- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1079-1080

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nelson ... - Ordbøgerne: S - slit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1079

slote-slubbert

gorkhaerne (s. d.), men forøvrigt bestaar befolkningen af
en hel del stammer af tatarisk oprindelse. Jordbrug
er omtrent den eneste næringsvei, og der produceres
store mængder med korn. Der udvindes endel jern og
kobber, som i landet bliver forarbeidet til alle slags
redskaber. Næsten al handel sker med Indien; udførselen
did havde i 1909 en værdi af omtr. 43 mill, kr.,
indførselen derfra omtr. 21 mill. kr. Landet styres af en
enevældig konge (maharadsja), men al magt er i
hænderne paa førsteministeren, som har generalmajors rang
i den britiske hær. Der er en staaende hær paa omtr.
30 000 mand og desuden en ligesaa talrig irregulær styrke.
Hovedstaden, Katmandu, har 50 000 indb. Her bor en
britisk resident med en liden militær eskorte. — Historie.
Da gorkhaerne var kommet til magten i N., udbrød der
stridigheder med Tibet, og en kinesisk hær trængte
derfor ind i N., som i 1791 blev nødt til at erkjende sig
tributpligtig til Kina; hvert femte aar sendes gaver til
Peking, men forøvrigt er Kinas overhøihed rent formel.
Ogsaa med England har N. havt krig paa grund af
grænsestridigheder. 1 1814 trængte en britisk hær ind i landet,
og dette maatte i 1815 ved fredsslutningen afstaa flere
landstrækninger. Siden har forholdet til England været
venskabeligt.

Nepe’nthes, se Kandebærer.

Nepheliutn, trær, besiegtet med hestekastanje og
hjemmehørende i Asien. Frugterne er omgivet af en
meget saftig frøkappe og er en særdeles yndet spise.
N. lappaceum dyrkes som frugttræ især i det sydvestlige
Asien, n. miitahile, hvis frugter skal smage som de fineste
druer, hører hjemme paa Java og Borneo og er almindelig
dyrket. Frugterne af den første kaldes paa malaiisk
rambuttan, af den sidste pulassan.

Nepomuk, Johannes fra, böhm. nationalhelgen.
Den historiske J. fra N. var prest i Prag og blev 1393
generalvikar hos erkebiskopen, men s. a. druknedes han
i Moldau paa keiser Wenzel IV’s foranstaltning, da
kongen var forbitret paa ham i anledning af et abbedvalg.
Denne begivenhed er sagnagtig udsmykket af jesuKen
Balbinus 1670, der lader J. fra. N. dø 1383, fordi han
ikke vilde forraade dronningens skriftemaal til kongen.
1729 kanoniseredes J. fra N., men kanonisationen gjælder
mere legendehelten end den historiske J. fra N.

NëpOS, Cornelius, se Cornelius Nepos.

Nepoti’sme (lat.), forkjærlighed for sine slegtninges
forsørgelse og berigelse med tilsidesættelse af andre fortjente
mænd; uberettiget begunstigelse i kraft af slegtskab.

Neptun (lat.
Neptu-nus), gammel italisk
guddom, senere
identificeret med grækernes
Poseidon. Om gudens
karakter i ældre tid
vides meget lidet; han
var maaske gud for
kilder og rindende
vand; man indrettede
under hans
hovedfest (i juli) løvhytter.
Da han tidligere end
399 f. Kr. identificere-

Nepe’nthes—Nerike

1080



TIIIII

des med Poseidon, anraabtes han ligesom denne som
havets herre og som beskytter mod dets farer. Dyrkelsen
af ham varede længe, selv efter kristendommens seier.

Neptun, den yderste af alle kjendte planeter i vort
solsystem, kun synlig i kikkert som stjerne af ottende
størrelse. N.s middelafstand fra solen er 30 055 gange jordens,
og banen, hvis ekscentricitet er ca. ^125, og hvis heldning
mod jordbanen er 1° 47’, gjennemløbes i 164.8 aar. N.s
diameter er 55 000 km. Planetens masse er ^/l9ooo af
solens, dens rumfang ca. 80 gange og dens middeltæthed
ca. en femtedel af jordens. Man har hidtil ikke kunnet
skjelne pletter paa N, og kjender derfor heller ikke
længden af dens døgn. N. viser et af mørke baand
afbrudt spektrum, som antyder, at N. har en fra jordens
væsentlig afvigende atmosfære. N. ledsages af en maane,
der har en afstand fra planeten af 370 000 km. og en
omløbstid af henved 6 dage. Denne maane, hvis
bane-plan helder 35° mod ekliptiken, bevæger sig fra øst til
vest, og N. roterer rimeligvis i samme retning.
N.-maanen ændrer sin banestilling fra aar til aar saaledes,
at grunden hertil kun kan være planetens sterkt
fladtrykte form, som atter betinges af en hurtig rotation.
Lyset bruger ca. 4 timer for at naa fra N. til jorden.
Om N.s interessante opdagelse 1846, se Leverrier.

Neptunsbelte, omslag, fugtet med (oftest lunkent)
vand, anvendes især ved forskjellige betændelser (i
blindtarmen, lungerne o. a.); er bl. a. smertestillende.

Nereider, havnymfer, se Nereus.

Nereider, familie af fritlevende marine børsteorme
(s. d.). Hovedlappen bærer et par følehorn (tentakler), et
par følere (palper), to par øine samt paa hver side fire
føletraade (cirrer). Svelget er forsynet med et par kraftige
kitinkjæver. Mange n. optræder i to former, som
tidligere ofte blev regnet til forskjellige arter eller slegter;
de unge dyr (den «atoke» form) antager nemlig ved
kjønsmodenhedens indtræden et meget forandret
udseende og gaar fra en krybende over til en svømmende
levevis; særlig forandres sanseorganerne og lemmerne
(den «epitoke» form). N. er alm. udbredt.

Nereus, en af det gamle, sjøfarende Grækenlands
mange havguddomme, særlig tænkt som udtryk for det
fredelige hav og som fremmer af samkvem. I kunsten
fremstilles han som ældre mand med sjøplanter i haar
og skjeg; sin bolig har han i en marmorgrotte i det
Ægæiske hav. Flere sagn melder om hans
spaadoms-evne (Menelaos, Herakles). Hans døtre er ner eid er ne,
Havets venlige nymfer, som staar de sjøfarende bi; af
dem var Amfitrite, Poseidons dronning, Thetis, der blev
Achilleus’ moder, og Galateia.

Nergal (Ne-uru-gal, herre i den store bolig, dødsriget?),
babylonisk gud. N. er gud i de dødes rige (hovedsædet
for hans dyrkelse, byen Kutha, var specielt en gravby).
Som underverdensgud er han ogsaa gud for frugtbarhed.
Men samstidig repæsenterer han den glødende sommersol,
som svider af og brænder op, og i sammenhæng dermed
er han pestgud ; videre jagt- og krigsgud.

Neri, Filip po (1515—95), ital. kat. prest, kanoniseret
1622, stifter af presteordenen Oratoriets prester og var
ordenens første leder. N. var en stor menneskekjender
og /orbandt med en dyb fromhed en frisk humor.

Nerike, se Närke.

Neptim.

s lote © luge, falddør.
Sloth © dovenskab, dorskhed;
dovendyr.

slothful © doven, dorsk, lad.
slothound © sporhund,
slotsforvalter - (t)
Schlossverwalter, Kastellan m — © keeper
of a palace, castellan - ®
intendant du palais, châtelain m.
slotskirke — ® Schlosskirche

f - © palace chapel — (?) église
(f) du palais.

slotway©rende,fure,fordybning.
slouch © hænge (slapt) ned;
se ned, være sky (i opsynet);
slentre; slæbe fødderne; trykke
ned; nedhængen; luden; slentren ;
slæben; slamp, klods.

slough © mudderpøl, sump;
slangeham ; skorpe, løsne, falde af.

sloughy © mudret, sølet,
myr-lændt; skorpeagtig.

sloven © slusk; kyniker,
slovenly © slusket,
slow (e) langsom, sagte; træg;
snigende (feber); ensformig, kjedelig,
slow-match © (minér)lunte.
slowness © langsomhed,
senhed; træghed; ensformighed,
bje-delighed.

slow-worm © staalorm.
Slu — ® verschmitzt,
verschlagen - © sly, crafty, cunning - (?)
fin, finaud, malin; madré, retors.

slub © trillet uldvæge;
grov-spinde.

slubbert - ® Schlingrl, Fiegel
m — © scamp — ®
maraud,^coquin m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free