Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neugersdorf ... - Ordbøgerne: S - slyngplante ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
slædekjørsel—sløifning
finansministerium. Har skrevet «Forst- und
Forstbetriebseinrichtung» (Wien 1888), «Die Forsteinrichtung der
Zukunft» (Dresden 1900) og udgav 6 oplag af Judeichs
«Forsteinrichtung» (Berlin 1904) og 4 oplag af Willkomms
«Waldbüchlein» (Leipzig 1904).
Neumer er en egen art noteskrift, som i middelalderen
blev brugt til optegnelse af den kirkelige ritualsang. De
ældste bekjendte former fra 8—10 aarh. bestaar af sirlige
streger, haker, punkter og buer, som minder om
stenografi. Senere kom bogstaver og linjer til, først fire, siden
fem, noterne fik firkantede hoveder, hvilken form blev
udgangspunktet for mensuralnoteskriften. En sikker
løsning af n. uden linjer er ikke mulig, fordi de ikke
nøiagtig betegner intervallerne, men kun antyder melodiens
gang. Adskillige liaandskriftfragmenter med n. findes
i det norske Rigsarkiv.
Neumünster, Preussen, by i Holsten, ved Schwale
og krydspunkt ved jernbanen Altona—Kiel, 35 000 indb.
(1911). Tøi- og læderfabrikation m. m.
Neunkirchen, Preussen, landkommune sydligst i
Rhinlandet, ved Blies og jernbanen fra Saarbrücken
nordover, 35 000 indb. (1909). Jernverk (5000 arbeidere^
stenkulsgruber, sten- og lerindustri m. m. Frugtavl.
Neupert, Edmund (1842—88), n. komponist og
koncertpianist, elev af faderen, den tyskfødte musiker og
musikhandler Hermann N., senere af Kullak og Kiel i
Berlin, optraadte allerede 22 aar gammel i Singakademie
og vakte straks en betydelig opmerksomhed. Han gjorde
koncertreiser i Tyskland og var senere i et par aar lærer
ved det Sternske konservatorium i Berlin. Fra 1868—
80 virkede han som lærer ved konservatoriet i Kbh.,
men foretog samtidig ogsaa hyppige koncertreiser. Et
aars tid var han professor ved konservatoriet i Moskva
og vandt der som andetsteds den største anseelse baade
som lærer og virtuos. I sine sidste leveaar virkede han
i Boston og New York. Han regnes for en af sin
samtids bedste pianister, med en høit udviklet teknik og en
fornem, aandrig musikalsk opfatning, som han aldrig lod
træde i baggrunden for den ydre virtuositet. Hans
anseede kompositioner, der bestaar af studieverker og
pianostykker, peger mod Schumann og Chopin og
ud-merker sig ved mandig klarhed, karakteristisk
harmoniføring og fin stemning. De er karakterstykker,
«Flygtige skizzer», «Miniaturer», romancer, barcaroler, danse
m. V. Studieverkerne omfatter 30 hefter, som for en
stor del ogsaa sigter paa foredragets- og smagens
dannelse. Sterkt udbredt er det lille pianostykke, hvortil
Bjørnson har skrevet teksten «Syng mig hjem».
Neuquén, Sydamerika, territorium (gobernacion) i
republ. Argentina ved den chilensiske grænse mellem
ca. 36 ° og 41 ° s. br., 109 703 km.’^ med 26 417 indb. (1910).
Er i vest opfyldt af grene af Ånderne, hvorfra
strømmer mod s.ø. territoriets hovedvasdrag Rio N., ved hvis
sammenløb med Rio Limay (261 m. o. h.) hovedstaden
N., endepunktet for en vigtig jernbane fra Bahia Bianca.
N. er mindre frugtbar i nord, rigere i syd, men endnu
tyndt befolket.
Neuralgi, se Nervesmerter.
Neurastenï, se Nervesvækkelse.
Neureuther, Eugen Napoleon (1806—82), t. maler,
illustrator og raderer. N. var Cornelius’ medhjælper
Neumer—Neutra
1096
ved dekorationsarbeider i glyptoteket i München; har
ogsaa udført andre dekorative arbeider, men er bedst
kjendt for sine fine romantiske randtegninger og
illustrationer til tyske klassikere; saaledes illustrerede han digte
af Goethe, der selv var meget tilfreds med dem.
Neurïn, CgHg . N . (CH3)30H, kaldes et meget giftigt
basisk stof, der kan fremstilles af hjernesubstansen. Det
kan fremstilles kunstig.
Neuri’ter, se Nervevæv.
Neuri’tis, se Nervebetændelse.
Neuroglia, gli a, se Nervevæv.
Neurologi (græ.), læren om nerverne.
Neurose, se Nervesygdomme.
Neuruppïn, Preussen, by i Brandenburg, ved
Rup-pinersjøen, jernbaneknudepunkt, 18 500 indb.
Jernindustri. Tilvirkning af billedark, brandapparater m. m.
Neusalz, Preussen, by i Schlesien, ved Oder og jernb.
Glogau—Grunberg, 13 000 indb. Tekstil- o. a. industri.
Neusatz (magyar. Ujvidék), Ungarn, fristad i komitatet
Bâcs-Bodrog, med 29 000 indb. Ligger ved Frans
Josefs-kanalens munding i Donau, ved jernbanen Budapest—
Belgrad. Dampmøller, sæbe- og spiritusfabriker, husflid,
frugt- og vinavl, handel og skibsfart. N. er sæde for en
græsk-orientalsk biskop; midtpunkt for de ung. serber.
Neusiedlersjøen (madjar. Tertö, morads), Ungarn, ved
foden af Leithafjeldet, mellem Leitha og Raab, 330—410
km.^, 2 m. dyb. I s.ø. gaar den uden skarpe grænser over
i Hansagmyren (s. d.). N. er bekjendt for sin skiftende
vandstand, alt efter grundvandets rigelighed, som beror
paa nedbøren og de nærmeste alpejøklers stand. 1865
—70 var N. helt udtørret, er nu i stigning, paatænkes
tørlagt. Ved vestbredden betydelig vinavl (Russi).
Neuss, Preussen, by i Rhinlandet, ved Erftkanalen
og jernbanen Köln—Krefeld, kort vest for Rhinen, 37 300
indb. (1911). Papir-, metalvarefabrik o. a. N. er opstaaet
af en romerleir (Novaesium).
Neustadt, Tyskland. 1. N. an der Hardt, by i
bayersk Pfalz ved jernbanen langs vestkanten af
Rhindalen, 18 600 indb. Vin- og frugtavl, vin- og frugtskole.
~ 2. N. i Øvre Schlesien, by ved jernbanen Kosel—
Neisse, 20 000 indb. Damask-, lin-, og lædervarefabrikation.
Neustettin, Preussen, by i Pommern, mellem sjøer
paa den baltiske landryg, jernbanekrydspunkt, 11 000
indb. Støberier, møller.
Neustrelitz, Mecklenburg-Strelitz, hovedstad, mellem
sjøer paa den baltiske landryg, ved jernbanen Berlin—
Stralsund, som her sender en gren vestover, 11 700 indb.
Slot med samlinger. Dampmøller, jernstøberier o. a.
industri. Anlagt 1726.
Neustrien el. Vest-Franken, den vestlige del af
frankerriget til Loire, væsentlig beboet af romanske folk, i
modsætning til Austrasien.
Neutitschein (tsjek. Novy Jicin), Østerrige, by i Mähren,
i det saakaldte Kuhländchen, ved Titsch og jernbanen
Zanchtl—Meseritsj, 300 m. o. h.; 12 000 indb. Fabriker
for tøier, hatte, vogne, betydelig handel.
Neutra (madjar. Nyitra), Ungarn. 1. Venstre tilløb til
Waag, udspringer i Fatra og munder kort ovenfor Waags
iløb i Donau ved Komorn, 175 km. lang. — 2. Komitat
omkring elveti N., 5511 km.^ med 428 300 indb , hvoraf
73 pet. slovaker. — 3. Komitatets hovedstad ved elven
slædekjørsel - (t)
SchliUen-fahrt f - © sledging - (f)
traînage m.
slægge — ® Vorhammer m —
(e) sledgeC hammer) ; (stor)
forehammer; (liden) quarter-hammer
- (?) frappe devant, marteau (m) à
devant.
slæng — ® Gefolge, Geschlepp
n, Anhang m, Sippschaft f — @
crowd, train - ® train; tas m,
foule f.
slænge — ® werfen,
schleudern; baumeln, schlenkern - (e)
fling; dangle; knock about; idle,
loiter — (gjeter, lancer; pendiller,
s’agiter; traîner; fainéanter,
vagabonder.
slængkappe — ® spanischer
Mantel m - (e) Spanish cloak
-® manteau (m) â l’espagnole.
slængkys - ® Kusshand f —
(e) blown kiss - ® salut (m) de la
main ; (sende s.) envoyer un baiser.
slængord — (t) Stichelei f —
(^ taunt, fling — (f) sarcasme m.
Sløid - ® Holzwarenindustrie
f - (e) home arts - ® travail (m)
manuel à I’ecole.
sløife — (t) Schleife f — (e)
(bow-)knot — (D nœud m.
sløife - (t) schleifen - (e) raze,
demolish, level with the ground;
(mus.) slur; (fig.) drop, discard;
(afskaffe) discontinue — (?) démolir;
(fig.) écarter, éloigner; (mus) lier,
couler.
sløifning — (t) Schleifen n -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
