sparsomt forsynet med nerver, som
synes at forgrene sig frit mellem dem; de er særlig
udbredt i tarmen,
karrene og andre indre
organer samt i huden;
deres virksomhed er
«uvilkaarligs
(reflektorisk). De lavere dyr har
dels glatte, dels
tverstribede muskeltraade
af vekslende bygning.
Hos nesledyrene, hvor
vi finder den
primitiveste form af m., udvikles muskelfibrillerne i bundter
fra epitelcellernes basaldel saavel i entodermen som
ektodermen (epitelmuskelceller eller neuromuskelceller).
Hos de øvrige flercellede dyr stammer m. fra mesodermen.
Muske’t, se Haandskydevaaben.
Musketererne i klostret, operette af Varney.
Muskler, se Menneskets anatomi.
Muskovi’^, d. s. s. kaliglimmer. Se Glimmer.
Muskulatur, individets eller en enkelt legemsdels
samlede muskelmasse. Kraftig m., hvor der stilles store
fordringer til muskelvirksomheden gjennem arbeide, sport
o. s. V. Svag m. hos stillesiddende, lidet arbeidende og
syge individer.
Muskuløs, udstyret med kraftig muskulatur.
Muslim (opr. et arab. particip med betydningen: en
som hengiver sig, overgiver sig, nemlig til den almægtige
Gud) er blevet betegnelse for en bekjender og tilhænger
af islam (s. d.).
Muslingkrebs (ostracoda) er smaakrebs, som ligesom
flere branchiopoder besidder et toklappet skal, som
omgiver hele dyret og giver det et paafaldende
musling-lignende udseende. M. har syv par lemmer, hvoraf to par
er antenner, et par mandibler, to par maksiller; sjette
par er krybe- el. klamreben, syvende tjener især til at
holde den indre skalflade ren. Bevæger sig svømmende
eller krybende ved hjælp af antennerne. Lever dels i
havet dels i ferskt vand. En af de alm. slegter, cypris,
har partenogenetisk udvikling. Ud af egget kommer
oftest en nauplius-\2iTVQ (med tre par lemmer), som
allerede er forsynet med et tyndt toklappet skal.
Muslinger (acephala, hamellibranchiata), klasse af
bløddyr (s. d.). Lidet bevægelige eller helt fastsiddende,
bilateral-symmetriske, fra siderne mere eller mindre
sammentrykte dyr uden tydeligt hoved. Den i forhold til
dyrets omfang lille indvoldssæk er som regel helt
omsluttet af to store, fra ryggen nedhængende
kappe-blade; fra disse afsondres et to-klappet skal, hvis
to dele er forbundet paa rygsiden og kan lukkes tæt
sammen ved kraftige muskler (én eller to). Nedad gaar
indvoldssækken over i den temmelig lille, kjøl- eller
tungeformede fod. I kappehulen hænger der fra hver side
ned en dobbelt, bladformet gjelle, sammensat af
talrige fine traade. Ernæring og aandedræt formidles
ved flimmerhaar, som foraarsager en stadig strømning af
vand gjennem kappehulen; vandet trænger ind i rummet
skatol - ® Schatulle f — ©
scrutoire, cabinet, bureau — ®
secrétaire; bureau m.
skatskyldig - ® zinspflichtig,
zinsbar — © liable to pay taxes
— d) tributaire.
skatte - (t) (vurdere) schätzen;
(ellers) steuern, Steuern bezahlen
— © estimate, value, appreciate,
prize, treasure; pay taxes — (f)
estimer, apprécier; payer un (les)
impôt(s) (à); payer le tribut (à).
skatteborger — (D
steuerpflichtiger Bürger m — © tax-payer;
ratepayer — (|) contribuable m.
skattefoged — (t)
Steuereinnehmer m — © collector of
revenue — (f) percepteur, receveur m.
skattefrihed - ®
Steuerfreiheit f — © exemption from taxa-
tion — ® exemption (f) d’impôts.
skattegraver — ®
Schätzgräber m — © searcher for
treasure, treasure-seeker — (f)
chercheur (m) de trésors.
skatteligning - (t)
Steuer-verteilung, -repartition f - ©
assessment of taxes — (D répartition
(f) des impôts.
skattepaalæg — (î) Steuer f
— © imposition of taxes, taxation
— ® imposition f.
skattepligtig — ®
steuerpflichtig — @ liable to pay taxes,
taxable, rateable - (?)
contribuable.
skatteseddel — ® Steuerzettel
m - © bill of taxes,
demand-note, tax paper; rates bill - (F)
reçu (m) de contributions.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
