Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N ... - Ordbøgerne: S - skogbrand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993
N—Naaletrær
994
N,
skogbrand—skolastisk
N, det fjortende bogstav i alfabetet, i den ældre
runerække det tiende, i den yngre det ottende tegn, stammer
fra det græske n (ny); det er en næselyd. — Som
forkortelse betyder n i grammatiken neutrum, ved
navne-angivelser nes cio, d. e. uvist navn (jfr. N. N.), i
handels-sproget netto; i kemien er N tegn for kvælstof
(nitrogenium).
Na, kemisk tegn for natrium.
Naab (Nab), Bayern, venstre tilløb til Donau, dannes
af Waldnab, Fichtelnab (fra Fichtelgebirge) og Heidenab,
optager bl. a. Vils og munder kort ovenfor Regensburg,
165 km. lang, farbar.
Naade betegner i kristendommen Guds uforskyldte
kjærlighed, i kraft af hvilken han tilgiver menneskers
synd. Saaledes har Gud aabenbaret sit sindelag i
aaben-baringen i Kristus (Rom. 5, 1. 15. 20; 6, 1 ; Tit. 2, 11;
1 Pet. 1, 13; 5,10). Paa samme maade taler apostlene
om Jesu naade mod mennesker (Joh. 1, 14. 16; Rom.
16, 20; 2 Kor. 8, 9; 13, 13; Gal. 1, 6; 6, 18; Ap. gj. 15, 11).
— I statsretten betegner a f Guds n. i den kgl.
titulatur kongedømmets og kongens krav paa at ansees som
umiddelbart indsat af Gud uafhængig af folkeviljen eller
iethvertfald gjennem denne som et af Gud benyttet
medium.
Naadegave (græ. charisma, aandsgave), betegner i det
nye testamente dels frelsen i Kristus (Rom. 5, 15 ff.;
6, 23), jfr. Rom. 11, 29 (naadebevisningerne mod Israel i
den gamle pagt) og 2 Kor. 1, 11 (frelse fra dødsfare), dels
i speciel betydning overordentlige evner og kræfter,
hvormed den Helligaand udruster enkelte kristne. Af
saa-danne nævnes f. eks. profeti (s. d.), gaven til at undervise,
gaven til at helbrede sygdomme, tungetalen (s. d.), gaven
til at udlægge tungetale (Rom. 12, 6; 1 Kor. 1, 7; 12,4.
31; 1 Fet. 4, 10). Overfor den korinthiske menigheds
til-bøielighed til at overvurdere aandsgaverne fremhæver
Paulus, at kjærligheden staar over alle, selv de ypperste
n. (1 Kor. 13). I pastoralbrevene omtales evnen til at
forkynde evangeliet og styre menigheden som en særlig n.
(1 Tim. 4, 14; 2 Tim. 1,6).
Naademidler er efter evangelisk-luthersk kirkelære
de af Jesus indstiftede midler, hvorigjennem den
Helligaand tildeler mennesker Guds naade. Disse er ordet
(evangeliets forkyndelse) og sakramenterne. Dette
fremhævede reformatorerne navnlig overfor sværmerne, som
hævdede at eie en umiddelbar aandsoplysning gjennem
syner og indre aabenbaringer. Læren om n. er udviklet
i de lutherske bekjendelsesskrifter: Augsb. konf. art. V;
Schmalkald. art. III, VIII, 3; Konkordieformelen II, XI, 76.
Naadestød kaldtes i ældre tid den handling, hvorved
bøddelen skilte en dødsdømt forbryder fra livet, naar
denne derved blev sparet for pinsler.
Naadevalg, se Prædestination.
Naad(s)ensaar, det aar, hvori enken eller arvingerne
efter forskjellige embedsmænd, især geistlige, har ret til
at nyde en vis del af embedets indtægter.
Naale, se Knappenaale, Synaale.
Naalefiske, en underafdeling af de buskgjellede fiskes
orden. De er for det meste usedvanlig langstrakte fiske
med rorformig udtrukket kjæveparti og meget liden
mund. Legemet er ofte kruset og klædt med benplader
istedetfor skjæl. Halefinne mangler hos enkelte. I vore
farvande lever tiere arter, hvoraf kan merkes: Den
store tangnaal (syngnatiis acus), der bliver optil
\ 2 m. lang, graabrun med sterkt knudret panser
(sydkysten). Den bred nakkede tangnaal
(siphono-stoma iijphle), optil 30 cm. lang, gjerne grønfarvet med
høi knivformet snude. Overalt langs kysten til Tromsø.
Begge disse tangnaale udmerker sig ved, at eggene
udklækkes i en pung bag gattet paa hanfisken. Den
store havnaal (nerophis æquoreus), over V2 m. lang,
ertegul med brune tverstriber paa siderne, rudimentær
halefinne. Findes af og til langs kysten op til Lofoten
og Vesteraalen. Den lille havnaal (n. ophidion),
optil 30 cm. lang, er meget tynd og mangler alle andre
finner end rygfinnen. Lever langs hele syd- og
vestkysten op til Trondhjemsfjorden. Den er talrig overalt
i aalegræsset, hvor den fører en snart svømmende, snart
klatrende tilværelse, idet den snor sin ormagtige hale
omkring aalegræssets stængler. I denne stilling lader
dens tynde, grønne legeme sig næsten ikke adskille i
udseende fra aalegræsset. Saavel hos denne som hos
foregaaende art bærer hanfisken eggene fastklæbede
uden-paa bugen, foran gattet, indtil ungerne er udklækket.
Et par mindre og sjeldnere n. lever ogsaa i vore
farvande. Ellers er gruppen udbredt over de fleste
tempererede og tropiske farvande i en mængde arter og slegter.
Enkelte fører et helt pelagisk liv.
Naalepenge kaldes det aarlige eller maanedlige belob,
som en hustru faar af sin mand eller sin fader for at
bestride udgifterne til sit toilette og lignende personlige
udgifter. Ved indgaaelse af fyrstelige egteskaber spiller
fastsættelsen af n.s størrelse gjerne en vis rolle.
Naaletrær, bar trær (œniferœ), klasse af
nøgen-frtiede trær eller buske. Stammen er rigt forgrenet og
kan hos enkelte antage mægtige dimensioner. Hos endel
n., f. eks. furu, lerketræ, er der udpræget forskjel paa
langskud og kortskud. Stammens indre bygning er
eiendommelig, idet den ofte mægtige vedmasse mangler kar
og er opbygget kun af trakeider. Stammen vokser i
tykkelse ved et kambium. Saavel i stammen som i
barken findes harpiksgange eller harpiksceller hos alle
n. undtagen barlind. Bladene er udelte, alm.
naale-formede eller skjællignende, sjelden brede som hos gingko,
endvidere er de gjerne fleraarige undtagen hos lerketræ,
gingko o. o. Bladstillingen er hos n. med virkelige
«naale» oftest spredt, medens ener har kransstillede
naale, og cypresfamilien, hvis blade er skjællignende,
har modsat bladstilling. Akselblade mangler. Under
hvileperioden dækkes knopperne af tynde, skjælagtige
lavblade, som falder tidlig af. Ogsaa bladene har
harpiksgange i sit indre. Blomsterne er énkjønnede, hos
nogle enbo, hos andre tvebo og mangler blomsterdække.
Hanblomsterne er raklelignende og bestaar af et antal
støvblade, som sidder langs en midtstillet akse. Hvert
støvblad har paa undersiden 2—5 støvsække, som aabner
sig med spalter. Hos gingko dannes der ved støvkor-
skogbrand — ® Waldbrand
m - @ forest fire - ® incendie
(m) de (d’une) forêt.
skogbrug, -drift — ®
Forst-nützung, Forst(be)wirtschaft(ung),
Beforstung f — Ce) cultivation of
woods, silviculture - ®
exploitation forestière; sylviculture f.
skogbryn - (t) Waldrand,
Saum (Rand m) des Waldes - (g)
brow (edge, outskirts) of a wood
- (f) lisière f (d’un bois),
skogfoged — ® Waldhüter,
Holzvogt m — (e) under-ranger,
game-keeper — (^ garde (m)
forestier.
skoggerlatter — ®
schallendes (lautes) Gelächter n - (e) loud
laugh, roar of laughter, horse laugh,
— ® éclat (m) de rire.
skoggerle — (t) in ein
schallendes Gelächter ausbrechen, laut
auflachen — © roar with laughter
- (D rire aux éclats.
skohorn - (t) Schuhlöffel m,
-horn n, -anzieher m — (e)
shoeing-horn, shoe-lift — (|) corne f (à
soulier).
skok — ® Schock n; (en hel
s.) eine grosse Menge — (e) three-
score ; (en hel s.) heaps of, quite a
number — ® soixantaine f; (en
hel s.) un tas (une foule) de . . .
skolastik - ® Scholastik f
-(e) scholasticism — ® scolastique f.
skolastiker — (î) Scholastiker
m — © scholastic — ®
scolastique m.
skolastisk - ® scholastisch
-© scholastic(al) — ® scolastique.
32 — Illustreret norsk konversationsleksikon, V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
