Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natunaøerne ... - Ordbøgerne: S - skydebane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skydsskafFer—skyggeagtig
1039
Naturfolk—Naturselvtryk
1040
De ældste græske filosofers tænkning var hovedsagelig
spekulation over naturfilosofiske spørsmaal.
Naturfolk kalder man i etnografien de ganske
uciviliserede folk i modsætning til lavere eller høiere
kulturfolk, de civiliserede folk.
Naturfredning. I de fleste kulturlande er man
efter-haanden blevet opmerksom paa, at vor tids sterke
opdyrkning af landet og udnyttelse af alle naturherligheder
forvandler landets udseende i saadan grad, at dets
oprindelige naturforhold tilslut ikke vil træde frem i nogen
egn, hvor menneskets kulturarbeide faar indpas. For at
bevare enkelte karakteristiske strøg af landet i deres
oprindelige af kultur uberørte natureiendommelighed,
gaar man nu i flere lande til fuldstændig fredning af
saadanne egne (se N a t i o n a 1 p a r k). I vort land er der
ved lov af 25 juli 1910 overdraget til kongen at træffe
de nærmere bestemmelser om n. (jfr. kgl. resol. af 23 nov.
1910). Loven ligger til grund for kgl. resol. af 9 juni
1911 om fredning af visse planter paa Dovre. Ogsaa i
vore nabolande arbeides der for n.; i Danmark har
saa-ledes opdyrkningen af de jydske heder været saa intens,
at man nu ved n søger at bevare for efterverdenen
enkelte smaa partier af heden. Fremtrædende
natur-mindesmerker søger man ligeledes at bevare ved n.
[Litt.: R. Sernander, ^Naturminnesmärken och
natur-skydd» (Sthm. 1906).]
Naturfølelse, menneskets følelse for naturens skjønhed
og eiendommelighed saavelsom dets følelse af samhørighed
med naturen. Denne følelse er ikke lige sterk hos de
forskjellige racer og folkegrupper. Hos indo-europæerne
synes den at være høiere udviklet end f. eks. hos semiterne,
germanerne synes at være følsommere overfor naturen
end de latinske folk o. s. v. De forskjellige tidsalderes
og folkeslags n. finder vi gjenspeilet i deres kunst og
poesi. I græsk digtning kommer en sterk n. til
udfoldelse (Homer) og ligeledes i romernes bukoliske poesi.
For middelalderens religiøsitet stod den som en fiendtlig
magt, som burde undertrykkes, og den bryder derfor
alene frem i enkelte grene af middelalderens poesi som
«vagantdigtningen». Renaissancen betegner en udvidelse
af kjendskabet til naturen og en nyvakt følelse for dens
skjønhed, og nord for Alperne udvikles nu
landskabsmaleriet til selvstændig kunstart. En ny udvikling af n.
indledes af Rousseau: engelske haver, høifjeldsture o, s.v.
kommer paa mode. Eiendommelig er romantikernes n.
De ser i naturfænomenerne synlige aabenbaringer af den
indre, virkelige verden. A. von Humboldts lære om, at
n. øges med kjendskabet til naturen, har tilfulde bevist
sig i det 19 aarh., hvis naturopfatning dog i meget
skiller sig fra tidligere tiders, idet disses anskuelse om
naturens uendelige godhed har veget pladsen for
er-kjendelsen af dens ubønhørlige lovmæssighed. Se om
denne udvikling udredningen i Chr. Collins afhandling
om Shelly’s «Skyen» i «Studier og portrætter».
Naturgas kaldes den brændbare gas, der i
jordolje-distrikterne (se Jordolje) ofte strømmer ud af jorden.
Den bestaar væsentlig af metan (s. d.) og anvendes som
ophedningsmiddel i industrielle øiemed.
Naturhelbredelse, se Naturlægemetoden.
Naturhistorie benyttes dels som en betegnelse for en
fremstilling af den samlede naturvidenskabs resultater.
dels i snævrere betjening om de deskriptive naturfag
(se Naturvidenskab).
Naturlige børn, «uegte» børn.
Naturlov, en sætning, som siger, hvorledes et
naturfænomen under givne betingelser vil forløbe, se f. eks.
Fald, Arvelighed, Bevægelse, Gravitation o. s. v.
Naturlægemetoden. En stor del af menneskenes
sygelighed har sin aarsag i usund levemaade paa
forskjellig vis. Trange og overfyldte boliger, indesiddende
liv, aandelig eller legemlig overanstrengelse, usund kost,
misbrug af alkohol, kaffe, tobak o. s. v. har lagt grunden
til megen sygdom eller bidraget til at forværre den, naar
den af andre grunde var opstaaet. Det bedste
forebyggelsesmiddel mod slige sygdomme bliver da at
tilveiebringe de for menneskene gunstigste livsforhold eller
med andre ord at indrette sit liv saa sundt som muligt,
og midlerne til at helbrede slige sygdomme bliver for
en stor del det samme. Ved en rigtig anvendelse af luft,
lys, vand, diæt, ro og bevægelse søger man at gribe
regulerende ind, saa at de forskjellige legemsfunktioner
kan forløbe saa naturlig som muligt, og megen sygdom
vil ved disse «naturlige» hjælpemidler kunne helbredes.
Ogsaa overfor smittesygdomme (bakteriesygdomme) har
disse alm. hygieniske forholdsregler i mange tilfælde sin
store værdi. De nævnte «naturlige» principer for
lægebehandling godkjendes nutildags selvfølgelig af den
videnskabelige lægekunst, men ikke som eneraadende; i mange
tilfælde kommer man bedre til maalet ved samtidig
brug af medikamenter eller for bakteriesygdommenes
vedkommende ved serum, vakcine eller kirurgisk
behandling. At opstille et modsætningsforhold mellem den
videnskabelige lægekunst og den «naturlige lægemetode»
er for saa vidt ganske urigtigt. Som selvstændig kurmetode
har n. sin oprindelse fra Tyskland, hvor den schlesiske
bonde Vincent Priesnitz (d. 1851) havde stor søgning, og
hvor siden forskjellige vand- og luftkuranstalter har
været i virksomhed. N. har sine tilhængere ogsaa i Norge.
Den mest bekjendte er Ole Olvik (1858—).
Naturlære, benævnelse paa de eksakte naturfag (se
Naturvidenskab).
Naturmindesmerke kaldes særlig karakteristiske dele
af et lands natur, f. eks. en fos, en fjeldtind eller en
skog, naar de ved størrelse, egenart, skjønhed o. 1. er
meget fremtrædende. Som n. i vort land kan
eksempelvis næ^vnes: Nordkap, Vøringfossen og bøkeskogen ved
Larvik. Man søger i vor tid at beskytte og bevare
landets vigtigste n. ved fredningsbestemmelser (se art.
Naturfredning).
Naturreligion, se Naturdyrkelse.
Naturret. I det 17 og 18 aarh. mente man at kunne
opstille visse retsgrundsætninger, der skulde være alle
mennesker medfødt, og en lignende tankegang fandt man
spor af i romerretten. Disse sætninger, hvis antal
imidlertid efterhaanden sterkt forfleredes, betegnede man som
naturlig ret eller n. i modsætning til positiv lovgivning.
Senere har navnlig den saakaldte historiske skole negtet
saadanne retsgrundsætningers eksistens og søgt at paavise,
at alle retssætninger er resultater af historisk udvikling.
Naturselvtryk er betegnelsen for en grafisk repro
duktionsmetode, der er opfundet ved hof- og
statstryk-keriet i Wien. Fremgangsmaaden er følgende: Af den
— © post horse - ® cheval (m)
de poste, de relais.
skydsskaffer — (t) Postbalter
m — @ post master — (f)
relayeur m.
skydsstation — (t)
Wechselplatz m, Station f — (e)
posting-house, stage — d) poste f, relais m.
skye: det s.r over — (t) der
Himmel bewölkt sich, wird trübe
- @ it clouds over - ® le ciel se
couvre.
skyey @ tiimmel-.
skyffel — ® Gartenschaufel f —
@ a small shovel - (f) ratissoire f.
skyfle - ® schaufeln - @
shovel - ® rader, ratisser.
skyfri — ® wolkenlos, - leer
-© cloudless, unclouded, without a
cloud - ® sans nuages, serein.
skygge - ® Schatten; (hatte-)
Rand; (lue) Schirm mshade ;
(slag) shadow; (hatte-) brim ; (lue-)
visor, cap peak; (stille i s.) ogs.
dwarf — (?) ombre l’; ombrage;
(hatte-) bord m; (lue-) visière f;
(stille i s.) ogs. effacer; faire ombre à.
skygge vb — ® schatten,
Schatten werfen ; (s. for) (eim.) das
Licht benehmen ; (øinene) die Hand
vorschützen, (die Augen) mit der
Hand beschatten - © shade; (s.
for) obscure, mask; shade (one’s
eves); (en) stand in one’s light
-(g (s. for) ombrager; donner de
l’ombre à; cacher.
skyggeagtig, -lignende -®
schattenartig, -haft ~ © shadowy
— ® qui ressemble à une ombre;
vague.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
