Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturtoner ... - Ordbøgerne: S - skyggebillede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
Naturtoner—Nautgardstind
1042
skyggebillede-skyldbevidst
gjenstand, der skal reproduceres, tages der et aftryk
derved, at den presses mellem en poleret staalplade og
en blyplade. Af den saaledes fremkomne form tages en
galvanoplastisk afstøbning, og af denne igjen en ny, den
egentlige kliché. Man faar paa denne maade j^derst
naturtro afbildninger, men fremgangsmaaden falder
temmelig dyr. Den har næsten udelukkende været anvendt
ved fremstillingen af botaniske verker.
Naturtoner er de toner, et blæseinstrument kan yde
alene ved blæserens forandrede brug af læberne uden
forlængelse eller forkortelse af røret, uden bøiler, ventiler,
stopning o. 1.
Naturvidenskab, læren om naturens fænomener og
de love^ som disse er underkastet. N. omfatter alle
fænomener i verdensrummet (astronomi, kosmisk fysik)
og paa jorden, saavel i nutiden som under deres
udvikling (geologi, mineralogi, meteorologi, fysik, kemi,
palæontologi, hydrografi, zoologi, botanik, antropologi,
embryologi, sammenlignende anatomi, fysiologi, sociologi,
folkepsykologi o. s. v.). Man kan adskille de
deskriptive naturfag, som væsentlig beskjæftiger sig med en
udforskning og fremstilling af fænomenerne, fra de
eksakte naturfag, i hvilke fænomenerne ordnes ind under
bestemte formler og matematiske love (væsentlig fysik,
kemi og astronomi). Hertil slutter sig de anvendte
naturfag (de fleste medicinske discipliner, jordbruglære
og lignende).
Natvig, Harald (1872—), n. læge, dr. med. i 1906
(afhandling om «Bakteriol. Verhältnisse in weiblichen
Genitalsekreten). Universitetsstipendiat i 1910. Har især
studeret fødselshjælp.
Natviol (hesperis iiistis),en i Mellem-Europa
hjemmehørende plante af de korsblomstredes familie med
temmelig store, skiddengule og mørkt fioletaarede blomster,
der er vellugtende, især om natten. Dyrkes som
prydplante; er i Norge ogsaa fundet forvildet.
Naudeld, norsk folkelig benævnelse paa ild, som
frembringes ved gnidning eller dragning f. eks. af et taug
over en tør træstok, og som anvendes i overtroisk
øie-med for at befri fæet fra sygdom, for at gjøre fiskegarn
«fiske» o. 1. Ild, som ikke var frembragt særlig for sit
øiemed paa saadan kunstig vis, havde ikke nogen
mystisk kraft.
Nauen, Preussen, by i Brandenburg, ved Havelländer
Luch (myr) og jernbanen Berlin — Hamburg, 9000 indb.
Sukker- o. a. industri.
Naugatuck [nå’g^t^k], by i de Forenede stater,
Connecticut, ved Newhavenelven, 13 133 indb. (1906).
Kaut-schukindustri.
Nauheim, liden by i Hessen, bekjendt for sine varme,
kulsyrerige kogsaltkilder («Grosser Sprudel»), der dels
anvendes til drikning (mod kjertelsygdomme,
reumatisme, kroniske bensygdomme o. a.), dels og væsentlig
som bad mod hjertesygdomme. Sidstnævnte virkning
synes at skyldes kulsyren og ligner indflydelsen af
digitalis; dens aarsag er endnu ikke helt opklaret. «Kunstige
N.-bad», som indeholder megen fri kulsyre, anvendes
nu ogsaa paa talrige andre, bl. a. norske kursteder.
Neumachï (græ.), sjøslag; i den romerske keisertid
om de efterligninger af sjøslag, som fandt sted paa
kunstige sjøer eller i amfiteatret.
Naumann, Karl Friedrich(1797—1873), t.
mineralog og geolog; blev 1826 professor ved bergakademiet i
Freiberg og var senere (1842—73) professor ved
universitetet i Leipzig. Af hans arbeider er især «Lehrbuch der
Kristallographie» (1830) og «Elemente der Mineralogie»
(første udgave 1846, 15 senere oplagl bekjendt.
Naumburg, Preussen, navn paa flere byer, af hvilke
den største er N. an der Saale, by i provinsen
Sachsen, ved Saale, hvor denne træder ud i sletten og
optager Unstrut, og ved jernbanen Apolda—Weissenfels;
27 000 indb. Industri (kammer, spillekort o. a ) og
vinavl. N. (Zeitz, bispesædet flyttedes 1029 fra Zeitz ved
Eister til N.) omfattede engang et selvstændigt
bispedømme, som senere hørte til Kursachsen.
Naumburgia thyrsiflöra, d. s. s. lysimachia
thyrsi-flora, se Fredløs.
Nauplia (Nauplion, Napoli di Romania), Grækenland,
hovedstad i Argolis, ved Argolis (eller Nauplia-)bugten og
jernbanen fra Argos; 6000 indb. (kommunen 11000).
Fæstning. Vigtig havn. Svampefiskeri. Borgen Itsj Kala
og den paa en høi klippe liggende Palamidi (nu fængsel).
Havnen N. havde i den venetianske tid (1383—1539)
stor betydning. 1823—34 var N. kongens residens.
Naupliuslarven, se Krebsdyr.
Nausikaa, datter af faiakerkongen Alkinoos, tager
godt imod den skibbrudne Odysseus og viser ham til
sin faders borg.
Nausta (Naustdalselven) udspringer af en række vande
opunder Blaafjeld paa grænsen mod Nordfjord, flyder i
sydvestlig retning gjennem Naustdalen pg falder ved
kirkestedet af samme navn i Førdefjordén, paa dens
nordside, Naustdal herred. Nordre Bergenhus amt. N.,
der har en længde af ca. 27 km., opgives for tiden (1911)
at repræsentere 230 èff. hk. Nedslagsdistrikt 281 km.^
Naustdal, herred i Nordre Bergenhus amt, sydøst
for Florø, 394.80 km.^ med 2620 indb. (1910); 6.9 pr. km.^
N., der svarer til N. sogn af Førde prestegjeld, ligger
paa nordsiden af Førdefjorden omkring dalføret af samme
navn som herredet. Paa grænsen mod Gloppen i nordøst
naar Blaafjeldet en høide af 1520 m. Den væsentligste
bebyggelse er ved kysten, omkring kirkestedet og opefter
det ca. 22 km. lange dalføre. Af arealet opgives 18.06
km.^ at være aker og eng, 134.93 km.^ skog, 15 05 km.^
ferskvand, resten er snaufjeld og myr. Der opgives at
være 1000 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901 — 07 nyopdyrkedes der 383 maal. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Der er udmerkede
havne-gange og fjeldbeiter. Fire meierier, et møllebrug og en
trævarefabrik. I N. er der ungdomsskole for Søndfjord.
Herredet har egen sparebank. Antagen indtægt i 1910
276 220 kr., formue 1392 300 kr. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Florø og Bergen.
Näutanen, kobberverk i Nord-Sverige, i nærheden af
Muorjevara kirkeby. Der er ved gruberne anlagt
betydelige opberedningsanstalter, ligesom ogsaa en
tidsmæssig smeltehytte er bygget. Fra N. er bygget en 6.5
km. lang staaltraadbane til Gällivarajernbanen.
Nautgardstind, 2322 m. høi vakkert formet tind i
den østlige del af Jotunheimen, nord for Rusvand, paa
grænsen mellem Lom og Vaage herreder i
Gudbrands-dalen. I skaret straks vest for N. gaar opvardet fjeld-
skyggebillede (fig.) - (t)
Schattenbild n - © shadow, phantom
— phantôme m, chimère f.
skyggefuld — (t) schattig —
@ shady, umbrageous — (f)
ombreux.
skyggerids se silhuet,
skyggeside — ® Schattenseite
f — shady side; (fig.) blemish.
drawback - (f) côté de l’ombre;
(fig.) mauvais côté m.
skyhed - (t) Scheu,
Ängstlichkeit f - (el shyness - (D timidité f.
skyhigh ((^ himmelhøit.
skylap — (t) Scheuklappe f,
Scheuleder n - (g) (pl) blinkers,
blinds, Winkers — (î) œillère f.
skylark (g englerke; tumle
(boltre) sig i riggen; drive kaad leg.
skyld - (t) Schuld f; (jurid.,
gaards-) Steueranschlage f; (aarsag)
schuld; (for . . . s.) halben, wegen,
um . . . willen; (for min s.) ogs.
mir zu Liebe ; (for moro s.) Scherzes
halber — @ guilt, offence;
(forseelse) blame, fault; (gjæld) debt;
(aarsag) cause; (jur.) rent, taxes pi;
(give en s.en for) lay (smth) to
one’s charge ; (for . . . s.) for . . .
sake, ogs. for the love of; (for den
sags s.) ogs. for the matter of that
— ® (feil) faute f; (forseelse) crime
m; (aarsag) cause f; (rei.) (nos)
offenses f pl; (gjæld) dette f;
(jurid.) impôt m; (faa s.en for) être
accusé (blâmé) de . . . ; (for... s.)
pour (l’amour de), à cause de, par
égard pour.
skyldbevidst - ® schuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
