Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikolaus ... - Ordbøgerne: S - snivet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1147
snood—snow
Nîlgiri—Nilssen
1148
gjennem hele ørkenplateauet, hvor saa meget vand tabes
ved fordampning og paa anden maade. Bahr el Asrak
er nemlig i den tørre aarstid saa liden, at den helt vilde
forsvinde. Men paa den anden side er det den blaa Nil
og Atbara, som væsentlig bevirker oversvømmelserne.
[Litt.: Hense, «Der Nib (1903); Lyons, «The physiography
of the River Nile and its basin> (Kairo 1906).]
Nîlgiri, fjeldmasse i det sydlige Indien, hænger i vest
sammen med Vest-Ghats, i øst med Øst-Ghats. Høieste
top Dodabetta, 2630 m. Har flere sundhedsstationer for
europæere.
Nilguden, se Flodguder.
Nilhest, se Flodhest.
Nils (ca. 1065—1134), d. konge, søn af Svend
Estrids-søn, valgtes til konge 1104 og egtede Magnus Barfods
enke Margreta Fredkulla, datter af Inge af Sverige. N.
manglede evner som regent og var paa engang havesyg
og energiløs. Han laa i smaalig strid med Knut Lavard
(s.d.), og var formodentlig medskyldig i hans drab 1131.
Derpaa førte han krig med Erik Emune, led nederlag
ved Fotevig og dræbtes paa flugten af borgerne i byen
Slesvig.
Nils Ebbessøn (d. 1340), jydsk herremand, væbner,
besiegtet med Jyllands mægtigste familier; bosat paa
Norring Ris i Sabro herred. Kjendt for mordet paa grev
Gerhard, som han med ca. 50 medsammensvorne udførte om
natten 5 juni 1340 i Randers. Efter mordet deltog han
i kampen mod holstenerne, indtog en borg ved Skern
aa, men faldt november 1340 ved beleiringen af
Skanderborg og skal være blevet lagt paa steile. Mindestøtte i
Randers.
Nilsen, Anthon Bernhard Elias (1855—), n.
forretningsmand og forfatter, født i Svelvik og opvokset
i Drammen, hvorfra han for tilsjøs, før han begyndte
en trælastforretning. Denne overflyttede han til
Fredrikstad, hvor han en aarrække var bosat, og som han
repræsenterede paa stortinget 1895—97. Senere flyttede
han til Jeløen ved Moss. Medlem af konsulatkomitéen
1904. Svensk vicekonsul 1907. Optraadt som forfatter
under pseudonymet «Elias Kræmmer» med flere
samlinger humoristiske skildringer fra smaabylivet, «Glade
borgere», I samling 1894, II samling 1895, og «Kram>
(1904). Interiører fra smaabyers hverdagsliv har han
og^aa leveret i lystspillene «Bedstemors gut» (1901,
opført paa Nationalteatret) og «Onkel Nabob> (1905).
Nilsen, Karen (1861—), n. forfatterinde, lærerinde
ved Kra. folkeskole, har udsendt en række religiøst
farvede digtsamlinger: «Til beslegtede sjæle» (1892, 3 udg.
1903), «Gransus» (1894), «Kvinder I. Margrete» (1897)
og «En sjæls historie» (1898). En fortælling «Karen
Bergne» udkom 1902.
Nilsen, Peder (1846—), overbestyrer for Norsk
hovedjernbane, fhv. statsraad. Uddannet som officer,
men gik allerede 1872 over i jernbanens tjeneste.
Ansattes i 1874 som sektionsingeniør ved Jæderbanen, gik
over til Grevskabsbanen i 1877, hvor han aaret efter
blev linjeingeniør, sektionsingeniør ved baneafdelingen i
tredje trafikdistrikt (Hamar) i 1883, konstitueredes i 1888
og ansattes i 1890 som driftsbestyrer i samme distrikt.
Indtraadte derefter i det politiske liv og blev medlem
af stortinget. Statsraad og chef for arbeidsdeparte-
mentet fra 1893—97. Overbestyrer ved Hovedbanen fra
1 okt. 1897—1 juli 1911. En varmt interesseret mand
for det norske jernbanevæsens udvikling og en
fremragende dygtighed paa det felt, som han havde valgt
til sin livsgjerning.
Nilsen-Lund, Peder Eilert (1843—), n.
missions-prest, udsendt 1874 til Madagaskar, hvor han 1875
anlagde stationen Ambatofinandrahana (1908: 3867 kristne)
i prov. Ambositra. N.-L. har, kan det siges, været det
Norske missionsselskabs opdagelsesreisende paa
Madagaskar. Han har foretaget flere farefulde
undersøgelses-reiser tvers gjennem den store ø, gjennem ukjendte
strøg, og missionsstationernes anlæg har gjerne gaaet i
hans spor. Hans spændende reiseberetninger er bekjendte,
og han har forfattet flere salmer i det gassiske sprog.
N.-L. forlod i 1897 Madagaskar og har siden virket som
Missionsselskabets emissær hjemme.
Nilsespranget, vandfald eller stryk (42 m.) i Aura
nær grænsen mellem Kristians og Romsdals amter,
Eresfjord og Vistdalen herred. Opgives for tiden (1911)
at repræsentere 680 eff. hk.
Nilsjøer, Central-Afrika, kaldes de tre sjøer, hvorfra
Nilens kildeelve har sit udspring. 1. Den sydvestlige,
som ligger under ækvator, er Albert Edvard-sjø med sin
nordvestlige fortsættelse Dveru-sjø, ca. 4000 km.’’’ stor,
937 m. o. h. Dens vigtigste tilløb er Rutschuru og Isasa
fra Virungavulkanerne. Dens afløb er Semliki eller
Issango, som paa 200 km. har et fald af 310 m. — 2.
Den sydøstlige og største er Ukereve eller Victoria
Nyansa, 69 000 km.^ 1180 m. o. h., jordens anden
fersk-vandssjø (næst Øvresjø i Nordamerika), en umaadelig
rundagtig vandflade med to bugter i syd (Emin
pashabugten og Spekebugten) og en i nord (Kavirondobugten).
I n.v. Seseøerne, i s.ø. Ukereveøen. Største tilløb Kagera
fra vest, afløb (fra nordbredden) Victoria- eller
Somerset-Nilen. — 3. Afløbene fra disse to sjøer samles i Mwutan
Nzige eller Albert Nyansa under ca. 2^ n. br,, ca. 4500
km.^ omgivet af høie fjeldrænder med stride, fossende
elve, 680 m. o. h.
Nilson, Lars Fredrik (1840—99), sv. kemiker,
professor i kemi ved Upsala universitet, opdagede sammen
med Cleve elementet scandium ved hjælp af
spektralanalysen (s. d.)
Nilssen, Jappe (1870—), n. forfatter. Student 1887.
N. debuterede i midten af 1890 aarene med
bekjendelses-romanen «Nemesis», hvorefter fulgte «Solefaid» (1903),
en studie i objektiv menneskeskildring. Senere arbeider
af ham er novellen «Kun én gang vaar» (1904) samt
«Den gamle historie» (1905), mindre fortællinger.
Nilssen, Lorentz Peter (1844—), n.
landbrugs-skolebestyrer. Gjennemgik først Bunes, derefter Aas
høiere landbrugsskole, virkede en tid som gaardsbestyrer
i Sparbu og fra 1874—81 som amtsagronom i Buskerud.
I 1881 blev han bestyrer af Kristians amts og i 1893—
1911 af Tromsø stifts landbrugsskole. Ved siden deraf
dels styremedlem, dels formand i nævnte amters
landhusholdningsselskaber. Foruden for jordbrugets opkomst
har han arbeidet meget for havebruget og har skrevet
en hel del avisartikler særlig om landbrugsforhold. Hans
vigtigste litterære arbeider angaar planternes veksttid i
Nordland.
m; (krumning) courbure, sinuosité
f, (dé)tour m.
snood (e) forsyn paa snøre;
(skotsk) haar-, pandebaand; sætte
op med baand.
snook (e) horngjæl, -gjedde,
snoop @ snuse,
snooze (e) lur, blund; lureden
af, dorme.
snor — ® Schnur f - line.
cord, string, lace, braid — ®
cordon m; (hyssing) ficelle, lisse f;
(snøre) lacet; (maale ) cordeau;
(tresse) galon ; (underofficers)
chevron m; (lidse) liséré; (besætnings-)
soutache f.
snore @ snorke(n).
snorebesat – (t) schnurbesetzt
- (g) braided — (^ garni de
soutaches.
snorke — ® schnarchen — (e)
snore — (f) ronfler.
snorken — (t) Schnarchen n
— ((^ snore — ® ronflement m.
snorret — ® schnurgerade —
(e) straight as a line - (?) tout
droit ; tiré au cordeau.
snort (i^ puste (gjennem næsen),
snøfte, fnyse, stønne; (amerik.) le
høit, storle ; pusten, snøft(en) ;
fny-sen, stønnen.
snot (e) snør, næseslim; (vulg.)
snyde.
snotter (e) sprydstrop,
snotty (ê) snørret; smudsig,
snout (ê) snude, tryne; snabel;
(forsyne med) munding, straalerør.
snow @ sne; lade (det) sne
(med); snau(skib).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
