Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York Times ... - Ordbøgerne: S - sminke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smittefri —smoke-consuming
1115
Niagara Falls—Nicander
1116
styrter ned i store stykker. Efter maalinger foretaget i
aarene 1872—1905 gaar fossen gjennemsnitlig hvert aar
omtr. 1.5 m. tilbage^ og hvis den fortsætter sin
tilbagegang med samme fart, vil den naa Eriesjøen om 22 000
aar. Fossen repræsenterer en uhyre kraft. Vandføringen
er gjennemsnitlig i sekundet over 7000 m.^ hvoraf omtr.
90 pet. gaar i det canadiske fald. Udnyttelsen af
vandkraften er begyndt, idet omtr. 450 m.^ bruges, altsaa en
meget liden del. Fossekraften bruges dels ved selve
faldene i forskjellige kemiske fabriker, dels overføres
den til Buffalo, som ligger 32 km. borte. Videre
udnyttelse er planlagt, men er blevet mødt af en sterk
bevægelse for at bevare fossen. For at se det storartede
naturskuespil kommer hvert aar omtr. 1 mill, reisende.
Niagara.
Fossen afbryder N.-elvens seilbarhed, og den omgaaes
derfor ved Wellandkanalen paa den canadiske side. Tre
broer fører over elven lige nedenfor fossen.
Niagara YdiWs [naicègdra-fålz], by i de Forenede stater,
New York, lige ved Niagarafossen, 30 445 indb. (1910).
Store fabriker, som faar sin kraft fra fossen. Paa den
canadiske side ligger den canadiske by N. F., før kaldt
Clifton. Begge byer er stadig fulde af turister.
Niâll, se Njâll.
Niam-Niam, folkestamme paa et par mill., bosat nord
for Kongostatens nordøstlige hjørne mellem 4 og 6° n. br.
De regnes som fulber og marbuttuer til de saakaldte
nubafolk, der paa forskjellig maade adskiller sig fra
negrene. Navnet, som er givet dem af deres nordlige
naboer dinkaerne, hentyder til deres hang til
menneske-æderi; selv kalder de sig sandeh (et sandeh). Mændene
driver jagt, kvinderne agerbrug; hunde og høns er de
eneste husdyr. Boligen er den kegleformede hytte.
Nias, holl. 0 i Ostindien, den største af den ørække,
som ligger langs sydkysten af Sumatra, 130 km. lang og
optil 45 km. bred, vulkansk. Den er tæt befolket;
indbyggerne er endnu vilde, slaveri og jagt efter hoveder
er endnu almindelig.
Nibe, Danmark, by i Himmerland ved N. Bredning,
en bugt af Limfjorden, og ved jernbanen Aalborg—Aars.
1800 indb. Kirken var indviet til St. Just. Valfartssted.
Nibelungenlied el. Nibelunge not er den tyske
form for de germanske folks navnkundigste heltesagn. En
optegnelse nævnes i 10 aarh. Den nu bevarede form er
fra tiden omkr. 1200. — Helten Sigfrid, søn af kong
Sigmund i Nederland, fælder en drage, vinder
nibelunge-skatten, beiler til Kriemhild i Worms, burgunderkongen
Gunthers søster. Han faar hende mod at hjælpe Gunther
til at vinde Brynhild af Isenland. Under sin
«dølge-kappe> udfører Sigfrid i Gunthers sted de af Brynhild
fastsatte manddomsprøver. Kriemhild røber siden, at
Brynhild er ført bag lyset, og forbitret faar denne
Gunthers frænde Hagen til at myrde Sigfrid. Hagen røver
nibelungeskatten fra Kriemhild og sænker den i Rhinen
(«Rheingold»). 13 aar senere lader hun sig gifte med
hunerkongen Etzel, d. e. Attila; efter andre 13 aar
indbyder hun burgunderne til gilde, og trods advarsler
kommer de. Kriemhild kræver nibelungeskatten af Hagen,
men faar haan til svar. Siden ypper hun strid;
burgunderne bukker under for hunerne, der hjælpes af Etzels
gjest Didrik af Bern (s. d.). Gunther og Hagen, de
eneste overlevende burgunder, negter at røbe skattens
gjemme. Kriemhild lader da Gunther henrette og myrder
Hagen, som dør skadefro over at tage sin hemmelighed
med sig i graven. Til straf dræbes Kriemhild af Didriks
kjæmpe Hildebrand. — Alle hovedpersonerne gjenfindes
i de nordiske sagn om Volsunger (s. d.) og Niflunger,
Sigurd Faavnesbane, Sigmund, Grimhild, Gunnar, Hogne,
Atle, Tjodrek. Dog er Grimhild her oftest Sigurds
svigermoder; burgunderprinsessen heder Gudrun, og det er
ikke hende, men hunerkongen, der volder burgundernes
undergang. Indholdet opfattedes af romantikerne som
væsentlig mytisk; dog saa man snart, at slutningen
gjengav en historisk begivenhed: den rhinske
burgunder-konge Gundaharis undergang i striden mod hunerne
paa Attilas tid (omkr. 436). Ogsaa i N.s første del har
man søgt historie. Nogle sætter Sigfrid lig Arminius
(s. d.). Andre ser i ham den nordøstfrankiske konge
Sigebert, hvis mord falskelig tilskreves hans hustru
Brunhilde (s. d.). N. har affødt flere nyere digtninger og
fremfor alt Richard Wagners tonedramaer; han bygger dog
mest paa den nordiske sagnform. Hovedudgaven er af
Lachmann, Zarncke, Bartsch.
Nibelungenring, operacyklus af Wagner.
Nicander, Karl August (1799—1839), sv. digter,
debuterede med et drama «Runesvärdet och den forste
riddaren» (1821), der skildrer brydningen mellem
hedenskab og kristendom. Senere skrev han mest lyriske og
episke digte, som «Runor» (1824), <iTsiSSOS död» (1826;,
der skaffede ham det svenske akademis store pris, o. fl.
(tøiet s.r af) das Zeug färbt ab —
(g) be infectious, contagious; (s. af)
rub off — ® contaminer, infecter,
empester; être contagieux,
s’attraper, se gagner ; (s. af) se
déteindre.
smittefri — ® nicht ansteckend
— (e) uninfected — ® non
contagieux
smittestof - (t) Ansteckungs-
stoff m, -gift n — @ contagious
venom, matter; virus, contagion,
miasma — (f) matière (f)
contagieuse; virus m.
smitten @ forelsket, skudt,
smock @ serk, linned,
smock-face ©jomfrunalsk
ansigt.
smock-faced (e) pigeagtig,
jomfrunalsk.
smock-frock© (lærreds-)kittel.
smock-mill @ hollandsk
(vind)-mølle.
smock>race © kapløb for
kvinder.
smogler (f) smugle,
smogleur ® m, smugler;
navire (m) s. smuglerskib.
smok — ® Fingerling m — ©
finger-stall; (paa patteflaske) india-
rubber bottle-top — (f) doigtier m.
smokable @ se smokeable.
smoke © (krudt)røg ; ryge ; røge;
opspore, udforske. S. out ogs.
gjennemskue.
smokeable @ røgbar, røgelig.
smokeblack © kjønrøg.
smokebox © røggang, -kammer,
smoke-consuming ©
røgfor-tærende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
