Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münchhausen ... - Ordbøgerne: S - skille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
Münchhausen—Münster
958
flyttedes universitetet fra Landshut til M. Fremtrædende
betydning for M. har jernbanenettets udvikling havt.
M. er midtpunkt for det tyske alpeforlands færdsel, og
her krydses saa vigtige internationale linjer som Paris
—Wien og Berlin—Rom (Brennerbanen).
Münchhausen, Karl Friedrich Hieronymus
(1720—99), t. friherre. I sin ungdom havde han været
i russisk krigstjeneste, og han var hele sit liv en ivrig
jæger. Han opnaaede en vis berømmelse ved de
storskrydende og yderst fantastiske skildringer, han gav
tilbedste om sine bedrifter. En hannoveransk professor
Rudolf Raspe, der var flygtet til England paa grund af
et tyveri, samlede en del af hans historier og udgav dem
1765 paa engelsk. Et par aar senere blev bogen oversat
til tysk af digteren Gottfried August Bürger, som havde
forøget den til det dobbelte med historier af egen
opfindelse, og i sin endelige skikkelse maa den berømte
folkebog betragtes som Bürgers verk.
Mynde, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Münden, Preussen, by i provinsen Hannover ved
sammenløbet af Werra og Fulda og jernbanen Kassel—
Göttingen, 11 000 indb. (med forstaden Blume). En
gammeldags by med kemisk og anden industri,
tømmerhandel, elveskibsfart. M., som hørte til Braunschweig,
har midlertidig været residens for hertugerne af
Braunschweig- Lüneburg.
Myndighed, se Fuldmyndig, Lavalder og
Mindreaarig.
Myndighedsmisbrug fra offentlig tjenestemands side
foreligger, dels naar denne benytter sin myndighed paa
ulovlig vis overfor nogen underordnet, se n. almindelig
straffelovs § 125 og militær straffelovs 6 kapitel, begge
af 22 mai 1902, dels naar derved nogen privatmands ret
krænkes (straffelovens § 123—4); straffene er foruden
bøder eller fængsel tjenestens tab.
Myndling, den som staar under formynder (s. d.).
Mynheer [mainher] (holl.), min herre, ogsaa spøgende
for hollænder.
Münnich, Burkhard Christoph (1683—1767),
rus. greve, feltmarskalk; deltog i krige i Italien og
Nederlandene 1706—13. Traadte 1721 i russisk tjeneste,
byggede den store Ladogakanal, havneanlæg ved Kronstadt og
fæstningsverkerne om Riga. Keiserinde Anna satte ham
1732 i spidsen for hæren, som han omorganiserede og
førte i krigen med Tyrkiet 1736—39; herunder herjede
han Krim. 1740 en tid førsteminister, men tog kort
efter afsked. Ikke længe efter fik hans fiender ham
dømt til døden; straffen nedsattes dog til deportation
til Sibirien, hvorfra han først fik vende hjem efter 20
aars forløb. Han blev da gjenindsat i sine værdigheder.
Münster, Christian Andreas (1871—), n.
bergmand. Var allerede som student ansat som amanuensis
ved universitetets metallurgiske laboratorium og blev
efter at have taget bergeksamen i 1892 ansat som
berg-proberer ved Kongsberg sølvverk. Senere var han ansat
som bergverksbestyrer i privat bedrift, indtil han 1910
udnævntes til direktør for Kongsberg sølvverk. M. har
udgivet flere videnskabelige arbeider, hvoraf kan nævnes
et indgaaende arbeide over Kongsbergtraktens geologi.
Münster, Emil Bertrand (1816—88), n.
videnskabsmand. Var efter at have taget bergeksamen i 1840
skille—skilsmisse
en tid amanuensis ved det astronomiske observatorium.
I 1850 udnævntes han til lektor og i 1862 til professor
i metallurgi ved universitetet, hvor han virkede til 1885.
M. har udgivet videnskabelige afhandlinger i flere fag;
hans betydeligste skrift er «Om hytteproduktet sten»
(«Archiv for mathematik og naturvidenskab», 1876).
Münster, Ernst Friedrich Herbert zu,
rigsgreve (1766—1839), hannoveransk statsmand, 1804—31
kabinetsminister hos den engelske konge Georg IV, ivrig
modstander af Napoleon, udvirkede Hannovers ophøielse
til kongerige.
Mynster, Jacob Peter (1775—1854), d. biskop. M.
tog alle eksamener med glans, men uden interesse for
teologien. Af kristen tro var der kun lidet tilbage i ham.
Han blev sogneprest i Spjellerup, hvor han virkede 1802
—11. 1803 skede der et aandeligt gjennembrud med ham;
M. blev nu en fremragende prædikant og en betydelig, om
end ikke banebrydende teologisk videnskabsmand. 1811
—28 var han kapellan ved Frue kirke i Kbh., blev 1815
dr. teol,, 1828 kgl. konfessionarius og slotsprest. I denne
stilling udgav han 1833 sine «Betragtninger over de
kristelige troslærdomme>, der i en menneskealder var en
overordentlig læst bog. 1834 blev M. Sjællands biskop.
I de aar, han beklædte denne stilling, begyndte imidlertid
tiden at løbe fra ham. Den Grundtvig’ske bevægelse
saavel-som lægmandsvækkelsen med de gudelige forsamlinger var
ham i høieste grad imod. Derimod stod han
Martensen nærmere. Efter hans død udøste S. Kierkegaard
sin vrede over hans minde, idet han negtede, at M. var
et sandhedsvidne. En retfærdigere bedømmelse af M.
yder H. Schwanenflügel i sin biografi «J. P. M.» I—II
(1900—01). Af anden litteratur nævnes M.s «Meddelelser
om mit levnet» 1854.
Münster, Thomas Georg (1855—), n. bergmand og
entomolog, søn af forann. E. B. M., blev bergkandidat
1878 og indehavde i en aarrække forskjellige stillinger
ved Kongsberg sølvverk og statens mynt, indtil han i
1906 udnævntes til bergmester i Finmarkens bergdistrikt
og i 1911 i det østenfjeldske bergdistrikt. Ved siden af sin
stilling paa Kongsberg var han i flere aar assistent ved
Norges geologiske undersøgelse, for hvilken han har udført
betydelige kartlægningsarbeider. Har skrevet flere geol.
arbeider. M. har desuden havt sterk interesse for studiet
af insekter og udgivet flere entomologiske afhandlinger.
Repræsenterede Kongsberg paa stortinget 1891—97.
Münster. 1. By i Preussen, hovedstad i Westfalen, i
regje-ringsdistriktet M. (7254 km.^ ca. 1 mill, indb.), midtpunkt
i M.-landet, lavlandskysten mellem Teutoburgerskogen og
det Rhinske skiferberg, ved den kanaliserede Aa, ved
Dortmund-Ems-kanalen og jernbanen Hamburg—Köln
m. fl., 50 m. o. h., 90 000 indb. (de fleste katoliker). Den
gammeldagse by er omgivet af parkveie. Ved Dompladsen
ligger domkirken (12—14 aarh.) med to taarne. Gotisk
raadhus, hvor 1648 den westfalske fred undertegnedes.
Kgl. slot, universitet (1908 1700 studenter). Tekstil- o. a.
industri, bl. a. berømt guldsmedning. Betydelig handel,
bl. a. ophjulpet ved skibsfarten paa Dortmund-Ems
kanalen. M. har altid været bispesæde, engang
midtpunkt i et eget geistligt fyrstendømme. 1532 gjendøbernes
hovedsæde. Det fra 1773 bestaaende westfalske
Wilhelms-universitet var 1818 omdannet til et akademi, blev 1902
(opløse) décomposer; (trætte)
accommoder, arranger; (s. (sig) af med)
(se) débarrasser de; (s. sig, s.s,
egtefolk) divorcer, faire divorce ;
(s. sig ved, godt, daarlig)
s’acquitter de.
skille sb — ® Grenzscheide f
— (e) bound(ary), limit, term - ®
borne, limite f.
Skillemur, -væg — (t) Scheide-
mauer, -wand f — (ê)
partition-wall - ® cloison f.
skillemynt — (D Scheidemünze
f — @ small coin, (small) change
— ® mur (m) de séparation,
skillet @ kasserolle,
skilletegn — ®
Unterscheidungszeichen n - ©
punctuation-mark, point - (f) signe (m) de
ponctuation.
skillevei — (t) Scheideweg m
— (e) cross-way, parting of the
ways — (?) carrefour m.
skilligolee, skilly © (slang)
veiling, i fængslerne; suppe af
alslags ting (bl. matroser).
skilling — (t) Schilling; (kein)
Heller, (kein) Pfennig Geld m
-© shilling; (not a) farthing - (f)
sou m.
skilling © hørum, habraat;
skot, mindre tilbygning (ved en
stue).
skilning - ® Scheitel m — ©
parting (of the hair) — (Î) raie f.
skilsmisse - ® Trennung,
Scheidung f — © parting,
separation; (mellem egtefolk) divorce —
(D séparation; absence f; (mellem
egtefolk) ogs. divorce m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
