Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønjekit ... - Ordbøgerne: S - skjønne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
991
Mørkfoss—Møtrik
992
skjørt—skogbevokset
presteviet 1743 og døde som prest. I aarene 1742—45
udsendtes den store gammelnordiske roman «Adalrik och
Göthilda», som M. havde forfattet sammen med sin
studenterkamerat Anders Torngren. Hans anden roman
«Thekla> (1749—58) er en legendarisk martyrhistorie med
indlagte religiøse digte. «Sveriges første romanforfatter».
Mørkfoss, vandfald (10.5 m.) i Glommen ved udløbet
af Øieren, Smaalenenes amt. M., der eies af staten,
opgives for tiden (1911) at repræsentere 23 100 effektive
hestekræfter.
Mørk Hansen, Mouritz (1815—95), d. prest; 1846
kateket i Nykøbing, Falster, 1848 medlem af den
grundlovgivende rigsforsamling, 1851 sogneprest til Felsted i
Sundeved, 1866 i Vonsild og Dalby. Virkede hele sit liv
ihærdig for danskhedens sag i Sønderjylland.
Mørland jernverk, Sannikedal, var i drift omkring
midten af det 17 aarh. og tilhørte da Gabriel og Selius
Marsilius. Det benyttede malm fra Langøen i Skaatø,
men blev nedlagt af mangel paa kul.
Mörne, Arvid (1876—), fmsk-sv. digter, siden 1904
forstander for Mellersta Nylands folkhögskola. Han
har offentliggjort en række formskjønne og intime
dij^t-samlinge, «Rytm och rim» (1899), «Nya sånger» (1901)
og «Döde år» (1910), samt udgivet en samling kraftige
agitatoriske arbeiderdigte «Ny tid» (1903).
Mörner, Carl Birger (1867—), sv. greve, digter og
konsulatembedsmand. Efter at have indehavt
forskjellige departementsstillinger udnævntes han 1906 til konsul
i Sidney. Han debuterede 1888 med dramaet «Juda»
og har senere udgivet digtsamlingen «Tattarblod» (1890),
skuespillet «Salig baronessan» (udkom paa norsk 1893),
de historiske fortællinger «Dess höga plaisir» (1895) og
«Fru Brahe till Erichsholm» (1899), novellesamlingen
<När och fjärran» (1901) og digtsamlingen «Gyllene bin»
(1911). En reiseskildring «Andra halfmånen» udkom
1906 og en samling sagn og eventyr fra Sydhavsøerne
«Söderhafvets sagor» (1910).
Mörner, sv. adelsslegt, 1. Karl Gustaf M. (1658—
1721), sv. militær, deltog i den skånske krig 1675—79,
kjæmpede 1691^—92 i Flandern under marskalk
Luxembourg, blev 1695 oberst og fulgte Karl XII paa hans
polske felttog. Blev 1711 general, 1712 guvernør over
Göteborgs og Bohus län, 1716 kgl. raad og
generalguvernør, 1717 feltmarskalk og 1719 præsident i Göta hofret.
— 2. Adolf Göran M. (1773—1838), sv. statsmand,
mistede som medlem af oppositionen 1800 sit hofembede,
tog virksom del i rigsdagsarbeidet 1810—11, havde 1814
sæde i kommissionen om Norges tilknytning, blev 1815
statsraad og 1837 udenrigsminister. — 3. Karl Karlsson
M. (1775—1821), sv. embedsmand og officer, knyttedes
1787 som kavaler til Gustaf (IV) Adolf, hvis viceguvernør
han blev 1794. 1808 steg han til generalmajor, 1812 til
general og indlagde sig store fortjenester som
overstatholder i Stockholm 1812—16. 1816 blev M. feltmarskalk,
og 1816—18 gjorde han sig meget afholdt som statholder
i Norge. — 4. Karl Otto M. (1781 — 1868), sv. officer,
sendtes 1810 til Paris for at udvirke Napoleons samtykke
til hertugen af Augustenborgs valg til svensk tronfølger,
men indlod sig paa egen haand i forhandlinger med
Bernadotte og arbeidede efter sin hjemkomst for dennes
valg, hvori han fik stor andel. 1818 udnævntes M. til
oberst. — 5. Karl Gustaf Hjalmar M. (1794—1837), sv.
officer og maler, deltog i felttoget 1813, men opgav senere
helt den militære løbebane for at hellige sig kunsten.
1816—28 opholdt han sig i Italien, 1830—36 i London.
Han syslede fortrinsvis med slag- og genremaleri. «Slaget
ved Grossbeeren», «Slaget ved Dennewitz, «Stockholmske
scener» (1830).
Mors, Preussen, by i Rhinprovinsen, kort vest for
Rhinen (Ruhrort), 7000 indb. Engang hovedstad i et
fyrstendømme M.
Mørser, d. s. s. morter (s. d.).
Mørtel el. m ur br uk, bindemiddel mellem de enkelte
stene i murverk. Kalk-m. er en grødagtig blanding af
læsket kalk og skarp sand, som først hærdner efter
længere tids indvirkning af luftens kulsyre. Tilsættes
ogsaa cement, hærdner m. hurtigere og bliver sterkere.
Gement-m., tilberedt af cement og sand, anvendes til
mur og beton. Da den ogsaa hærdner under vand,
anvendes den til bygverk under vand. Hydraulisk m.,
tilberedt af naturlige cementer, se Cement.
Møsien, romersk provins mellem Donau og Haimos,
fra mundingen af Savus (Save) til Pontos. M. var
beboet af thrakiske stammer, blev 277 f. Kr. besat af
keltiske skordisker, erobredes 29 f. Kr. af romerne og blev
6 e. Kr. romersk provins. I 5—7 aarh. satte slaverne
sig fast i store dele af M., indtil bulgarerne erobrede
landet. M. svarer omtrent til det nuværende Bulgarien
og Serbien.
Mösseberg, Sverige, aas paa Västgötasletten, n.v. for
Falköping, med Gokhems taarnløse kirke i syd og
Gudhems kongsgaard, kirke og klosterruiner i nord, 325 m.,
vakker udsigt (32 m. høit taarn) over Falan,
Västergöt-lands ældste bygd, og Hôkensâsen (ved Vattern).
Koldt-vandskursted.
Møsvand, 52.6 km.^ stort vand, som ligger i en høide
af 902 m. o. h. i Rauland og for en liden dels
vedkommende i Tinn herred i Telemarken. Vandet har en
uregelmæssig form. Fra dets midtparti udgaar en arm
mod nord, en mod ø s ø., det saakaldte «Østvatn», og en
mod s.ø., det saakaldte «Vestvatn». Vandets længde er
omtrent 35 km. Bredden er noget forskjellig, men
overalt ringe i forhold til længden. Den størst kjendte dybde
udgjør 45 m. M. har gjennem Kvenna tilløb fra en
række vande paa den sydlige del af Hardangervidden
og gjennem Maane afløb til Tinnsjø. I 1904—06 blev
der for M. bygget en stor reguleringsdam, der senere
yderligere er udbedret. Ved dammen opmagasineres
omkr. 560 mill, kubikmeter vand; der er skaffet
tilveie et sikkert aargangsvand af 40—45 m.® pr. sekund.
M. regnes som en meget fiskerig indsjø. Der er endel
spredtliggende gaarde rundt vandet. Paa sj^dsiden ligger
Møsstrandens annekskirke.
Møtrik, mutter el. skrue mor, prismatisk metalstykke
med et skrueskaaret aksielt hul. M. har gjerne to eller
tre par parallele sideflader, som kan omfattes af en
skrue-nøkkel, der, naar m. tiltrækkes, kan dreies en fjerdedels
eller en sjettedels omdreining ad gangen. Naar en m.
kan trækkes haardt til, vil den fastholdes ved friktionen,
ellers maa dens stilling sikres paa anden maade, f. eks.
ved anvendelse af en stænge-m. (kontra-m.) eller særegen
skruesikring.
werden — (g) become briUle, (seil)
split — ® devenir fragile.
skjørt — ® Unterrock m — ©
petticoat, (kjole ) skirt - (g jupon
m; (nederdel) jupe f.
skjørteregimente — (t)
Weiber-, Unterrocksregiment n - (e)
peUicoat-government - (f)
domination (f) des femmes,
skjøtsel se pas, stel.
skjøtte se passe; bry.
Sklave ® m. slave.
Sklaverei ® f, slaveri.
Sklavin ® f, slavinde,
sklavisch ® slavisk,
skii, skri ® schleifen,
gleiten — @ (go down a) slide — ®
faire la glissade.
sko — ® Schuh m - @ shoe
— ® soulier m.
skobørste — ® Schuhbürste f
— (ê) shoe-brush — ® brosse (f) à
souliers.
skodde (vindus-) — ®
Fensterladen m - (e) shutter - ® volet,
contrevent m.
skodde se taage.
skoflikker — ® Schuhflicker
m — (ë) cobbler — ® savetier m.
skofte — ® nicht arbeiten.
unbeschäftigt sein — (e) be off
work — ® chômer; se reposer.
skog - ® Wald m - © wood;
(stor) forest — ® forêt; (mindre;
lyst ) bois m.
skogbar - ® kahl - ©
destitute of wood, woodless - ® chauve,
skogbevokset, skogklædt -
® waldbewachsen, -bedeckt, waldig
- © wood-clad - ® boisé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
