Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutral ... - Ordbøgerne: S - slør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1097
Neutral—Neuwerk
1098
slør—smaaskrifter
N. og jernbanen fra Neuhäusel langs elven N.; 15 000
indb. Vinavl, matte- og anden produktion.
Neutral (lat.), som ikke slutter sig til nogen af to
krigførende magter; se Neutralitet, Neutralisation.
Neutral (kern.) kaldes en opløsning, der hverken reagerer
surt eller basisk (se Neutralisation). I videre
forstand bruges udtrykket n. om stoffe, der hverken kan
regnes til syrer eller baser og saaledes ikke kan danne salte.
Neutralisation. I kemien kjendes to grupper stoffe
af modsat natur, syrer og baser (s. d.). De første smager
surt og meddeler lakmusfarvestoffet en rød farve, de
sidste smager ofte ludagtig (alkalisk) og giver lakmus
en blaa farve. Enhver af disse grupper formaar at
ophæve den andens egenskaber; ved blanding af
opløsninger af en base og syre i et bestemt forhold opstaar en
opløsning, der hverken smager surt eller ludagtig, og
som ikke forandrer den fiolette lakmusfarve. Denne
tilsætning af syre til base eller omvendt kaldes n.;
opløsningen kaldes neutral og indeholder et salt, der
er dannet af syren og basen under vandudtrædelse.
Saaledes forener salpetersyre og natriumhydroksyd sig
til salpeter, HNO3 -f NaOH == NaNOg + H^O. Til
bestemmelse af, naar en opløsning er neutral, kan foruden
lakmus anvendes som «indikatorer» andre stoffe, som
fenolftalein, metylorange og kurkuma. Da der til n. af
en vis mængde base medgaar en bestemt mængde syre, og
omvendt til en vis mængde syre en bestemt mængde base,
kan n. anvendes i den kvantitative kemi (se Titrering
og Alkalimetri).
Neutralitet. En stat, som ikke paa nogen maade
deltager eller tager parti i en udbrudt krig mellem andre
stater, er neutral. Den bliver staaende i venskabeligt
forhold til enhver af de krigførende magter. Enhver
suveræn stat har ret til som neutral at blive holdt
udenfor krigen. Dens territorium er ukrænkeligt, og de
krigførende kan ikke føre krigen ind paa dette.
Neutralt lands handelsfartøier har ret til at seile til
krigførende lande, og dets undersaatter kan fortsætte
handelsforbindelse med enhver af de krigførende lande med
de indskrænkninger, som følger af reglerne om
krigs-kontrabande, blokade og visitation (s. d.). Se ogsaa
London-konferencen og Frit skib, frit gods.
Paa den anden Haagkonference 1907 blev vedtaget
konventioner om neutrale magters og personers rettigheder
og pligter i tilfælde af landkrig og sjøkrig: Paa neutral
magts omraade maa ikke dannes korpser af stridende
eller aabnes indrulleringskontorer til fordel for de
krigførende. Hvis neutral magt paa sit landomraade
modtager tropper, som tilhører de krigførende, skal den
saavidt muligt internere dem fjernt fra krigsskuepladsen.
Neutral magt kan tillade, at saarede eller syge, som
tilhører de krigførende hære, føres gjennem deres omraade
paa betingelse af, at de tog, som fører dem, ikke
transporterer krigspersonale eller krigsmateriel. Neutral
regjering er forpligtet til at gjøre brug af de midler, som
den har, til at hindre udrustning eller bevæbning paa
dens omraade af hvilketsomhelst skib, som den har
rimelig grund til at tro er bestemt til at krydse eller
til at tage del i fiendtlig virksomhed mod en magt, som
den staar i fredeligt forhold til. Den skal ogsaa føre
opsyn for at hindre, at noget saadant skib forlader dens
@ razing osv. - (f) démolition;
(mus.) liaison f, coulé m.
slør — (t) Schleier m - © veil
— (f) voile m, voilette f.
sløre I — (t) (ver)schleiern — @
veil - (f) voiler.
sløre II - ® raumschots (mit
Backstagswinde) segeln - (e) run,
sail large - (f) larguer.
sløse (bort) — (t) verschwenden,
vergeuden - (e) waste - ®
gaspiller; (tid) perdre inutilement.
sløseri — (t) Verschwenden,
Vergeuden n - @ waste - ®
laisser-aller m.
sløv — ® stumpf; (øie) bløde;
(ßg.) ogs. abgestumpft,
stumpfsinnig — @ blunt; (fig.) dull, stupid,
imbecile — (f) émoussé, usé; (fig.)
ogs. hébété.
territorium. Ved væbnet n. forstaaes, at én eller flere
stater med vaabenmagt verner om sin neutrale stilling og
deraf følgende rettigheder. Se Væbnede
neutralitets-forbund. — Enkelte stater er traktatmæssig anerkjendt
som stedsevarende neutrale, saaledes Schweiz ved
Wienertraktaten af 1815, Belgien og Luxembourg ved
Londoner-traktaterne af 1839 og 1867 samt Kongostaten ved
Berliner-generalakten af 1885. Saadan permanent n. er alm.
forbundet med n s garanti. De garanterende magter
forpligter sig til at yde den neutrale stat væbnet bistand
i tilfælde af, at dens n. krænkes. Ogsaa enkelte
landsdele eller farvande kan erklæres for permanent neutrale,
saaledes de Joniske øer, Suezkanalen. Se Neutral zone.
Neutral zone er i Norge og Sverige et landbelte paa
begge sider af rigsgrænsen mellem de to lande. Den
strækker sig fra det sted, hvor de støder sammen i syd,
til det punkt i nord, hvor
paa norsk side Ulvaaen, paa
svensk side Klarälfvens høire
bred skjærer den 61 de
breddegrad. N. z. blev oprettet efter
unionens opløsning ved
Karl-stadoverenskomsten 1905 til
betryggelse af et fredeligt
forhold mellem de to riger.
Den n. z. skal nyde
fordelene ved en stedsevarende
neutralitet og være
fuldkommen fredlyst. Den maa
derfor ikke af noget af rigerne
benyttes til krigsoperationer,
og der maa ikke indenfor
zonen stationeres eller
samles nogen bevæbnet militær
styrke, udenfor hvad der
maatte være nødvendigt til
opretholdelse af den
offentlige orden eller til bistand
ved ulykkestilfælde. Som
følge af disse bestemmelser
blev en del
grænsebefæstninger gjort uanvendelige som saadanne. De gamle
fæst-ningsverker ved Fredriksten skulde dog bibeholdes, men
ikke vedligeholdes i fortifikatorisk øiemed. (Jfr.
Grænsefæstninger.)
Neutrum (lat., d. e. intet af de to, nemlig hankjøn
og hunkjøn) er det tredje af de grammatiske kjøn (s. d.).
Den ældre opfatning, hvorefter n. oprindelig kun
betegnede det upersonlige, lader sig ikke opretholde.
Neu-Ulm, Bayern, by i regjeringsdistriktet Schwaben,
ved Donau, danner en fæstning sammen med det
ligeoverfor liggende Ulm, ved jernbanen Ulm—München, 11000
indb. Metalarbeider, tømmerhandel og kunstgartneri.
Neuville [nøvi’l], Alphonse de (1836—85), fr. maler,
paavirket af Delacroix. Han er blevet kjendt gjennem
sine krigsbilleder, særlig fra 1870—71. Nævnes kan
arbeider som «De sidste patroner» (1873), «Le Bourget» (1878)
etc. N. har ogsaa illustreret barnebøger og romaner.
Neuwerk, Preussen. 1. 0 tilhørende Hamburg,
udenfor Elbens munding, med to fyre, 50 indb. Sjøbad. — 2.
Landsby i Rhinlandet øst for Düsseldorf, 11 000 indb.
sløve(s) — ® abstumpfen —
@ blunt, dull, hebetate — ®
(s’)émousser, (s’)hébéter.
stnaaborger — ® der kleine
Bürger m — (e) petty tradesman —
® petit bourgeois m.
smaalig - (t) kleinlich - (e)
narrow-minded, petty, frivolous —
(f) minutieux; vétilleux; petit,
mesquin.
smaalighed - ® Kleinlichkeit
f — (e) narrow-, small-mindedness,
frivolity, littleness, pettiness - (g
esprit (m) minutieux; minutie;
petitesse (d’esprit); mesquinerie f.
smaapenge — (t) Kleingeld n,
Scheidemünze, Handmünze f — (§
small coin, change — (f) (petite)
monnaie f.
smaaskrifter - ® kleinere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
