Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neer ... - Ordbøgerne: S - slet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1071
slice—slikkerier
Neftys, ægyp. gudinde, guden Sets søster og gemalinde.
N. er i teksterne lidet karakteriseret, fremtræder nærmest
som en dobbeltgjænger af Isis (s. d.).
Nefud, den nordlige sandørken i Arabien. Lille N.
er en udløber af den store sydlige ørken Dahna (s. d.),
og til Lille N. slutter sig saa i nordvest Store N., som
strækker sig vestover lige til henimod Palæstina.
Gjen-nem den vestlige del gaar Mekkajernbanen.
Neg, kornbaand, en bundt kornstraa,
sammenbundet med en af kornstraa sammenvredet bændel, eller
med hyssing^hvis kornet er skaaret med selvbindermaskine.
Negapatäm, by i Indien, præsidentskabet Madras,
paa østkysten af Dekan (Koromandelkysten), 260 km.
syd for Madras; 57 190 indb. (1901). Silke- og
bomulds-industri, livlig handel med Ceylon og Bagindien. — N.
var en af de første portugisiske besiddelser paa denne
kyst. Den blev taget i 1660 af hollænderne, i 1781 af
engelskmændene.
Negation, benegtelse, er i logiken betegnelse for det
forhold mellem to begreber, at de gjensidig udelukker
hinanden, saa at ikke begge samtidig kan have gyldighed
paa samme omraade.
Ne’gativ (mat.), modsætningen til positiv (s. d.).
Ne’gativ, se Fotografi.
Ne’gativ pol, se Galvanisk element.
Negenøie, se Rundmundede.
Neger (lat. niger, sort), mennesker af den race,
n.-racen, der befolker størstedelen af Afrika (se Afrika,
befolkning, og Folkeracer). Eiendommeligt for racen
er den dolichocefale hovedform med det prognate
kjæve-parti og de tykke læber, endvidere det sorte uldagtige
haar og den mørke hudfarve, der dog varierer sterkt og
er langt mørkere hos den egentlige n. (Sudan-n.) end
hos bantufolkene, særlig de sydligere som kafferne. Racen
har en ringe udbredelsestrang, og vilde sikkert ikke have
udbredt sig udenfor Afrika af egen drift; gjennem
slavehandel er den nu overført til Amerika, hvor den særlig i
de sydligere af de Forenede stater har formeret sig sterkt.
Negerhirse (pennisetum typhoideum), et to meter høit,
énaarigt græs med en lang valseformet blomstersamling.
N., som ligner hirse af udseende, er en af de
allervigtigste kornsorter for den indfødte befolkning i Afrika og
er ligeledes vildtvoksende i denne verdensdel.
Negle (ungues), horndannelser, som hos mennesker,
aber og visse halvaber dækker fingrenes og tærnes
endeled og fylogenetisk kan afledes af klør. N. danner plader,
som med sin forreste ende er fri, medens de til siderne
og i det blødere bagere parti (roden) fortsætter sig i en
hudindsænkning (falsen)^ saaledes at n. her er dækket
af en hudfold (volden). N. hviler mod læderhuden
(n.-sengen, matrix) og bestaar ligesom den øvrige overhud
af et slim- og et hornlag; dette bliver under veksten
forskudt fremover og fortykket. N. er hos menneskene
flade og brede, hos aberne længere og smalere samt
sterkere hvælvet. (Jfr. Hov, Klo, Klov.)
Negligé [neglisé] (fr.), let, skjødesløs morgendragt,
hvori man ikke viser sig offentlig.
Negligere [neglisere] (fr.), forsømme, tilsidesætte,
slurve med.
Negotiabel. Som n. papirer (ogsaa endossable papirer
eller ordrepapirer) betegnes saadanne merkantile papirer.
Neftys—Neiiendam
1072
som er gjort betalbare til «N. N. eller ordre» o. 1., særlig
veksler, anvisninger og checks.
Negotiorum gestio (lat.), uanmodet forretningsførelse.
Negotium (lat.), forretning, handel, forhandling;
negotiere, forhandle, underhandle, afslutte en forretning,
optræde som mellemmand, dette navnlig ved offentlige
laaneoperationer, n. laan ; negotiorum gestio (s. d.).
Ne’gri, Ada (1870—), ital. forfatterinde; begyndte
som folkeskolelærerinde; blev siden litteraturprofessor
ved normalskolen i Milano. Vandt ry ved sin
digtsamling «Fatalità» (1892), hvori hun, selv udgaaet fra folket,
med sterke farver skildrer de lavere klassers elendighed
og kræver botemidler. Den næste, ligeledes socialistiske,
samling «Tempeste» kom 1895, og «Maternità»
(moder-kjærlighed og moderpligter) 1904; hun var 1896 blevet
gift med fabrikanten Garlanda. 1908 udgav hun «Per
Eloisa», i bunden og ubunden stil tyske oversættelser.
Negri’toer, negeragtige folk, der lever paa Malakka
og visse øer i det Indiske ocean, nu i regelen fortrængt
af de malaiiske folk til det indre. De har negerens
prognate tandstilling, men hovedformen er brachycefal.
Legemshøiden er ringe; af Deniker føres de sammen
med dvergfolkene i Afrika under negritoracen (se
Folkeracer). Sproglig har nogle af n. forbindelse med
kola-rerne (s. d.) i Forindien; østpaa har de antropologisk og
kulturelt slegtskab med papuaerne (se M e 1 a n e s i e r e).
Til n. hører aëtaerne paa Luzon, alfurerne (s. d.) paa
dele af Molukkerne og Celebes; renest er de
repræsenteret af stammerne Semany og Sakai paa Malakka;
nær besiegtet er minkopierne paa Andamanerne (se
Andamaner).
Negropo’nte, se Eubøa.
Negros, en af Filippinerne, ligger nord for Mindanao,
er 12 098 km.^ og har 460 776 indb. (1903). Det er en
vulkansk ø med fjelde op til 2500 m. høie.
Negus nagast el. n ege s ti, «kongernes konge», den
abessinske konges titel.
Neheim, Preussen, by ved Mohnes udløb i Ruhr;
10 000 indb. Fabrikation af lamper o. a. metalvarer.
Nehemîas (græ.), jødisk patriot, der i landflygtigheden
var mundskjænk hos perserkongen Artaxerxes I og som,
da Esras havde vanskeligheder med opførelsen af
Jerusalems mure, fik kongens tilladelse til at drage til
Jerusalem og fuldføre verket (444 f. Kr.). Derefter er N. vendt
tilbage til Persien. Reretningerne om ham findes i N.’ bog.
Neidhart von Reuenthal (omkr. 1210—40), t. digter.
Navnet er sandsynligvis et frit opfundet digternavn, men
han synes at have været en bayersk adelsmand. Paa
grund af stridigheder forlod han sit hjem og tog ophold
hos Fredrik den stridbare af Østerrige. Efter sin død
blev han af sagnet gjort til en hofnar, Neidhart Fuchs,
d. e. den ondskabsfulde ræv. N. indtager en særstilling
blandt «minnesangerne», idet han hyppigst henter sit
stof fra bøndernes liv. Hans «danseviser» er drøie, men
rummer mange karakteristiske træk, og de aabenbarer
levende naturfølelse og rytmisk evne.
Neiiendam. 1. Nicolai Andreas N. (1865—), d.
skuespiller, debuterede 1893, dygtig karakterskuespiller,
blandt hans roller er Osvald i «Gengangere», Hjalmar
Ekdal i «Vildanden», Paul Lange i «Paul Lange og Tora
Parsberg», Machbet i «Hamlet». Gift med Ebba Kaja
f — @ slipperiness, lubricity;
obscenity - (D lubricité, lascivité f.
slice skjære op, dele; skive,
stykke; fiskespade; slev; spatel.
slicer (e) opskjærer, opskiver;
fin stensag.
slid — ©Abnutzung;
Anstrengung, Mühe f — © (paa ting) wear
and tear; (haardt arbeide) toil,
drudgery - ® usure; fatigue, peine f.
slidder © glide (med
afbrydelser), slire, slure.
slide — (î) zerren, reissen;
schleissen, abnutzen, -tragen ; (Not)
leiden; (intr.) eifrig arbeiten, sich
abmühen (abäschern), büffeln,
schleppen — © pull (at), tear;
(klæder) wear; (intr.) toil (and
moil), drudge, fag, work hard —
® (af, istykker, op) user; (intr.)
peiner; piocher; (s. ondt) pâtir,
souffrir; (rive, i) tirer (avec violence).
slide (e) (lade) glide; skli, skri;
glat bane; skyvelem, -glas; dreie-,
svrngskive ; skred, ras ;
(tømmer)-skot, løipe, rensle; sklie.
slider (i) glider; forskyvelig del;
udtræk.
slidsom se møisommelig.
slig se saadan.
slight @ svag; let (henkastet);
spæd(bygget); ubetydelig, ringe ;
ringeagt ; ligegyldighed ; agte ringe,
ikke ænse; tilsidesætte, forsømme.
slik: for en s. — ® für ein
Spottgeld — (e) for a mere (an old)
song - ® pour un rien.
slikke - ® lecken - (i) lick
- ® (i sig, paa) lécher.
slikkerier (pl) — ® Nasche-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
