Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nadvorna ... - Ordbøgerne: S - skolepeng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skonnert—skotlænder(inde)
999
Naglfar—Namaqua-land
1000
med eiendommen; disse betegnes i almindelighed som
mur- og nagelfaste.
Naglfar (negleskib), skib, bygget af døde mænds
uskaarne negle; bruges i Ragnarok af gudernes
modstandere.
Nagle tjener til fast forbindelse af plader ved
klinkning (s. d.).
Nagoja, by i Japan, paa Hondo, ved en stor bugt paa
sydkysten, 270 km. vest f. Tokio, 378 231 indb. (1908).
Baneknudepunkt, stor tilvirkning af porcellæn,
silke-broderi, kobberarbeider etc. Stort slot paa den tidligere
daimios tid. N. var Japans hovedstad i det 16 aarh.
Nagpur, by i Indien, Gentralprovinserne, midt inde i
landet, 700 km. ø.n.ø. for Bombay, 127 734 indb. (1901),
mest hinduer, omtr. 4000 kristne. Gammelt fort, stort
fængsel, stor tilvirkning af fine bomuldsvarer.
Nagy [nadj], madjarsk, stor; alm. i stedsnavne.
Nagy-Bânya [nadjhanja], Ungarn, by i komitatet
Szatmar, i Karpaterne, ved jernbanen fra Szamosdalen op
til Felsöbanya, 11 000 indb. (madjarer og rumæner).
Tekstilindustri og bergdrift.
Nagy-Karoly [nadj-], Ungarn, by i komitatet Szatmar,
ved jernbanen (Szatmar) Nemeti—Debreczen, 15 000 indb.
(madjarer). Tekstil- o. a. industri.
Nagy-Ki’kinda [nadj-J, Ungarn, landsby i komitatet
Torontal, ved jernbanen Szegedin—Temesvar, 20 000 indb.
Nagy-Körös [nadj-], Ungarn, by i komitatet Pest,
i sandig egn ved jernbanen Budapest—Kecskemet, 27 000
indb. (dels reformerte, dels romersk-katolske). Betydelig
kvæg- og vin avl.
Nagy-Lak [nadj-], Ungarn, stor grænd i komitatet
Gsanad, ved Maros mellem Szegedin og Arad, 14 000
indb. (madjarer, rumæner, tyskere, evangeliske,
græsk-ortodokse, romersk- og græsk-katolske). Landbrug,
kvæg-og fjærfæavl.
N2igy-Szent-M\\L\os [nadjsentimklös], Ungarn, landsby
i komitatet Torontal, mellem Temesvar og Szegedin,
11 000 indb.(rumæner, tyskere, madjarer, serbere,
romerskkatolske og græsk-ortodokse). Korn-, vinavl. Nærved
landsbyen Deutsch-N., 2000 indb. (tyske).
Nagy-Vârad [nadj-], se Grosswardein.
Naharro [naano], Bartolomé de Torres (d. omtr.
1530), sp. digter. Om hans liv ved man kun lidet
sikkert; han opholdt sig længe i Rom og Neapel og gjorde
det spanske drama kjendt i Italien. Selv indtager han
som komedieforfatter en betydelig plads mellem Juan
del Encina og Lope de Vega. Hans komedier (den bedste
«Himenea») er tilligemed hans lyriske og satiriske digte
udgivet under samletitelen «Propaladia».
Nahe, Tyskland, venstre tilløb til Rhinen langs
sydgrænsen af det Rhinske skiferfjeld og langs grænsen af
Rhinprovinsen mod (oldenburgsk) Birkenfeld i nord og
mod Pfalz og Rhinhessen i syd, munder ved Bingen,
116 km. lang.
Nahum, en af de seks smaa profeter; hans profeti
(fra midten af 7 aarh. f. Kr.) varsler om Ninives fald.
NSLil[nël], eng.maal for klæde = Vie yard == 0.057149 m.
Näin, by i Galilæa ved den nordre fod af Hermon.
Naïni Tal, by i Indien, Nordvestprovinserne, paa
Himalajas sydskraaning, omtr. 2000 m. o. h., godt klima,
sæde for provinsregjeringen i den hede sommertid.
Nairn [nëdn], Skotland, grevskab inderst ved Moray
Firth, 556 km:\ 9000 indb. Hovedstaden N. ved elveii
N.s munding i fjordens sydlige bred og ved jernbanen
langs Morayfjorden, 4500 indb. Badested. Fiskeri.
Naiv betyder egentlig medfødt, naturlig (ikke kunstig
erhvervet), men bruges nu i betydningen barnslig,
troskyldig og ukjendt med verdens snedighed, aabenhjertig
og enfoldig.
Najae [nazak], Émile, greve af (1828—89), fr.
dramatiker, først jurist og departementsmand. Skrev
sammen med berømtere forfattere en hel del komedier, farcer
og operetter, hvoraf mange blev populære og gik over
hele Europa. Med Scribe: «La fille de trente ans» (1859),
med About: «Le capitaine Bitterlin», «Gaëtana», med
Meilhac: «Nany», med Hennequin: «Bébé», «Niniche»,
«Nounou», med Sardou: «Les noces de Fernande»,
«Divorçons!», med Millaud: «Le Fiacre
117». _
Najader (græ.), kildenymfer.
Najas, planteslegt af familien
najadaceœ. Enaarige vandplanter
med traadformede stængler og
taggede, tilsyneladende modsatte
blade og enkjønnede, meget
uanselige blomster, som bestøves
under vandet. De to arter, som
forekommer i Norge, n. marina og
n. flexilis er begge meget sjeldne.
Nakel (Naklo), Preussen, by i
Posen ved Netze,
Bromberger-kanalen og ved krydset af flere
jernbanelinjer, 8000 indb.
Jernstøberi o. a. industri.
Nakke, den bagerste del af hovedet og halsen,
svarende til n.-benet (os occipilis) og n.-musklerne, som
for en del udspringer fra dette og giver n. sin kontur.
Naar n.-musklerne strammes, dannes n.-gruben, i
bunden af hvilken de øverste halshvirvler kan føles.
Nakkebær, se Jordbær.
Nakskov, Danmark, Lollands største by med 8424
indb. Ligger inderst inde ved den runde, delvis
udtørrede N.-fjord, der er farbar ved et 4^2 m. dybt,
meget bugtet løb. N. var allerede i det 17 aarh. en
vigtig handelsby, men led meget under kampene 1658
og 1659. Byen reiste sig dog og er nu øens vigtigste
handelsby med en stor industri, deriblandt landets
største sukkerfabrik.
Nala og Damayanti omhandles i en af de mest
bekjendte og yndede fortællinger i tredje bog af det
indiske epos Mahäbhärata (s. d.); den er af Rückert
mesterlig oversat til tysk.
Nam (n.), erhvervelse, besiddelsestagelse (jfr.
Landnåmstid). — I ældre juridisk betydning (Kristian V’s
lovbøger) anvendes n. om udlæg i løsøre for gjæld.
Nama (namaqua), en gruppe hottentotter (s. d.), som
bebor Damara- eller N.-landet.
Namaqua-land, brit. Syd-Afrika, distrikt i den n.v.
del af Kapkolonien, 50 405 km.^ men endnu tyndt
befolket. Omfatter længst mod nord Lille N.-land og Lille
Buskmands-land. Hovedstad Ookiep (945 m. o. h.), som
har jernbane til Port Nolloth paa vestkysten.
Najas marina.
§ shoeing; Ure; bottom lining —
ferrage; bord, faux-ourlet m.
skonnert — ® Schoner m —
© schooner - (f) goélette f.
skonrok se beskøit.
skopudser — (t) Schuhputzer
m - @ shoeblack, bootblack; (i
hotel) boots - ® décrotteur m.
Skorbut (t) m, skjørbug.
skorem ~ ® Schuhband n,
-riemen m — (e) shoe-string, -tie,
latchet - (D cordon (m) de soulier.
skorpe - ® Rinde, Kruste f;
Schorf m (eines Geschwürs) — (e)
crust ; (paa saar) scab — (g croûte f.
skorpion — ® Skorpion m —
@ & ® scorpion m.
skorsten — (î) Schornstein m,
Esse f; (auf dem) Herd(e kochen)
— @ chimney; (dampmaskine-)
funnel - ® cheminée f; (arne,
aare) foyer m.
skorsten sfeier — (t)
Schornsteinfeger, Essenkehrer m — @
chimney-sweep(er) — (f)
ramoneur m.
skorte — ® fehlen, mangeln;
(det s.r paa) ogs. es gebricht (ihnen)
an ... - (g (det s.r paa) there is
a want of; (ham) he wants, is
wanting in . . . —(f) manquer (de).
skose — (t) Stichel-, Spottrede,
Stichelei f. Hieb m — (g) rub, wipe,
taunt, gibe — ® raillerie f
(piquante), sarcasme m.
Skotland - ® Schottland n
-(g) Scotland — (g l’Écosse f.
skotlænder(inde), skotte -
(t) SchoUländer(in) m (f), Schotte m,
Schottin f - (e) Scotchman, Scotch-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
