Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neutral ... - Ordbøgerne: S - slør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1099
smaating—smagfuld
Neuwied [noiwTdJ, Preussen, by i Rhinlandet, ved
Rhinens høire bred, kort udenfor Koblenz, 18 000 indb.
Fyrsten af Wieds slot med romerske oldsager.
Rlik-valseverk, masovnverk Hermannshütte o. a. industri
Neuzen (Terneuzen), Nederlandene, befæstet havneby
i prov. Zeeland, ved Wester Scheide, forhavn for den
belgiske by Gent, 9300 indb. Skibsfart og handel. Norsk
vicekonsulat.
Nev., off. fork. for den amer. unionsstat Nevada.
Neva, Rusland, afløb fra Ladogasjøen ved
Schlüsselburg, munder i den Finske bugt (N.-bugten indenfor
Kotlin) ved St. Petersburg, 75 km. lang. N. naar en
bredde af 1 km., er farbar for større skibe, danner ved
mundingen et delta, paa hvilket St. Petersburg er anlagt,
og deler sig i flere arme, Store og Lille N., to af navnet
Newka og et par kanaler, som alle tjener St. Petersburg
som færdselsveie. Paa grund af sandbankerne foran
mundingen har det været nødvendigt for at holde aaben
adkomst for sjøskibe at grave en sjøkanal (Morskoikanal)
^jennem N.-bugten; den gaar fra Store N. til Kronstadt,
har en normaldybde af 6.7 m., er 28 km. lang. N. er
147 dage under isdække (nov.—april). N. er
kanalforbundet baade med Volga (Marienkanalsystemet, s. d.) og
med Dvina.
Nevada, en af de Forenede stader i Amerika, ligger
oppe paa de vestlige høisletter mellem Kalifornien i vest
og syd, Oregon og Idaho i nord, Utah og Arizona i øst;
størrelsen er 286 675 km.^; folketallet 81 875 (1910), d. e.
mindre end i nogen anden stat. N. omfatter størstedelen
af det saakaldte Store Bækken (Great Basin), og er i sin
helhed et ufrugtbart høisletteland. Oppe paa høisletten
er der en mængde høiere fjeldkjeder, som næsten alle
løber i retning nord—syd, spredt udover ligger mange
saltsjøer, som elvene ender i. Klimaet udmerker sig
ved kold vinter og varm sommer, og det er yderst tørt,
saa at hele landet er steppe eller ørken. Akerbrug kan
drives paa steder, hvor der er leilighed til kunstig
vanding. Husdyrholdet er ikke ubetydeligt, i 1910 var
der over 400 000 hornkvæg og IV2 mill, sauer, som gav
uld for 3V2 mill. kr. Staten er rig paa mineraler, i 1908
blev der produceret guld for 44 mill, kr., sølv for 19 mill,
kr., kobber for 6 mill. kr. etc. I 1907 var der over
3000 km. jernbane; den vigtigste linje er Union Pacifik
(den ældste pacifikbane). Hovedstaden er Garson Gity
(2100 indb.). Til kongressen i Washington sendes to
senatorer og en repræsentant.
Nevada, Sierra, se Sierra Nevada.
Nevers [ndvær]^ Frankrige, hovedstad i depart. Nièvre,
ved Loires høire bred og jernbanen langs Loire, som
her gaar over elven, 27 000 indb. Bispesæde, St.
Gyr-katedral (12—16 aarh.), forhenværende hertugslot, rester
af gamle fæstningsverker. Fayance-, emalje- og
kemikaliefabriker, vin-, tømmer- og kornhandel. N., æduernes
by (Noviodunum, ny borg, senere Nevirnum, Nivernum),
fra 9 aarh. hovedstad i grevskabet (senere hertugdømmet,
Nivernais, som 1659 tilfaldt familien Mazarin.
Fayance-industrien i N. blomstrede især i 17 og 18 aarh.
Neville [ne’vil], eng. adelsslegt; Richard N., se
Warwick.
Nevis [nfvisj, britisk 0 i Vestindien, en af de smaa
Antiller, 120 km. nordvest for Guadeloupe, 113 km.^
Neuwied—New Brunswick
1100
med 12 774 indb. (1901), mest negre. N. er en 1000 m.
høi vulkansk 0, hvis vigtigste produkt er sukker.
Opdaget af Golumbus 1498.
Nevjanskije (Nejvinskije) Savody, Rusland, landsby
i guvernementet Perm, ved Neiva, 16 000 indb.
Jernindustri, guldvaskning.
Nevlunghavn, strandsted med havneanlæg, told- og
lodsstation ved Skagerakkysten, nær Langesundsfjordens
munding, Brunlanes herred, Jarlsberg og Larvik amt. I
1900 boede der 325 mennesker, væsentlig fiskere og lodser.
N. er et yndet sommeropholdssted, og omegnen har ofte
givet motiver til landskabsmalerier.
Nevrekop (Nevrokop), Tyrkiet, by i vilajetet Saloniki,
ved Karasu, 560 m. o. h., 10 000 indb. (mest slaviske).
Nevsjehir, by i Lilleasien, vilajetet Konia, 210 km.
n.ø. for Konia, lige syd for Kisil Irmak, 20—25 000 indb.,
deraf halvparten grækere. I omegnen mange huleboliger.
New Albany [nju å’lbæni], by i de Forenede stater,
Indiana, ved Ohio, ret overfor Louisville, forbundet med
denne by ved en lang bro; 23 000 indb. (1908). Lige
ovenfor byen danner Ohio stryk, som driver mange fabr.
Newark [njûdk], byer i de Forenede stater. 1. N. i
New^ Jersey, 14 km. vest for Nev^^ York, ligger ved elven
Passaic, som munder ud i N.-bugten, der igjen staar
i forbindelse med Nev^ Yorks havn; 347 469 indb. (1910),
største by i staten. Stor industriby, garverier,
bryggerier, staalverk, maskinfabriker, hatte- og skofabriker o.s.v.
Udmerket ofl’entligt bibliotek. Edison har sine verksteder
i en forstad. — 2. N. i Ohio, 50 km. nordøst for
Golumbus; 20 419 indb. (1906). Glas- og maskinfabriker, i
omegnen kulgruber.
Newark-on-Trent/irîjua/c-a/î-y, England, by i
Nottinghamshire, ved Trent; 15 000 indb. Slotsruin (fra 12 aarh.).
Store gipsfabriker og bryggerier.
New Bedford [nju-Mdpd], by i de Forenede stater,
Massachusetts, ved Buzzardbugten, 80 km. syd for Boston ;
79 078 indb. (1906). Stor industriby, bomuld-,
gummivare-, maskinfabriker o. s. v. Var før hovedsæde for den
amerikanske hvalfangst.
New Brighton [njû-brattdn], England, sjøbadested i
Gheshire, ved mundingen af Mersey, lige overfor
Liverpool; 12 000 indb.
New Brighton [njû-hraUdn], byer i de Forenede
stater. 1. Forstad til New York, ligger paa Staten Island,
syd for Nevs^ York. — 2. N. i Pennsylvania, 40 km.
nordvest for Pittsburg; 6820 indb. (1900).
New Britain [njû-britdn], by i de Forenede stater,
Gonnecticut, 15 km. sydvest for Hartford; 33 722 indb.
(1906). Store kortevarefabriker.
New Brunswick [njü-brhnzwik], by i de Forenede
stater, New Jersey, 35 km. s.v. for Newark, 23 388 indb.
(1910). Teologisk seminar for den reformerte kirke i
Amerika, den ældste teologiske skole i Unionen.
New Brunswick [njû-brhnzwik], prov. i Ganada,
ligger i det østlige af landet nord for unionsstaten Maine
ud mod St. Lorensbugten; 72 500 km.^ med 331 120 indb.
(1901). Det midtre af N. B. er et lavt og fladt land, men
i nord og øst er der lave fjelde. Sommeren er varm,
vinteren meget kold. Folketallet er stillestaaende, da
der ingen indvandring er, men derimod stor udvandring
til de Forenede stater og det vestlige Ganada. Jordbruget,
Schriften pl - @ tracts - (f)
brochures f pl, opuscules m pl.
smaating, smaatteri — ®
Kleinigkeit, Bagatelle f ~ (e) trifle,
small matter; trifling article — (Î)
petit objet m; bagatelle, vétille f.
smaatærende — (t) wenig
essend — @ (være s.) be a small
eater — ® qui mange peu; (très)
petit mangeur (mangeuse).
smack @ smaske, kysse(s);
smatte; smage, have en snev (af);
smask, kys ; klask ; smatten ; smeld;
smag, duft; snev, antydning;
smakke, skøite. a sm.ing breeze
strygende bør.
smadder: gaa is. — ®
zerschellen, zerschmettert werden —
(e) smash — ® être fracassé,
smadre, slaa i smadder —
(t) zerschmettern — (§ smash - ®
fracasser; broyer; casser; briser,
smag — ® Geschmack(sinn) m
- @ taste; (vels.) flavour, relish,
savour; (fig.) manner, style, way
— © goût m ; (vels.) saveur f.
smage — ® schmecken;
munden; (s. paa) kosten — @ taste;
(hvorledes s.r maden Dem?) how
do you relish your dinner; (s. af)
flavour, smack of — (f) goûter;
avoir du goût; (hvordan s.r det
Dem?) comment trouvez-vous cela;
(det s r mig ikke) cela n’est pas de
mon goût; (s. af noget) sentir qc;
avoir un goût de; (s. paa, som
kjender) déguster; (prøve) essayer,
smagfuld — ® geschmackvoll
— @ tasteful, tasty, in good taste
— ® plein de goût; de bon goût.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
