Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neer ... - Ordbøgerne: S - slet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1069
Neer—NefroHthiäsis
1070
strøm. Apparatet bestaar af en liden elektromagnet,
hvis anker er anbragt paa enden af en metalfjær.
Elektromagnetens viklinger er sat saaledes i forbindelse
med fjæren og ankeret, at strømmen bliver brudt,
saa-snart elektromagneten ved strømmens gjennemgang er
blevet elektromagnetisk og tiltrækker ankeret. Derved
kortsluttes magnetens vindinger, den bliver magnetisk
og slipper ankeret, hvorved strømmen igjen sluttes.
Neer [nêr], Aert van der (1603—77), holl. maler;
har særlig vundet berømmelse ved sine natbilleder, der
i sin effektfulde gjengivelse af maaneskin, ildebrand etc.
har en udpræget malerisk karakter, med fine aftoninger.
Ogsaa billeder i dagbelysning, snelandskaber etc. viser
ham som en fin stemningskunstner. Billeder af ham
findes i en flerhed af Europas gallerier, saaledes i
Statens museum i Kbh. — Hans søn Eglon Hendrik
van der N. (1635 el. 36—1703) har malet landskaber,
portræter og ister historiemalerier og «
konversations-stykker», der viser en dygtig stofbehandling. Ogsaa af
ham er der billeder i Kbh.
Neergaard, Carl Peter (1869—), d. arkæolog, ansat
ved nationalmuseet, hvor han væsentlig har havt sin
virksomhed ved den danske samlings forhistoriske del.
En række arbeider over dels forhistorisk, dels
middelalderlige og kirkehistoriske emner, mest udgivet i
«Aarbøger for nordisk oldkyndighed» og «Nordiske
fortidsminder.
Neergaard, John Gunderssøn (1795—1885), n.
politiker, f. paa Negaarden i Rindalen i Nordmør,
handelsmand i Kristiansund (særlig heste- og gaardhandel). Fra
1825 var han bosat i sin fødebygd som bondekonsulent i
juridiske anliggender, handelskar m. v.; han stillede sig
i skarp opposition til embedsstyret og valgtes til
repræsentant for Romsdals amt paa stortingene 1827 og 1828.
1830 naaede han kun til at blive suppleant. Under et
besøg i Kra. s. a. bragte han med sig sit bekjendte skrift
«En odelsmands tanker om Norges nuværende forfatning»,
som han ved politiske venners hjælp fik trykt, og som
senere under navn af «Ola-boka» eller «Selbyg-boka»
udkom i mindst 5 oplag. N. kolporterede selv bogen
under politiske vækkelsesreiser 1830—32 paa Østlandet,
i Trøndelagen og dele af det vestenfjeldske. Frugterne
af hans virksomhed viste sig paa stortinget 1833, hvor
bønderne var i flertal, og af hvilket N. selv var medlem.
Senere mødte han, stadig som repræsentant for
Roms-dals amt, paa alle ting til og med 1854, undtagen 1842,
da han var suppleant. Som stortingsmand var N.
medlem af en række komitéer (de forenede rigers deltagelse
i krigen mod Danmark 1848, arbeidersagen 1851). 1836
var han blevet ansat som lensmand i Gjemnes, men
fradømtes 1857 ved høiesteretsdom denne bestilling «for
bedragersk forhold ved en proformahandel», efter at
være frikjendt af underretten. Døde paa Dønnem i
Tingvold. [Litt.: J. Brovold, «J. N.s liv og virken»
(Karmsund 1877); Halvdan Koht, «Bondestrid» (Kra. 1906).]
Neergaard, Niels Thomasius (1854—), d.
politiker. Grundlagde «Tilskueren», som han redigerede
1884—92, redaktør af «Aarhus amtstidende» 1892—97,
forsikringsdirektør 1897—1908. Forfatter af en grundig,
endnu ufuldført fremstilling af Danmarks historie 1849
—66, «Under junigrundloven» (1889 flg.), og af tidsrummet
slet-slibrighed
1852—64 i «Danmarks riges historie». Som politiker var
N. oprindelig radikal, men blev senere en af de moderate
førere. 1901 sluttede han sig til Deuntzers
venstreministerium. Juli 1908 finansminister i ministeriet J. G.
Christensen, ved hvis afgang i sep. s. a. han blev regjeringschef
og forsvarsminister. Som saadan fremlagde han
forsvars-planen af 1909, hvorunder indgik Kjøbenhavns befæstning
fra landsiden. Paa dette spørsmaal faldt han, men
ind-traadte i aug. s. a. som finansminister i ministeriet
Holstein, som efter et kompromis i forsvarssagen i oktober s. a.
veg for ministeriet Zahle. Da dette gik af i juli 1910,
blev N. atter finansminister under Klaus Berntsen.
Neerwinden, landsby i den belgiske provins Lüttich.
Her seirede franskmændene 29 juli 1693 over hollænderne
og englænderne. 18 mars 1793 led franskmændene et
nederlag paa samme sted overfor østerrigerne.
Nees von Esenbeck, Christian Gottfried
(1776—1858), t. botaniker, professor i Breslau.
Beskjæf-tigede sig især med studiet af lavere planter, paa hvilket
omraade han udgav meget vigtige arbeider. Hans mest
kjendte verker er «Das System der Pilze und Schwämme»
(1847) og «Naturgeschichteder Europæischen Lebermoose»
(4 bd., 1833—38). Siegten esenbeckia er opkaldt efter ham.
Nêfas_ (lat.), uret, synd. (Jfr. Fas.)
Nefelin, et heksagonalt krystalliserende mineral, som
i kemisk henseende er et natrium-aluminiumsilikat;
oftest er natrium ogsaa ledsaget af kalium. N. er
farveløst eller svagt farvet, haardheden er omkring 6.
Glasklare krystaller, som betegnes som n. i snævrere
forstand, forekommer bl. a. steder paa Vesuv. De rødlige,
brunlige eller grønlige varieteter har en udpræget
fedtglans og kaldes el æ ol it. Smukke krystaller heraf
forekommer paa pegmatitgangene ved Langesundsfjorden.
Mineralet n. er en hovedbestanddel af visse
eruptiv-bergarter, saaledes n.-syenit (s. d.) og fonolit (s. d.).
Nefelïnsyeni’t er en middels grovkornig syenit, som
hovedsagelig bestaar af alkalifeldspat og nefelin. Af
andre mineraler findes sodalit, cancrinit, ægirin,
arfved-sonit og andre alkalirige pyroksen- og
hornblendemine-raler. N. er en meget alkalirig bergart (12—15 pet.
alkalier). Findes i smaa massiver paa en række
forskjellige steder. De vigtigste varieteter er lau r dal it (s. d.)
og f oyait, som er karakteriseret ved udpræget
tavle-formige feldspatkorn.
Nefri’t kaldes en smuk, grønlig stenart, som udmerker
sig ved stor haardhed og seighed samt ved en fin
krystallinsk eller fintraadet bygning. Den typiske n. bestaar
væsentlig af en hornblendevarietet, men der er ogsaa
n., som bestaar af andre mineraler. N. tager politur og
har havt en betydelig anvendelse. Saaledes har allerede
stenaldersfolk hyppig brugt den til økser og andre
redskaber. Desuden er den ogsaa anvendt til kunstgjenstande
og til nipssager. De mest kjendte forekomster af n. er
i Centralasien, hvorfra kineserne har hentet stenen i
aartusener. Ogsaa paa Ny Seeland er der kjendte
n.-forekomster. I Europa er der paa forskjellige steder
fundet stenaldersgjenstande af n., men først i den senere
tid er der i denne verdensdel paavist nogle faa
findesteder af stenarten i naturen.
Nefri^tis (græ.), nyrebetændelse.
NefroHthiäsis (græ.), nyregrus, nyresten.
eben; (s. og ret) schlechthin,
schlechtweg — © level, plain; (s.
og ret) plain, common, pure and
simple — (f) lisse, uni, poli ; (s. og
ret) simple; tout bonnement.
slet: s. ikke — (t) gar nicht
— @ not at all - ® (ne) pas du
tout.
slethed - ® Schlechtigkeit,
Schlechtheit f - @ badness, base-
ness — ® mauvais état m,
mauvaise qualité; méchancté,
perversité f.
slette — (t) Ebene f—©plain
- (?) plaine f.
slette se jevne, glatte, stryge
(ud).
slev — (g Rühr-, Koch-,
Küchen-løffel m ; Schöpfkelle f — (ê) ladle,
skimmer — (f) cuiller (f) à pot.
sley (§ vævske, væverkam ;
indskyde (rendegarn) til vævning.
slibe — (g schleifen - © grind;
(ædelstene, glas) cut - ® aiguiser,
émoudre, affiler; (giat) polir;
(diamant) tailler.
sliber - (t) Schleifer m - ©
grinder - (f) (r)émouleur m.
slibesten — ® Schleifstein m
- © grindstone - (?) pierre à
aiguiser; meule f (à repasser).
slibning — (t) Schleifen n —
© grinding - (?) aiguisage ;
repas-sage, affilage; (glat ) polissage m;
(diamant-) taille f.
slibrig - ® schlüpfrig — (ë)
slippery, lubricous; obscene — (^
lubrique, lascif.
slibrighed — ® Schlüpfrigkeit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
