Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mysideer ... - Ordbøgerne: S - skjenderi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
Mysideer—Mystificere
974
skjenderi-skjold
østover til Ørje og videre ind i Sverige. Tertiær
jernbane er projekteret paa denne strækning.
Mysidëer, familie (orden) af storkrebs ; rækelignende,
nogle cm. lange, tyndskallede krebsdyr, som lever pelagisk
i store stim. De otte bagre kropslemmer er typiske
svømmefødder (spaltefødder). Udbredt i vore farvande
er siegten mysis, gjennemsigtige smaadyr med høreblærer
paa de bagerste halefødder.
Mysisstadium, hos dekapoderne (s. d.) alm.
forekommende,paa zoëastadiet følgende mysislignende larvestadium,
hos krabberne modificeret til det saak. megalopastadium.
Mysien, landskab i det nordvestlige hjørne af
Lilleasien, fjeld- og skogrigt; med byen Pergamon. Det
beboedes af mysere, et lidet kultiveret folk, der formentlig
var besiegtet med thrakerne, og som aldrig har hævet
sig til større magt.
Myske (asperula odorata), kransbladet plante med
traadformet og forgrenet underjordisk stængel, hvorfra de
ugrenede lysskud skyder i veiret. Disse har 6—8
lancetformede blade i hver krans og bærer i spidsen temmelig
faatallige samlinger af smaa hvide blomster. Planten er
vellugtende, især i tørret tilstand. Den bindes derfor
til kranse eller i dusker og hænges op i værelset eller
lægges blandt det rene linned. Vokser i løvkrat og urer
og er i Norge især udbredt i det sydlige.
Myslbeck, Josef y. (1848—), østerr. billedhugger,
studerede i Wien, men har væsentlig været knyttet til
sin fødeby Prag, hvor han bl. a. har smykket
Palacky-broen med fire sandstensfigurer, har udført et
gravmonument over Sladkowsky etc. Statuerne «Troskab» og
«Hengivenhed» (1886) smykker parlamentsbygningen i Wien.
Myslowitz, Preussen, by i provinsen Schlesien, ved
Pfzemsa, Polens grænse, nær «Dreikaisereck» (Tyskland,
Rusland, Østerrige) og jernbanen fra Gleiwitz gjennem
det vigtige bergverksdistrikt omkring Kattowitz (Berlin
—Lemberg—Odessa), 270 m. o. h.; 16 000 indb.
Zinkhytte, stenkuludvinding.
Mysmerdrikke, en tidligere yndet norsk sommerdrik,
lavet af opskavet surprim udrystet i koldt vand,
Mysmerdyppe, norsk national sauce til melspiser og
blodmad, lavet af opskavet surprim eller sødprim, kogt
i fedt eller smør.
Mysmervelling, sund og nærende norsk ret, tidligere
anvendt over det hele land, især til spegesild, bestaaende
af alm. melvelling, hvori er opløst opskaaret surprim.
Mysore, brit. lydstat i det sydlige Indien (Dekan),
helt omsluttet af præsidentskaberne Madras og Bombay,
omtr. 76 230 km.^ med 5 488 800 indb. (1901). M. er en
høislette, omgivet af Ghatsfjeldene i øst og vest. Klimaet
er varmt og meget fugtigt i vest, medens det i øst er
saa tørt, at der ofte opstaar hungersnød. Befolkningen
bestaar for den overveiende del af hinduer; af
muhammedanere er der bare 2—300 000. Sproget er kanaresisk,
telugu, hindustani og tamil. Landet er frugtbart, og
jordbruget er den vigtigste næringsvei; der dyrkes de
vanlige tropiske vekster. Maharadjaen af M. er den
næstmægtigste af de indiske fyrster; han staar i direkte
politisk forbindelse med den indiske regjering. Landet
har to hovedstæder, Bangalore og Mysore. Denne sidste
ligger syd i landet, 770 m. o. h. og har 68111 indb.
(1901). Stort fort og et vakkert slot.
Mysost er en specielt norsk melkeost, lavet af indkogt
myse til en masse saa fast, at den kan formes. Af sur
myse fremstilles surprim og af sød myse m. eller mysmer,
mysesmør. Dette sidste er som regel saa blødt, at det
kan smøres paa brødet. M. fremstilles baade af ko og
gjet, af skummet og uskummet melk. Bedst er m. af
uskummet ublandet gjetemyse.
Mysterier kaldes visse hemmelige, med forskjellige
cermonier og fester forbundne gudstjenester (græ. ta
mysteria, hvoraf my’stes, en i m. indviet). M.s
oprindelse viser tilbage til primitive tilstande; fra først af
ligger der Vegetationskultus til grund. Med hemmelige
ceremonier, der slaaende minder om, hvad man gjenfinder
hos «naturfolkene», feirede man i Grækenland en bekjendt
fest, thesmoforierne, til ære for Demeter; deltagerne
bestod udelukkende af kvinder; thi festens hensigt var at
bevirke frugtbarhed; og hos primitive folk er det
kvinderne, som maa drage omsorg for jordbruget. (Smig.
hermed de talrige m., hvorunder man feirede
frugtbarheds-gudinderne Kybele og Magna Mater). De opr. græske m.
er alle knyttet til visse siegt er; saaledes de eleusinske
til Eumolpiderne. Andre derimod, som de dionysiske og
or fiske, er mere at betragte som sekter, foreninger og
sammenslutninger af ligesindede, som søger at udbrede
sin tro, men som dog samtidig vil holde sig adskilt fra
den store mængde derved, at medlemmerne maa deltage
i visse bestemte kultushandlinger, iagttage visse renselser
o. 1. Saadanne sekter kan betragtes som kanaler,
hvor-igjennem fremmede religiøse strømninger (mest af
orientalsk udspring: Isis-m. fra Ægypten, Mithra-m. fra
Persien, Attis-m. fra Lilleasien etc.) bredte sig ud over
Grækenland og romerriget, især i keisertiden. Medens
de hemmelige selskaber hos de primitive folk har baade
en social og religiøs opgave, er m. begrænset til den
sidstnævnte; og de har utvilsomt i mange tilfælde
fremkaldt en dybere og inderligere religiøsitet end den, der
har fundet sted hos den store mængde, og som har støttet
sig til den officielle kultus. Sluttelig skal bemerkes, at
m.s sondring mellem indviede og uindviede og deres
sakramentale ceremonier (daab, nadver o. 1.) tildels har,
ialfald som ydre mønster, øvet en sterk indflydelse paa
udformningen af den kristne kirkes
kristendomsundervisning, gudstjeneste og hellige handlinger.
Mysterier (aflat.mi/ïisferÎM/n, handling; senere
sammenblandet med græ. mysteria, hemmelighed) kaldes
middelalderens sceniske fremstillinger af Kristi lidelseshistorie
(passionsskuespil). Ved m.s opførelse medvirkede til en
begyndelse udelukkende geistlige, og der spilledes i selve
kirken. Senere, da der udfoldedes større pragt og
anvendtes et mere indviklet maskineri, flyttede man ud
paa ofl’entlige pladser, og rollerne lagdes nu i hænderne
paa professionelle skuespillere. Efterhaanden fik
indflettede burleske folkelivsscener bredere og bredere plads,
og m. kom derved sammen med en anden gruppe
middelalderskuespil, moraliteterne, hvori begreber (dyder,
laster o. s. v.) fremførtes personificerede, til at danne
begyndelsen til det moderne drama.
Mysteriøs (græ.), hemmelighedsfuld.
Mysticëti, bardehvaler, se Hvaler.
Mystificere (fr.), føre bag lyset, holde en for nar;
mystifikation, den handling at m.
skjenderi, skjendes se trætte,
skjendig - ® schändlich,
schmählich - @ disgraceful,
infamous, opprobrious, nefarious —
(D honteux, déshonorant, vile.
skjendsel - ® Schande,
Schmach f, Schimpf m — @
infamy, disgrace, dishonour,
ignominy - ® honte f, déshonneur,
opprobre m.
skjeppe - ® Scheffel m — @
bushel — ® boisseau m ; (s. land)
boisselée f.
skjerf - (t) Schärpe f - @ scarp,
sash, (om halsen) comforter — ®
écharpe f.
skjerm — (t) Schirm m — (e)
screen; (for øinene, lampe-) shade ;
(flg.) ogs. cover - ® abri ; (cykkel-.
vogn-) garde boue ; (ovns ) écran ;
(lampe ) abat-jour m.
skjermbret — ® Schirmwand
f, Bettschirm m, spanische Wand
— @ folding-screen - ®
paravent m.
skjerme — ® schirmen — ©
screen, shield, shelter, guard;
(beskytte) protect (from) — ® protéger
(contre), abriter.
skjermtag — ® Schirmdach n
— (e) corer, (sheltertent) roof;
(canvas) stretcher - ® auvent,
appentis m.
skjerv - ® Scherf(lein) m (n)
— (e) mite, portion - ® denier;
obole f (de la veuve) ; (bidrag)
contingent m.
skjold - ® Schild m (ogs. fig.)
— (ê) shield, buckler, target; (føre i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
