Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nerium oleander ... - Ordbøgerne: S - slubbing-billy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1081
Nerium olea’nder—Nerveelektricitet
1082
Nerium olea’nder, alm. kaldt oleander, er en som
pryd vekst meget udbredt art, som er hjemmehørende i
hele Middelhavsomraadet. De kransstillede blade er
lancetformede, læderagtige og overvintrende. Blomsterne,
der sidder i endestillede halvskjerme, er tragtformede
med en takket bikrone, lyserøde elier hvide (sjelden gule)
og vellugtende. Hele planten er giftig.
Nerlandsø, 15.17 km.^ stor, skogbar o straks nord
for Stad, Herø herred, Romsdals amt. Paa øen boede
i 1900 314 mennesker i 47 huse.
Nernst, H ermann Walter (1864—), t. fysiker, 1891
professor i Göttingen, fra 1905 i Berlin, hvor han
bestyrer institutet for fysikalsk kemi. Hans arbeider over
galvaniske elementers teori, elektrolyse, opløsningers
teori, kemisk ligevegt og senest over legemernes specifike
varme ved lave temperaturer har været banebrydende.
Opfandt 1897 den efter ham benævnte glødelampe (s. d.).
Hans teoretiske kemi og en veiledning i matematisk
behandling af naturvidenskabelige problemer (sammen
med Schönfliess) er udkommet i mange oplag.
Nëro, Lucius Domitius (37—68), rom. keiser 54
—68, søn af Gn. Domitius Ahenobarbus og Germanicus’
datter Agrippina;
moderen egtede Claudius og
arbeidede derefter for at
faa N. gjort til
efterfølger. N. blev 50
adopteret (med navnet N.
Claudius Cæsar Drusus
Germanicus), egtede 53
keiserens datter Octavia,
og da Agrippina 54
forgav Claudius, blev han
keiser. Han var uden
virkelig begavelse og
dannelse, var nydelsessyg og
blødagtig, feig og raa;
han var den udprægede
type paa den
degenererede romeradel, og
efter-haanden som han blev
sig sin magt bevidst, slog
hans sanselighed og
mistænksomhed ud i vild
grusomhed. Han besad en dilettantisk interesse for poesi
og musik og vilde glimre deri trods sin fuldkomne
evneløshed. De første fem aar lod han sig endnu tildels lede af gode
raadgivere som Seneca og Burrus, 59 lod han moderen
dræbe og drev nu videre og videre ud i tøilesløsheden.
62 myrdede han Octavia og egtede Poppæa Sabina; da
Rom brændte 64, gav alle N. skylden, og han veltede
den over paa de kristne, som han blodig forfulgte; 65
lod han Seneca dræbe. 66—67 gjorde han en reise til
Grækenland for at lade sig beundre. Kort efter udbrød
oprør, og N. flygtede; da alt haab var ude, lod han en
frigiven dræbe sig nær Rom.
Nerstrand, herred i Stavanger amt paa nordsiden af
Boknfjorden, 122.04 km.^ med 1366 indb. (1910); 11.6
pr. km.^ Herredet, der svarer til N. sogn af N.
prestegjeld, omfatter den sterkt kuperede halvø paa
Bokn-fjordens nordside, der begrænses af Sandsfjorden i øst.
Keiser Nero.
slubbing-billy—sluggish
Hervikfjorden i vest og Yrkefjorden i nord. Bebyggelsen
er samlet i en tæt klynge (N. strandsted) paa
halvøens sydøstpynt; yndet sommeropholdssted. Her boede
1900 121 mennesker i 30 huse. Frodig vegetation.
Bebyggelsen forøvrigt er spredt langs kysterne. Terrænet er
sterkt kuperet. Af arealet opgives 8 95 km.’^ at være
aker og eng, 34.55 km.^ skog, resten er udmark,
snau-fjeld, myr og vand; areal ferskvand ialt 2.42 km.^ Der
opgives at være 1717 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 314 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift og frugtavl).
Flere sag- og møllebrug. Inden herredet ligger Tvedt
landbrugsskole. Antagen formue 1 318 300 kr., indtægt
189 260 kr. N. staar i livlig dampskibsforbindelse med
Stavanger.
Nerthus, se Njçrd.
Nertsjinsk, by i Øst-Sibirien, prov. Trans-Baikalien,
ved sammenløbet af Nertsja og Sjilka; 220 km. øst for
Tsjita; omtr. 6700 indb.
Nerûda, Franz (1843—), böhm. komponist og cellist,
af en udbredt musikalsk siegt, titulær professor i Kbh.,
hvor han leder musikforeningen og har bidraget meget
til fremme af kammermusik. Har gjentagne gange
optraadt i Kra. Orkesterverker og kammermusik.
Søsteren Maria (1840—) var gift med Fritz Arlberg. Den
berømteste af siegten. Wilhelmine (Wilma), se H allé.
Nerûda, Jan (1834—91), tsjek. forfatter. Begyndte
som journalist og skrev føljetoner i «Narody Listy».
Har senere udgivet en række digte, saasom
«Friedhofs-blüten», «Kosmische Lieder» m. fl. Samt meget læste
noveller og romaner, hvoraf nævnes «Allerlei Menschen»,
«Arabesken» og «Kleinseitner Geschichten». Samlede
verker _i 12 bd. udkom i Prag 1891—99.
Neruda, Wil h elm i ne, se H allé, Sir Charles.
Nerva, Marcus Cocceius (d. 98), rom. keiser 96
—98, stammede fra Umbrien, vandt Neros gunst ved
poetisk talent, var konsul 71 og 90 og udraabtes som
gammel og svag mand til keiser efter Domitians mord
96. Ved klog reformpolitik ophjalp og styrkede han
det mishandlede samfund, og for at sikre sig hærens
lydighed adopterede han den fremragende feltherre
Trajan, der fulgte ham som keiser. ^
Nerval, Gérard de, se Labrunie, G.
Nerve, se Nervesystem.
Nerve (bot.), se Blad.
Nervebetændelse (neuritis) kan optræde dels som
en lokaliseret lidelse, der holder sig til en enkelt nerve,
dels som en mere universel lidelse, der samtidig angriber
flere nerver. Forløbet er meget forskjelligt efter den til
grund for sygdommen liggende aarsag, der kan være en
kronisk forgiftning (her i landet hyppig alkoholisme) eller
en febril sygdom.
Nerveelektricitët. 1. Paa et udskaaret stykke af
en nervestamme forholder ethvert punkt af tversnittet
sig negativ elektrisk i forhold til længdesnittet (den
naturlige overflade) eller nøiagtigere: ethvert punkt, som
ligger nærmere tversnittets midtpunkt, er negativt i
forhold til ethvert punkt, som er nærmere længdesnittets
midtpunkt. Denne «hvilestrøm» opnaar en spænding
af 0.02—0.03 volt og tiltager som regel jevnt og
langsomt fra gjennemskjæringsøieblikket af. Ligeledes for-
slubbing-billy, -machine @
slubbemaskine.
slubre: s. i sig — ®
einschlürfen — (e) imbibe, sop up —
® siroter, humer.
slud - ® SchlackenweUer n —
(e) sleet — ® P^uie (f) mêlée de
neige.
sludder — ® Gewäsch n,
Unsinn m, dummes Zeug n — @ stuff,
fudge, gammon, balderdash — ®
fadaises, sorneUes f pl ; (c’est un
pur) fatras m ; chansons f pl.
sludge (e) mudder, søle, is-,
snesørpe.
sludge-hole © mandhul (i
dampmaskine).
sludger @ sandbor.
sludgy @ mudret, dyndet, sølet,
sludre — (t) schwatzen, faseln.
plappern - (e) jabber, prate - (?)
bavarder, jaser.
slue © (ende)vende, dreie (sig),
kantre.
sluffe - ® Schleife f, Schlitten
m - © sledfge) - (f) traîneau m.
slug — (t) Schlucht f; (til fiske
(künstlicher) Köder m — (g) abyss ;
(malstrøm) vortex; (til fiske)
tin-bait, phantom fish, -minnow — (f)
goufre, ravin m ; (til fiske) leurre m.
Slug©veisnegl; (lade med) rende-,
løbekugle(r); (pl) halvrostet erts.
sluge — ® verschlingen,
(ver)-schlucken — © swallow, devour
— (g avaler, dévorer; (fig.)
engloutir; manger (la moitié des mots);
consommer, absorber.
sluggard © lad, doven (krop),
sluggish © lad, træg; treven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
