Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Namdalen ... - Ordbøgerne: S - skotøi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Namdalen—Namsos
1002
Namdalen betegner i sin snævreste betydning dalforet
omkring Namsen med de mægtige bygder Overhallen
og Grong i Nordre Trondhjems amt. Den nordlige del
af dette skogdalføre paa grænsen mod Nordlands amt
benævnes Namsskogene (Namsskogan). N. fogderi
udgjorde den nordlige del af Nordre Trondhjems amt og
omfattede herrederne Lierne, Grong, Holandet, Overhallen,
Vemundvik, Klingen, Flatanger, Nærø, Vikten, Leka,
Gravik, Kolvereid og Foldereid. Fogderiet, der nu
ud-gjør en del af Indtrøndelagen politimesterdistrikt, har
et fladeindhold paa 11 959.19 km.’ med 25 662 indb. (1910).
Af arealet opgives 2212 km.’ at være skogbevokset, 177.33
km.’ aker og eng, 859.59 km.’ ferskvand, resten er
snau-fjeld og myr. Der opgives at være 202 735 maal udyrket
til dyrkning skikket jord. I tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 8546 maal. De vigtigste næringsveie er
fædrift, skogbrug og fiskeri. — Sprog. Dialekterne i de
ytre namdalsbygder er væsentlig vesttrønderske, nærmer
sig nordover lidt til helgelandsk; de er derhos østnorske
i henseende til «tyk Z» og ligevegtsloven. Maalene i
ind-landsbygderne nær Namsenelven staar nærmere
ind-trøndersk; de har adskillig assimilation fra anden stavelses
vokal paa første {lava, leve, vokko, uge). En merkelig
særegenhed her (og i nordre Østerdalen) er det, at
ligesom I efter vokal regelmæssig bliver «tyk» (kakuminal)
i næsten al østnorsk, saaledes har ogsaa oldnorsk n i
denne stilling, f. eks. væni, vane.
Namdalseidet, herred i Nordre Trondhjems amt syd
for Namsos, 623.39 km.’ med 1252 indb. (1910); 2.0 pr.
km.’ Herredet, der svarer til N. sogn af Beitstaden
prestegjeld er et skogdistrikt omkring den indre del af
Namsfjordens søndre arm Lyngsfjorden og det eid, som
fra Lyngsfjordens bund fører over til Beitstadfjorden.
Fjeldene er ikke synderlig høie (Finvoldheia i s.v. er
876 m. og Rensfjeld i n.ø. 542 m.) og skogklædt næsten
til tops. Af arealet opgives 17.01 km.’ at være aker og
eng, 249.92 km.’ skog, 20 km.’ er ferskvand, resten er
snaufjeld og myr. Der opgives at være 6862 maal
uopdyrket til dyrkning skikket jord, væsentlig myr; i
tidsrummet 1901 — 07 nydyrkedes der 576 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug med skogdrift, 1 meieri.
Folkemængden er fra 1900—10 gaaet tilbage med 116
mennesker. N. sparebank. Antagen formue 1910 1 192 900 kr.,
indtægt 189 500 kr. Over det lave Namdalseid
(pashøide 96 m.), hvorefter herredet har sit navn, fører
hovedvei, der forbinder Stenkjær med Namsos. Over
N. gaar automobil i fast rute.
Namsen, et af Trondhjems stifts mægtigste vasdrag,
har sit udspring opunder Børgefjeld paa grænsen mod
Nordland og fra de store sjøer nær den svenske grænse,
gjennemstrømmer Namdalen (s. d.) og falder ved Namsos
(s. d.) i N.-fjordens (s. d.) bund. Den har en længde paa
ca. 140 km. og repræsenterer, naar bielvene medregnes,
for tiden en samlet vandkraft paa 20 000 efif. hk. I sit
løb danner den flere vandfald, hvoriblandt særlig nævnes
den 32 m. høie Fiskemfoss, der for tiden repræsenterer
4240 eff. hk. N. gaar gjennem skogrige trakter, i
fem-aaret 1901—05 nedfløtedes der gjennemsnitlig 26 804
tylvter tømmer. N. er en meget god lakseelv. [Litt. :
Gunnerus, «Beskrivelse over Namsen elv» (Kbh. 1811).]
Namsenfjorden (Namsfjorden), ca. 33 km. lang og
skotøi—skraa
mellem 2 og 8 km. bred fjord, der fra Folla i sydøstlig,
senere østlig retning mellem fastlandet i syd og
Otter-øen i nord skjærer ind forbi Namsos, Nordre
Trondhjems amt. Bredderne er for det meste skogklædt og
ikke synderlig høie. I den indre en del øer.
Namsos (Namsens os\ ladested i Nordre Trondhjems
amt ved Namsens udløb i Namsenfjorden, 2459 indb.
(1910). N., der ligger paa den flade halvø Braaholmen
paa nordsiden af Namsenfjorden, har regelmæssige gader
og bebyggelse. Hovedgaderne har retning fra s.v. mod
n.v., tvergaderne lodret paa hovedgaderne. N. har flere
gange været slemt herjet af ildebrande, saaledes i 1872,
da Vs af byen brændte ned, men særlig i 1897, da hele
byen brændte paa 18 smaahuse nær. Den er dog nu i
det væsentlig nyopbygget med træhuse, som regel med
smaahaver og træplantninger foran. Byens og dens omegn
præges af trælastbedriften, sagbrug^ tømmer- og
vedoplag og bordstabler. Allerede tidlig foregik der ved
Braaholmen en betydelig trælastomsætning særlig paa
Nordland. Lige til omkring midten af 17 aarlj. var der her
paa stedet ogsaa markedsplads. I 1839 nedsattes der
en kgl. kommission for at afgive betænkning om det
hensigtsmæssige sted for anlæg af en kjøbstad ved
Namsens munding. I 1845 besluttedes der anlagt et ladested,
hvor N. nu ligger. Et sterkt parti holdt paa^ at byen
Kart over Namsos’ omegn.
burde ligge paa elvens sydside, og den førnævnte
kommission foreslog den anlagt paa elvens begge bredder.
Da byen besluttedes anlagt, var der paa stedet kun to
beboelseshuse og nogle pakboder, i 1858 var der 70 huse,
i 1910 235 huse. Den vigtigste udførselsartikel er
trælast og trævirke. I tidsrummet 1901—05 udskibedes der
saaledes 88 570 m.^ bord og planker fra byens sagbrug,
hvoraf der inden bygrænsen ligger tre, straks udenfor
bygrænsen to og i dens omegn fire. N. har et stort
opland med betydelige jordbrugs- og mægtige skogtrakter
langs Namsen (Overhallen, Grong, Namsskogen). Men
kommunikationerne har længe været mindre gode saavel
tillands som tilsjøs. Toldindtraderne var i 1909 36 745
kr. Byens skibsflaade bestaar af 6 dampskibe og 21
seilskibe med en tonnage paa henholdsvis 775 og 1503
tons. N. er sædet for N. dampskibsselskab og Namdalens
havfiskeselskab. Et mindre skibsverft. N. har
elektri-citetsverk, et godt vandverk og et velordnet brandvæsen.
Bygningernes assurancesum opgives til 2 755 790 kr. Der
er to banker, N. sparebank oprettet 1843 og Namdals
privatbank, oprettet 1887. Den antagne indtægt opgives
woman; (skotterne) the Scotch —
(f) Écossais(e) m (f).
Skotøi — (t) Schuhwerk, -zeug
n - (e) shoes and boots pl — (|)
chaussure f.
skove - ® Scharre f — ©
crust; (pl) ogs. scrapings — (f)
gratin m.
skovisk (flg.) - ® Schuhwisch,
-hader m — © (agtes for en s.)
go for nothing - (?) (være alles s.)
être à la merci de tout le monde.
skovl — ® Schaufel f — (e)
shovel, scoop ; (dampmaskine)
(paddle-)float — ® pelle; (hjul )
palette, aube f.
skovland (zool.) — ®
Löffelente f - (g) shoveller - ®
sou-chet m.
skovle — ® schaufeln - (e)
shovel - ® remuer (travailler)
avec la pelle; (korn) pelleter.
Skovîlljul - ® Schaufelrad n
- @ paddle(-wheel) - ® roue (f)
à palettes.
skow-banker (e) slusk,
omstreifer, løsgjænger, is. i Australien.
skraa — ® schräg(e); (paa s.)
schräg ab (über) — (e) sloping,
slanting, oblique, inclined; (paa s.)
aslope, aslant, slanUngly; (s.s
overfor) nearly opposite - ® oblique;
incliné, penché; (paa s.) en biais,
de travers, obliquement; (s.s
overfor) presque en face de.
skraa sb — ® Priem(chen) m
(n) - @ quid (of tobacco) — ®
chique f.
skraa: s. over gaden — ®
den Weg kreuzen — (ej cross (pass)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
