Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrklæg ... - Ordbøgerne: S - skjeg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjelm -skjendepræken
971
Myron—Mysen
972
Myron, græsk billedhugger, der virkede omkr. 470—
450 f. Kr., f. i Attika. Han tilhører overgangen fra den
arkaiske til den frigjorte kunst. Særlig fremstillede han
mandsskikkelser, ofte i sterk bevægelse og med en
natur-troskab, der for samtiden var noget nyt. Mest kjendt er
diskoskasteren, Athena og Marsyas (gruppe); oldtiden
nævnte bl. a. løberen Ladas, samt dyrefremstillinger,
deriblandt af en brølende ko, og talrige andre arbeider, ogsaa
gudestatuer. Han arbeidede fortrinsvis i bronce. Mange
af hans figurer overførtes senere til Rom og af ikke faa
er kopier bevaret. (Jfr. Diskos.)
Myronsyre (sinigrin), G^oHiTOgNSg, er et glykosid,
hvis kalisalt findes i sort sennep og ved et i denne
forekommende enzym, myrosin, spaltes i druesukker,
kalium-bisulfat og allylsennepsolje.
Myrra (gummi résina myrrha) er en gummiharpiks,
som faaes af forskjellige myrrha-arter (burseraceæ) i
Øst-Afrika og Arabien. M. sveder ud af barken og
størkner i luften til gul- el. rødbrune klumper. M. indeholder
gummi, harpiks og æterisk olje og anvendes en del i
medicinen. M.-tinktur anvendes til mundvand og
tandvand.
Myrrha, moder til Adonis (s. d.).
Myrselskaber er stiftet i flere lande for at fremme
myrenes videnskabelige undersøgelse og praktiske
udnyttelse. Disse selskaber arbeider sammen og udveksler
skrifter. Selskabernes ledere afholder møder sedvanlig
én gang aarlig i Berlin for at fastslaa fælles bestemmelser
for undersøgelser m. m. og udveksle erfaringer. Det
Norske myrselskab, stiftet 1902, sæde Kra., omfatter
hele landet. Selskabets formaal er at virke for
tilgodegjørelse af myr i Norge saavel ved opdyrkning som ved
udnyttelse i industriel og teknisk henseende. Dette
formaal søges opnaaet ved at sprede kundskab om myrenes
udnyttelse gjennem skrifter, foredrag og deltagelse i
udstillinger. Der udgives et tidsskrift: «Meddelelser fra
det Norske myrselskab» siden mai 1903, redigeret af
J. G. Thaulow (s. d.). Der er anlagt en forsøgsstation for
m3^rdyrkning paa Mæresmyren i Sparbu og talrige mindre
forsøgsfelter spredt over det hele land. Allerede
tidligere var Bergens myrdyrkningsforening dannet i Bergen
med virksomhed i Søndre Bergenhus amt. Denne
forening arbeider kun for myrenes opdyrkning ved uddeling
af pengebidrag tilsvarende en fjerdedel af opdyrkningens
kostende. Trøndelagens myrselskab, Trondhjem, er en
underafdeling af det Norske myrselskab med virksomhed
i de trondhjemske amter. Selskabet arbeider for
myr-dyrkning i lighed med Bergens myrdyrkningsforening,
men virker tillige for myrenes industrielle udnyttelse.
Kristiansands og oplands jorddyrkningsselskab,
Kristiansand S., med virksomhed i Lister og Mandal og Nedenes
amter, samarbeider med det Norske myrselskab. I mange
andre lande findes m. I Danmark: det Danske
hedeselskab med sæde i Viborg virker kun konsultativt
for saavel myrdyrkning som torvindustri; det udgiver
«Hedeselskabets tidsskrift». I Sverige: Svenska
moss-kulturforeningen med sæde i Jönköping virker
konsultativt og ved forsøgsstationer, hvoraf er mest
be-kjendt myrforsøgsstationen Flahult. Udgiver «Svenska
mosskulturföreningens tidskrift ».
Myrsnipe, se Smaasnepper.
Myrt (myrtus), buske eller smaa trær af myrtefamilien
med røde eller hvide blomster, der er enlige eller danner
skjermlignende stande. Kugleformet bærfrugt. Ga. 60
arter i tropiske egne. Den i Middelhavsegnene voksende
alm. m. (m. communis) kan blive over meterhøi. Den
dyrkes almindelig som prydplante. De bladede grene
bruges specielt til «brudekranse». Af blomsterne
fremstilles et kosmetisk middel «englevand». Enkelte
m.-arter har spiselige bær.
Myrtefamilien (myrtaceæ), tofrøbladet og frikronet
plantefamilie, bestaaende af trær eller buske med oftest
modsatte, hele og helrandede blade uden akselblade.
De regelmæssige blomster sidder enkeltvis eller i
halv-skjermformige stande. 4—5 bæger- og kronblade, talrige,
i knipper stillede støvdragere, éngriflet støvvei. 3000 arter,
hvoraf talrige i Australien, i Europa findes kun én art.
Herhen hører f. eks. myrt, granatæbletræet og eucalyptus.
Myrtïios, i de græske sagn vognstyrer hos Oinomaos;
bestukket af Pelops løsnede han en bolt i Oinomaos’ vogn,
saa han styrtede og slog sig ihjel. Til løn styrtede Pelops
ham i det Myrtoiske hav (en del af Ægæerhavet).
Myruld (eriophorum), siegt af halvgræsfamilien,
bestaaende af fleraarige, mest tuede sumpplanter med flade
eller trekantede blade. Blomsterne er 3-tallige og samlet
i tætte aks, der sidder enkeltvis eller i kvaste.
Blomsterdækbladene er børsteformede, men vokser ved frugtens
modning ud til lange, oftest hvide, silkeglinsende haar.
I Norge findes 9 arter, af hvilke de almindeligste er:
e. vaginatum, som kun har ét aks, e. angustifolium med
flere stilkede og tilsidst hængende aks, e. latifolium, der
er lig foregaaende, men med bredere og kortere blade
end den, og den lille e. alpinum med et meget lidet aks
i toppen af den næsten bladløse stængel.
Myrvang, ThoreEmbretsen (1858—), n. lærer,
gaard-bruger og politiker. Udgik fra Hamar lærerseminar
1877 og har senere været lærer i Storelvedalen. Medlem
af stortinget fra Søndre Hedemarkens kreds 1895—1909,
og siden 1898 sekretær i odelstinget. Radikal demokrat
og tilhænger af Henry George. Spillede som saadan en
rolle i stortinget, hvor han var fører for en gruppe af
«jorddemokrater».
Myse (valle), den del af melken, som bliver tilbage,
naar ostestoffet er udtaget, indeholder det meste af melkens
vand, alle melkens salte, melkesukker samt lidt fedt og
lidt eggehvide. Sød m. faaes efter sødmelksoste, sur
m. efter surmelksoste, som gammelost, pultost o. 1.
samt efter oplagt melk og skyr.
Mysen, jernbanestation med post og telegraf ved den
indre (østre) linje af Smaalensbanen med omliggende
bymæssig bebyggelse. M., der er et knudepunkt og
trafikcentrum for Indre Smaalenene, ligger ved
Lekum-elven, straks øst for Glommen, Eidsberg herred,
Smaalenene. Stedet har to banker, apotek, skole, flere hoteller
og en række brug og fabriker, hvoriblandt nævnes to
større sagbrug og høvlerier, to trævarefabriker, to
mølle-brug, tre garverier, mineralvandfabrik, meieri,
uldvare-fabrik, elektricitetsverk m. m. Der udkommer en avis
(«Indre Smaalenenes avis») tre gange ugentlig. Paa stedet,
der i 1900 havde 676 indb., bor sorenskriver, prest,
lensmand, flere læger og sagførere, amtsdyrlæge og
amtsagro-nom m. fl. Fra M. fører en meget trafikeret hovedvei
@ well-founded — ® fondé; (s.
grund) (bonne) raison f; (have s,
grund Ul) avoir bien lieu de.
skjelm - (t) Schelm, Schalk m
- (ê) rogue - (f) espiègle m.
skjelmsk — (ï) schelmisch,
schalkhaft — (e) roguish, waggish
- (D espiègle.
skjelne – (t) unterscheiden
-(e) disUnguish, discern, make out,
discriminate; tell (from) — (|)
distinguer (de, entre); discerner (de,
d’avec); séparer (de).
skjelnemerke — ®
Unterscheidungszeichen, -merkmal n —
© distinctive mark, characteristic
— ® marque (f) distinctive.
skjeløiet — ® schieläugig;
schielend - (e) squint-eyed — ®
louche.
skjemt se spøg.
skjend - ® Schelte pl - (e)
scolding, chiding, rating - (f)
réprimande f; (faa s.) être grondé.
skjende - (ï) (paa) (aus)schelten,
(aus)zanken; (intr.) ogs. keifen
-(e) (paa) scold, chide, rate - (g
(paa) gronder (q sur, pour qc) ;
réprimander, blâmer, reprendre (q
de qc).
skjende (trans.) — ® schänden;
(en pige) ogs. entehren; (intr.)
sengen (und brennen) — @ spoil,
deface; destroy, ruin; violate (a
maiden); (s. og brænde) ravage with
fire and sword - (g gâter, abîmer;
profaner; violer; (s. og brænde)
mettre (le pays) à feu et à sac.
skjendepræken se
gardinpræken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
