Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicaragua ... - Ordbøgerne: S - smokedoctor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1117
Nicaragua—Nicolai
1118
1827—29 var han i Italien, og resultatet heraf foreligger
i «Minnen från Södern» (1831—39) og «Hesperider» (1835),
italienske minder paa vers og prosa.
Nicaragua, republik i Mellemamerika, mellem
Stillehavet i vest og det Karaibiske hav i øst, Honduras i
nord og Costarica i syd; 128 340 km.^ med 600 000 indb.
Gjennem hele den sydlige del af landet fra
Fonseca-bugten ved Stillehavet til Matinabugten ved det Karaibiske
hav strækker der sig en ganske lav dal, ikke mere end
46 m. o. h. paa det høieste og delvis opfyldt af
Managua-og Nicaraguasjøen. I syd er dalen skilt fra Stillehavet
ved en smaal stribe fjeldland, opfyldt af virksomme
vulkaner, som er optil 2000 m. høie. I nord reiser
dalsiden sig brat op til en høide af omtr. 1800 m., og fra
denne høide skraaner landet saa jevnt ned mod det
Karaibiske hav. Klimaet er tropisk, nedbøren meget
stor paa østsiden (optil 5500 mm.), mindre paa vestsiden.
Befolkningen bestaar af indianere og blandingsfolk mellem
hvide, negre og indianere; af rene europæere er der ikke
mere end 1200. Sproget er en afart af spansk, religionen
katolsk. Folkeoplysningen er meget daarlig; der er omtr.
350 folkeskoler, 10 høiere skoler og to «universiteter».
Jordbrug er den vigtigste næringsvei; den store dal er
meget frugtbar, og her bor de fleste mennesker. Det
vigtigste produkt er kaffe, andre produkter er bananer
(udførsel til New Orleans), kakao, sukker, tobak. Skogene
giver mahogni, ceder og andet træ. Der findes guld
(gruberne drives af amerikanere og engelskmænd), kobber,
kul o. m. Indførselen havde i 1906 en værdi af omtr.
I2V2 mill, kr., udførselen omtr. I5V2 mill. kr. Den største
handel foregaar med de Forenede stater og de Britiske
øer. Der er omtr. 260 km. statsjernbane, som er leiet
ud til et privat selskab (i 15 aar fra 1905); af
privat-jernbaner er der 35 km. Der er 133 postkontorer og
130 telegrafkontorer (4800 km. linje). Efter forfatningen
af 1905 bestaar nationalforsamlingen af 36 medlemmer,
valgt paa 6 aar ved alm. stemmeret. Præsidenten
fungerer ogsaa i 6 aar; han vælges direkte af folket.
Hovedstaden er Managua. Landet deles i 13 departementer
og nogen distrikter. Indianerne i Mosquitoreservationen
paa østkysten stod før under britisk beskyttelse, men
ved traktat i 1905 anerkjendte de Britiske øer N.s fulde
suverænitet over denne landstrækning. Hæren har en
styrke af 4000 mand, men kan i krig bringes op til
40 000 mand. Flaaden bestaar af otte smaa dampskibe.
Budgettet var i 1907 omtr. 6 200 000 kr., statsgjælden er
omtr. 25V2 mill. kr. — Historie. Opr. en del af
Guatemala løsrev N. sig med dette fra Spanien 1821 og blev
en af de fem «forenede centralamerikanske stater», indtil
forbundet opløstes 1839, men først 1848 fik N. en
forfatning efter langvarige kampe mellem liberale og
klerikale. 1848 besatte England Moskitokysten med byen
San Juan paa grund af den eventuelle N,-kanal; 1860
leveredes landet tilbage og indlemmedes helt i N. 1905
som depart. Zelaya. Overfor Guatemalas (s. d.) hyppige
forsøg paa at danne en centralamerikansk, føderativ stat
har N. altid staaet afvisende ligesom overfor de Forenede
staters indblanding. Et utal af borgerkrige og
præsidentskifter har hindret N.s naturlige udvikling. Den kraftige
præsident Zelaya (1894—1909) syntes at have tilveiebragt
en vis ro, men under et oprør okt. 1909, støttet fra de
smokedoctor—stnouch
Forenede stater, blev han forjaget dec. s. a. José Madriz
valgtes til præsident, men fulgtes aug. 1910 af general
Juan Estrada, der jan. 1911 anerkjendtes af Nordamerika.
Nicaräguakanalen, en projekteret forbindelse mellem
Atlanterhavet og Stillehavet. Nicaraguasjøen (s. d.) ligger
i en høide af 33 m. og skilles fra Stillehavet ved et eid,
som bare er 20 km. bredt og 46 m. høit, altsaa lavere
end Panamaeidet. Da franskmændene begyndte paa
Panamakanalen, dannede der sig i New York et selskab,
som skulde farbargjøre Nicaraguasjøens afløb, San
Juanelven, og bygge en kanal til Stillehavet. Senere lod den
amerikanske regjering udarbeide et nyt projekt, men lod
det falde, da den havde kjøbt Panamaselskabets ufærdige
kanal. N.-projektet kan derfor nu ansees for skrinlagt.
Nicaraguasjøen, i den sydlige del af Nicaragua, største
indsjø i Mellemamerika, 33 m. o. h., 175 km. lang og
optil 70 km. bred, omtr. 7700 km.^ fladeindhold, større
end Vänern. Den er fuld af holmer og øer, den største
er Alta Gracia med en 1500 m. høi vulkan. I den n.v.
ende munder elven fra Managuasjøen (s. d.), ud af den
s.ø. ende rinder San Juanelven, som munder ud i det
Karaibiske hav.
Nica’stro, Italien, by i Gaiabrien, ved tverbanen over
Gatanzaro mellem Golfo di Squillace og Golfo di S.
Eu-femia, 12 500 indb. Bispesæde. Varme kilder, vin- og
olivenavl.
Niccoli’ni, Giovanni Battista (1782—1861), ital.
forfatter, varm fædrelandsven og modstander af paven;
har bidraget meget til Italiens enhed. Skrev lyriske
digte, paavirket af Foscolo og Monti, saaledes «La pietà»
(om pesten i Livorno). Størst litterært ry vandt han ved
sine forresten mere lyriske og tendensiøse end
dramatiske teaterstykker. Først gav han antike tragedier efter
Alfieris mønster, deriblandt «Polissena». Saa nærmede
han sig romantiken med stykket «Matilde» (en
efterligning af Homes «Douglas»), Hans mest populære drama
er «Antonio Foscarini». Paa prosa udgav han nogle
historiske og kritiske studier.
Niccolo di Liberatore el. da Foligno (ca. 1430—
1502), ital. maler fra Foligno, tilhører saaledes den
um-brisk-toskanske skole. Uden at besidde store artistiske
fortrin udmerker hans billeder og især hans madonnaer
sig ved en fin og blid religiøs stemning. Blandt hans
verker kan nævnes «Forkyndelsen» (1466, pinakoteket i
Perugia) og det store alterverk i S. Niccolo i Foligno.
Nice [nis], det franske navn paa Nizza.
Niche [nise] (fr., ital., muslingskal), en fordybning af
forskjellig form i en væg, en mur, gjerne bestemt til at
indeslutte et skab, en ovn eller lignende eller til
opstilling af buste, statue.
Nicholson [ni’kdlsdn], William (1753—1815), eng.
ingeniør, var sammen med lægen Anthony Carlisle den
første, der (1800) ved den elektriske strøm spaltede vand
i dets elementer, surstof og vandstof.
Nicodé, Jean Louis (1853—), t. komponist og
pianist, bosat i Dresden, hvor han i nogen tid var
professor ved konservatoriet, tilhører med sin symfoniode
«Havet» og forskjellige andre symfoniske verker den
Liszt-Wagner-Berliozske retning. Kammermusik, sange m.v.
Nicolai, Christoph Friedrich (1733—1811), t.
boghandler og forfatter, levede og virkede i sin fødeby
smokedoctor @ røgfordriver,
smokedry (ê) røge.
smoke-house (ej røgeri,
smoke jack @ stegevender,
smoker @ røger; «støver», som
hundenavn.
smoke-room (g) røgeværelse,
-lugar.
smokesail @ røgseil.
smoke-stack @ (dampskibs-,
lokomotiv)skorsten.
smoking @ rygen; røgning,
røgen.
smokingroom se smoke room,
smoking tobacco @ røg(e)-
tobak.
smoky @ rygende; røgagtig;
fuld af røg; tilrøget.
smokyquartz @ røgtopas.
smolt © blankørret.
smooth @ glat; (gjøre) blød,
fin; smul; jevnt-, rolig Hydende;
mild, venlig; glatte; jevne; brede
over, besmykke ; blive rolig, smul.
smoothbore (ê) glatløbet
(gevær), glatløb.
smoothing-iron (ê) strygejern.
smooth(ing)-plane @ glat ,
slethøvl.
smoothness (e) glathed,
jevn-hed; blødhed; smulhed, rolighed;
mildhed; lethed.
smooth-spoken, -tongued @
glattunget.
smother @ kvæle(s) ved at
be-røve(s) luft; ulme; røg, støvsky,
smothery (e) kvælende,
smouch @ sort flek; sværte;
(lil)smudse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
