Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münchhausen ... - Ordbøgerne: S - skille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
skilt-skin
paany universitet. — 2. M.iinGregoriental, Øvre-Elsass,
i M.-dalen i Vogeserne (jernbanen fra Golmac ender høiere
oppe i dalen), 380 m. o. h , ved Fecht, 6000 indb.
Tekstilindustri og ostetilvirkning (M.-käse).
Münster (lat. monasterium, kloster), stift, stiftskirke,
domkirke.
Münsterberg, Preussen, by i prøv. Schlesien, øverst
ved Ohle og jernbanen fra Breslau ret sydover, 8500
indb. Sukker- o. a. industri. Det forhenværende
fyrstendømme M. (M. og Frankenstein) blev 1791 preussisk.
Mynt er metalstykker af et bestemt metalindhold og
med en i præget angiven værdi, i vor tid omtrent
udelukkende udgivet af staten for at tjene som penge (s. d.).
Retslig seet kan man derfor betegne m. som de af
staten med hensyn til metalindhold garanterede og
som lovligt betalingsmiddel bestemte metalstykker (se
Myntvæsen).
Mynte er et navn, som anvendes paa forskjellige
slegter af de læbeblomstrede. Saaledes kaldes calamintha
acinos bakke-m. og nepeta cataria katte-m. Egentlig
tilhører dog navnet siegten mentha. Denne bestaar af
fleraarige, aromatiske urter med krybende rodstok og
rigt grenede overjordiske stængler med sagtakkede blade;
i disses hjørner sidder
blomsterne i kranse eller aks.
Kronen er næsten regelmæssig
4-fliget, og de fire støvdragere
er oftest lige lange. Herhen
15 arter, hjemmehørende i
tempererede egne.
Vildtvoksende i Norge er kun aker-m.
(mentha arvensis) med
lys-fiolette blomsterkranse og de
to langt sjeldnere arter eng-m.
(m, gentilis) og vand-m. (m.
aquatica), hvis udbredelse
falder i de sydligste laveste
kystegne. Nogle arter dyrkes paa
grund af sin vellugt, saaledes
pepper-m. (m. piperita)^ der
er en stor, indtil meterhøi
urt med smaa rødlige
blomster i rige stande i toppen af
stængel og grene. Den dyrkes især i Nordamerika,
England og Japan, hvor der i 1900 produceredes ca. 175 000
kg. peppermynteolje. Denne anvendes i medicinen, i
parfumerier, til likører og til «peppermynte», d. e. smaa
pastiller af sukker og peppermynteolje. Som krydderurt
dyrkes kruse-m. (m. crispa) og som prydplante m.
gracilis med hvidbrogede blade| og m. rotundifolia med
hvidkantede eller hvidstribede blade.
Münter, Friedrich (1761—1830), d. biskop og
kirkehistoriker, 1790 blev han professor i teologi i Kbh.,
og ved en række lærde skrifter vandt han europæisk
berømmelse (bl. a. «Haandbog i den ældste kristelige
kirkes dogmehistorie», I—II, 1801—04; «Den danske
reformations historie», I—II, 1802). 1808 blev han
Sjællands biskop og beklædte denne stilling til sin død. Som
biskop fortsatte han sine lærde arbeider, udgav bl. a.
grundlæggende undersøgelser om kristendommens ældste
historie i Afrika og det arkæologiske hovedverk «Sinn-
Münster—Myntvæsen
960
Akermynte
(mentha arvensis).
bilder und Kunstvorstellungen der alten Christen» (I—II,
1825). Teologisk tilhørte han rationalismen.
Myntfod betegner den hovedmynt, hvorpaa et lands
myntvæsen hviler, og i sammenhæng dermed denne
hoved-mynts indhold af ædelt metal. Man kan f. eks. i den
danske og norske mynthistorie tale om modsætningen
mellem species m. og kurant-m. eller sige, at der efter
den norske krone-m. gaar 124 20-kroner paa 1 kg. fint
guld. Alt eftersom hovedmynten er guld eller sølv,
skjelner man mellem guld-m. og sølv-m. Norge gik
saaledes i 1875 over fra sølv- til guld-m. Denne sidste
hersker nu i en række lande, navnlig England med de
fleste af dets kolonier, de nordamer. Forenede stater,
Tyskland, Rusland, Finland, de skandinaviske lande og
Japan. Anvendelse af begge metaller til hovedmynt
kaldes dobbelt m. el. bimétallisme (i modsætning
til monometalisme). Staten maa i dette tilfælde
fastsætte et bestemt legalt værdiforhold mellem guld og sølv,
hvilket efter systemets modstanderes mening medfører
mange ulemper. Man taler om en hinkende
bimétallisme, naar sølv alene udmyntes i begrænset mængde og
for statens regning, medens enhver kan forlange indleveret
guld udmyntet. En saadan eller lignende ordninger
findes i den latinske myntunion (se Latinske
mynt-konvention), Holland og Indien.
Myntguardein, se G u a r d e i n.
Myntkonventiön er en overenskomst mellem flere
stater om fælles eller ensartet myntvæsen. Den for os
vigtigste er den skandinaviske m., opr. sluttet mellem
Danmark og Sverige i 1873 og tiltraadt af Norge ved
tillægskonvention af 16 okt. 1875. Den gaar i hovedsagen
ud paa anvendelse af guld som hovedmynt og gjensidig
gyldighed af den efter fælles regler i alle tre lande
prægede kronemynt. Hvert enkelt rige bestemmer sin mynts
præg; al mynt skal udpræges ved rigernes myntverksteder,
og den til statskasserne indkomne slidte mynt efter
nærmere regler gjensidig udveksles; fælles regler er
fastsat om den udstrækning, hvori skillemynten skal
være lovligt betalingsmiddel, og om de forskjellige
myntsorters passérvegt (se herom under Myntvæsen).
Konventionen kan opsiges med 1 aars varsel. En anden m.
af stor betydning er den, hvorpaa den latinske
myntunion hviler (se Latinske myntkonvention).
Myntmetal. Norske broncemynter (ligesom flere
udenlandske) bestaar af 95 pet. kobber, 4 pet. tin og 1 pet.
zink. Sølvmynter indeholder legeringer af sølv og kobber
i vekslende forhöld. Nikkelmynter indeholder 75 pet.
kobber og 25 pet. nikkel.
Myntvæsen. Paa et lavt kulturtrin har menneskene
brugt mange forskjellige ting som penge, d. e. som alm.
anerkjendt byttemiddel og værdimaalestok, her i Norden
f. eks. korn, kvæg og vadmel. Efterhaanden har dog de
ædle metaller, guld og sølv^ paa grund af sine fortrinlige
egenskaber (stor værdi, holdbarhed, ensartethed,
delelighed o. s. V.) fortrængt alle andre gjenstande som penge.
Det næste trin er, at metallet udmyntes (se M y n t) for
at spare besværet ved dets udveining og prøvning ved
den enkelte omsætning. De ældste mynter antages at
være de lydiske fra det 7 aarh. f. Kr. prægede af elektron,
en blanding af guld og sølv. — I Rom prægedes opr.
alene kobbermynt (as = 1 pund); i det 3 aarh. f. Kr.
skilt - (Î) Schild n — © badge;
(vertshus ) sign(-board) - ®
enseigne f.
skiløb — ® Sid-,
Schneeschuh-Iauf(en) m (n) — @ snow-skating
— ® course (f) sur skis; patinage
(m) sur la neige.
skiløber — I® Ski-,
Schneeschuhläufer m — © snow-skater
- (?) coureur (m) sur skis.
skim © skumme (melk) ;
skumme (fløden) af; stryge let, svæve
(henover). S. through jage
gjen-nem (en bog).
skimmel — (t) Schimmel, Kahm
m — © mould — (?) moisissure f.
skimmel (skimlet hest) — ®
Schimmel m — © grey horse;
(rød-) roan horse — (?) cheval (m)
gris pommelé.
skimmer © skumske ;
skumme-slev; hurtiglæser; skrabe, en fugl.
skim-milk © skummet melk.
skimming © (a^skumning; (pl)
skum.
skimt — ® Schimmer m — ©
glimpse, gleam, glimmering — (g)
lueur f.
skimte — ® undeutlich
erblicken, (nicht) unterscheiden (kön-
nen) ; (jeg s.r intet haab) es
schimmert keine Hoffnung ; (s. frem)
hervordämmern, schimmern — © see
faintly, catch a glimpse of; (s. frem)
gleam, glimmer forth — (?) voir
vaguement ; entrevoir ; voir dans
le lointain; (s. frem) (ap)paraltre.
skin - (t) Schein, Glanz; (fig.)
(An)Schein m - © light, (sterkt)
glare, shine; (fig.)show, appearance,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
